Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Geotermi får sit gennembrud

De teknologiske landvindinger, der er sket de seneste år inden for geotermi, betyder, at den energiform nu kan tages i brug i stor skala. Det har et enormt potentiale til at reducere vores udledninger af CO2.

Det er ofte blevet sagt, at nye teknologiske løsninger er det, der kommer til at drive den grønne omstilling. Det har jeg været ret kritisk over for, eftersom løsningerne ofte ligge langt ude i fremtiden og er ganske usikre, og samtidig vil den holdning ikke øge presset på at ændre den enkelte borgers sorte vaner.

Men når de teknologiske fremskridt så er en realitet, er det jo særdeles positivt. Sådan er det med geotermi!

Fredag kom det frem, at Aarhus er udvalgt til at blive den første by, hvor geotermi i større skala skal etableres. Energiformen skal dække 20 pct. af byens fjernvarmebehov. Det betyder, at der kan skrues ned for afbrændingen af biomasse, så der bliver en betydelig reduktion af udledningen af CO2.

Den store fordel ved geotermi er, at når anlægget er i drift, er det en nærmest uudtømmelig ren kilde til energi, så der er ingen betydelig udledning af CO2.

Selv om det bliver Europas største geotermiske anlæg, bliver de bygninger, der skal etableres, ikke særlig store, da de i princippet kun skal indeholde pumpefaciliteter, så der vil ikke være nye skorstene med forurenende partikler i bybilledet.

Geotermi er en teknologi, der henter vand, der er mellem 30 og 90 grader varmt, op fra undergrunden og udnytter det i de eksisterende fjernvarmeanlæg. I Danmark er det p.t. kun Thisted, der har et anlæg kørende med succes, mens forsøgsanlæg i Sønderborg, Viborg og på Amager har haft store tekniske problemer.

For fire år siden blev jeg bekendt med, at den ekspertise, som A.P. Møller har med boringer i undergrunden, nu skulle anvendes på geotermiområdet.

Når en så stor virksomhed kaster både økonomi og ekspertise ind i et så vanskeligt område, var der grund til optimisme – og den ser nu ud til at have båret frugt. Aarhus bliver som nævnt den første by, der får glæde af udviklingen, men en undersøgelse fra Geus fra 2020 viser, at i princippet kan 50 pct. af Danmarks varmeforsyning dækkes af geotermi.

Den store fordel ved geotermi er, at når anlægget er i drift, er det en nærmest uudtømmelig ren kilde til energi, så der er ingen betydelig udledning af CO2. Selve energien stammer fra Jordens indre, der er omkring 5.500 grader varm. Herfra strømmer energien ud til Jordens overflade og forsvinder ud i verdensrummet. Der er således en konstant strøm af energi fra Jordens indre, og vi kommer kun til at bruge en brøkdel af denne.

Men varmen skal udnyttes der, hvor det varme vand ligger. Det giver ikke mening af transportere det over store afstande, hvorfor det især er de store byer, som er interessante. Her handler det så om, hvilke byer der har det varme vand tilgængeligt. Her viser det sig, at blandt andet Odense ligger uden for de geotermiske muligheder.

Selv om man kan ærgre sig over, at der hidtil ikke har været mere fokus på geotermi, så må man glæde sig over, at de tekniske problemer tilsyneladende er overvundet, så teknologien nu kan bredes ud – ikke kun i Danmark, men over hele kloden, hvor potentialet er til stede.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.