Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Den åbenlyse sammenhæng mellem energi og sikkerhed står nu klar for alle – og det kan faktisk vise sig at føre noget godt med sig

Der er mange sorte skyer over os i disse år, men det er faktisk også muligt at finde de solstrejf, der forhindrer den totale depression.

Det kan være svært at lægge krise på krise oven på hinanden og stadigvæk bevare et vist overblik. Ganske vist har vi under coronaperioden lært at håndtere en krise, men den var tilpas overskuelig, eftersom den på en gang var særdeles nærværende og samtidig også med en ventet afslutning, når vi alle var vaccinerede. Neden under lå dog risikoen for nye mutationer, men alligevel var følelsen af, at lægevidenskaben havde løsningen, tilpas positiv, hvorfor det var lettere at håndtere problemet.

Anderledes er det med både krig og klima. Putins selvbestaltede krig med alle de uhyrligheder, en krig altid medfører, paralyserede os nærmest – for det kan da ikke passe, at vi med al den viden og historik, vi har om krigens vilkår, så alligevel ser en mand beslutte sig for at indlede sin militære operation med åbne øjne.

Det tog en rum tid, før vi kunne acceptere den kendsgerning, men usikkerheden om varigheden og omfanget af den krise giver os så mange spekulationer, at det går ud over vores daglige virke. For vi føler med ukrainerne og deres skæbne, og vi undrer os over, at det er muligt at undertrykke det russiske folk så markant, at der tilsyneladende ingen modstand er imod regimet.

Sandsynligvis bliver vi nødt til at bruge kullet en tid endnu som erstatning for den russiske gas, men det er så den klimatiske pris, vi må betale, hvis vi skal sætte en økonomisk stopper for vanviddet i Kreml.

Samtidig skal vi håndtere den langsigtede krise med Jordens tilstand, der ikke bliver bedre under disse forhold. Klimaet og udledningerne af drivhusgasser fortsætter sin vante gang, og vi går nu en sommerperiode i møde, hvor vi må forvente indslag af ekstreme vejrforhold – ingen ved endnu i hvilket omfang og med hvilke elementer. Den usikkerhed skal vi også leve med!

Samtidig er FN’s klimapanel i gang med sin sjette fyldige rapport, og der fortæller den samme historie som de forrige, at menneskets ageren på kloden og afbrændingen af fossile brændsler er hovedårsagen til de stigende temperaturer. Samtidig er sammenkædningen mellem de mere ekstreme vejrforhold, afsmeltningen af is og den dermed øgede vandstand i havene samt forandringerne i nedbøren kloden over ganske veldokumenteret.

Det store spørgsmål er, om det er muligt for os at rumme alle de kriser, der efterhånden omgiver os? Indrømmet – det er svært!

Men måske er lyspunktet, at på trods af de skrækkelige forhold i forbindelse med krigen i Ukraine ser det ud til, at Vesten på ny har fundet sammen, og den åbenlyse sammenhæng mellem energi og sikkerhed er nu stillet til skue. Det bør få den enorme positive betydning, at den grønne omstilling sættes op i gear, og vi får udfaset den fossile energi. Der sættes turbo på udviklingen af grønne energier, og PtX, der skal hjælpe den tunge trafik, er snart virkelighed.

Sandsynligvis bliver vi nødt til at bruge kullet en tid endnu som erstatning for den russiske gas, men det er så den klimatiske pris, vi må betale, hvis vi skal sætte en økonomisk stopper for vanviddet i Kreml.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.