Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vi er nødt til at ændre vores vaner og ronkedoragtige tankegang i vores forhold til naturen

Viden har næsten ikke været væsentligere end nu, i en tid med fake news og konspirationsteorier. Vi skal også bruge den viden til at skabe en bæredygtig natur for fremtiden. I erkendelse af, at ressourcerne ikke er uanede.

Det er vel sådan, vi mener at kende juni måned i Danmark – grønt og varmt – og da ikke mindst fortællingen om solskin på grundlovsdag. Vi kender det fra de danske sange som f.eks ”Nu lyser løv i lunde” af Johannes Jørgensen skrevet til Venstres grundlovsfest i 1891.

Netop grundloven og tankerne i den har været et stærkt element i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag.

Om Blicher i 1839, da han skabte sit første folkemøde, havde en forestilling om, at hans ide om det, han kaldte »fremskridende folkekundskab«, ville medføre et så stabilt demokrati, som tilfældet blev, skal være usagt. Men Blicher vidste, at det var vigtigt, at ”folket” blev oplyst og vidende. Blicher ville dog ikke have en revolution, som man tidligere havde set i Frankrig. Det skulle mere være en langsomt fremadskridende forandring af samfundet.

Folkemøderne blev et vigtigt bidrag til forståelsen af den frihedsform, der blev den danske. grundlov i 1849 indførte de friheder, som vi hylder:

•foreningsfrihed

•trosfrihed

•mødefrihed

•trykkefrihed

Det er forhold, som vi hos os finder helt centrale i vores samfund, og hvor vi undres over, at de samme rettigheder ikke er universelle. Vi ser desværre modsat, at netop manglen på disse rettigheder bruges til at undertrykke befolkninger med. Det ser vi meget aktuelt i den nuværende krig mellem Rusland og Ukraine, hvor Putin bestemmer, hvad befolkningen må vide.

Nu er det jo heller ikke sådan, at selv om man har fået disse rettigheder, så behøver vi ikke kæmpe for at beholde dem. Tværtimod er det vigtigt hele tiden at kæmpe for dem. Der er kræfter – også her i Europa – som ikke bryder sig om dem. Vi skal derfor hele tiden minde hinanden om, hvor vigtige de er, og de skal bruges med det ansvar, der implicit ligger i at have dem.

Hvis amerikanerne var lige så bredt veluddannede og oplyste som danskerne, ville Trump ikke have haft en chance med den manipulation og fake news, som han lancerede i hele sin præsidentperiode.

Der er for mig ingen tvivl om, at optakten til og udformningen af vores grundlov er den væsentligste grund til, at det danske samfund er så stabilt.

Sandheden er for mig at se, at de skrøbelige demokratier (USA indbefattet) og diktaturer har det til fælles, at befolkningen er uoplyste og har en kort uddannelse. Derved får magthaverne let spil i forhold til at påvirke og styre befolkningens meninger og holdninger. Hvis amerikanerne var lige så bredt veluddannede og oplyste som danskerne, ville Trump ikke have haft en chance med den manipulation og fake news, som han lancerede i hele sin præsidentperiode.

Men selvfølgelig er det ikke sådan, at alle danskere er resistente over for manipulation. Vi har også grupper, der tror på konspirationsteorier om alt fra en flad jord til troen på, at magthaverne påvirker befolkningen med kemiske stoffer.

Der er kun et middel, og det er oplysning og viden. Grundtvig slog til lyd for, at datidens unge i landbefolkningen skulle på højskole for på den måde at skabe et bredt vidensfundament for samfundet.

Sådan må det også være i dag. Vi skal udbrede viden og bevidstgøre befolkningen, så vi kan modstå de kræfter, der vil nedbryde vores demokrati.

Samtidig skal vi stå sammen om at genskabe en bæredygtig natur og et stabilt klima. Vi skal gøre det i fællesskab, og vi skal skabe nye fællesskaber, hvorigennem viden og erfaringer kan spredes.

Vi er nødt til at ændre vores vaner og ronkedoragtige tankegang i vores forhold til naturen. Der er ikke uanede mængder af ressourcer til rådighed for vores grådighed.

Vores liv afhænger af en sund natur.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.