Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vi kender teknologien – nu skal den bare op i størrelse. Og det er ikke altid ligetil

Det vrimler med nytårsforsætter og nytårsønsker – og det er naturligvis altid i bedste mening, men nogle gange er ønskerne netop ønsker.

Vi kan sagtens være enige om, at det ville være godt, hvis der blev mere fred i verden, at USA og Kina/Rusland kom på bedre fod med hinanden, at biodiversiteten blev bedre, og at klimaet holdt op med at blive varmere. Spørgsmålet er blot, om nogle af ønskerne er særligt realistiske?

Man kan sige, at forholdet lande imellem i høj grad er styret af personlige relationer og ideologier, mens forhold i naturen udover naturens egne fysiske love er styret af menneskers gøren og laden i dagligdagen. Det er måske her, de største problemer reelt findes!

Spørgsmålet er derfor, hvordan vi bedst forandrer og forbedrer den påvirkning, vi som mennesker har på den omgivende natur. Det handler jo om vores levevis, men vaner er ganske indgroede og svære at gøre noget ved. Det er forholdsvis let at sætte fokus på skrald, for enhver kan se, at vi ikke skal smide affald i naturen. Det er meget konkret og derfor lettere at gøre noget ved. Sværere bliver det, når det handler om større og mindre håndterbare forhold.

Derfor var der for en gangs skyld noget væsentligt i statsministerens nytårstale, hvor der nu sættes gang i at skabe brændstoffer til fly – men også til skibe – hvor det indtil nu har været svært at sætte ind.

Jeg hørte om muligheden for at udvikle disse brændstoffer tilbage i 2016, hvor jeg besøgte en virksomhed i Vancouver i Canada. De havde et forsøgsanlæg til at hente CO2 ud af luften, og det virkede. De kendte også teknologien til at bygge brændstoffer ved at tilsætte brint, så de skulle blot opskalere og forfine processen.

Nu bygger vi så videre i Danmark på de kendte teknologier i det, vi så kalder power to X – princippet er egentlig det samme med at anvende CO2 og brint som byggesten. Så også her er teknologien kendt, og derfor handler det igen om at kunne opskalere processerne, så det bliver brugbart – og efterhånden også billigere. Der vil være omkostninger i begyndelsen, men det viser sig som regel, at det bliver billigere efter nogen tid.

Derfor var der for en gangs skyld noget væsentligt i statsministerens nytårstale, hvor der nu sættes gang i at skabe brændstoffer til fly – men også til skibe – hvor det indtil nu har været svært at sætte ind.

Transportsektoren er en af de store udledere af CO2, og da batterier ikke er særlig anvendelige på tung trafik som lastbiler, skibe og fly, skal der jo andre metoder til.

Lykkes vi med at skabe en industriel produktion af disse brændstoffer, er der potentiale til et nyt erhvervseventyr som vindmølleproduktionen. Den skal løbes i gang med tilskud, men kan forhåbentlig blive selvkørende efter kort tid.

Behovet for brændstofferne er til stede, og det eneste ubesvarede spørgsmål, der vel findes i den sammenhæng, er, om der opfindes en helt anden mulighed for grøn transport. Det vil kun tiden vise.

Godt nytår!

Andre læser

Mest læste

Del artiklen