<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vi har glemt, at naturen er en samarbejdspartner og ikke bare en uudtømmelig ressource

Det kan undre, at mennesket med den intelligens, vi er udstyret med, ikke er i stand til at leve i pagt med naturen. I stedet følger de fleste stiltiende med, uden at reflektere over hvad der sker.

Meget ofte, når jeg er ude at holde foredrag, kommer spørgsmålet om, hvordan vi er kommet hertil, hvor klimaet ændrer sig, biodiversiteten er kraftigt nedadgående, og det vigtige hav får dårlige betingelser for liv. Spørgsmålet kommer især fra den unge generation, der i de senere år er blevet mere og mere bevidst om, at vi behandler naturen forkert.

Det bedste svar, jeg kan give, er, at vi i vores bestræbelser på at blive rigere og rigere og samtidig gøre tilværelsen lettere og lettere for os selv har glemt, at naturen skal være en samarbejdspartner og ikke blot en uudtømmelig ressource – for den har grænser.

Ligesom med alt muligt andet skal naturen ses i en helhed, hvor der skal være balance mellem alle de kræfter, der til alle tider er på spil. Når balancerne forsvinder, har det konsekvenser. Nogle gange er konsekvenserne små, så balancerne kan genoprettes, mens det andre gange handler om, at vi krydser nogle usynlige linjer – tipping points – som det ikke er muligt at komme tilbage fra.

Siden Anden Verdenskrig har vi ikke mindst i den vestlige verden skabt en økonomisk fremgang, som næppe er set tidligere. Vi har skabt teknologiske fremskridt, som har ændret vores samfund og måder at leve på til ukendelighed. Vi har taget disse ”fremskridt” til os, uden tanke på om det måske ikke er den rigtige vej at gå. Men når forandringerne går så stærkt, når vi ikke at reflektere over dem, men gør som de fleste: følger stiltiende med.

Nu ser vi dog en begyndende tendens til, at vi måske skal til at slå bremserne i. Det skyldes ikke mindst udviklingen på de sociale medier, hvor kommunikationen mellem mennesker er blevet distancerende og uden omtanke. Forhåbentlig kan netop det spæde oprør brede sig til andre grene i samfundet.

Det positive er naturligvis, at vi på trods af befolkningstilvæksten i vores del af verden er blevet rigere og har færre fattige. Det har kostet på vores naturforståelse, men burde jo så give os mulighed for at forbedre økonomien i andre dele af verden, som ikke er så heldigt stillet.

Samtidig er netop den fattigere del af verden mest udsat for konsekvenserne af både klimaændringer og tab af biodiversitet, hvorfor en øget hjælp her burde være en logisk følge.

Men der er nok en tendens til, at Vestens forskere og politikere ser problemerne i et vestligt lys, og dermed bliver økonomi det vigtigste omdrejningspunkt. På den måde glemmes naturen og de mest udsatte. Den indiske forfatter Amitav Ghosh blev interviewet af Rune Lykkeberg i Information her i weekenden. Ghosh havde nogle meget interessante betragtninger og sagde bl.a.: »Jeg tror, at det er en vigtig del af den katastrofe, vi befinder os i. At dem, som er mest berørt af klimaforandringerne, deres erfaringer og historier, overhovedet ikke er en del af hele vores klimadiskurs.«

Netop det handler også om, at vi ikke i årtier har haft øje på naturens reaktioner på vores levevis, men på vanlig vestlig facon kører derudad med skyklapper på.

Det er på tide, at vi nu begynder at se mere på naturen i al dens mangfoldighed og mindre på den traditionelle økonomiske vækst. Derfor bør forfattere som Amitav Ghosh være en inspirator til at nuancere debatten.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Jesper Theilgaard (f.1955) er meteorolog og har vejrmæssigt beskæftiget sig med både luftfart, skibsfart og det almene behov. Det sidste ikke mindst i DR, hvor han gennem 27 år formidlede vejret til danskerne. Undervejs blev han mere og mere opmærksom på klimaproblemet og fungerede i en årrække som DR’s klimakorrespondent. Han forlod DR i 2018 og stiftede klimaformidling.dk, med det formål at intensivere formidlingen af klimaproblemet til danskerne. Han har gennem årene skrevet over 30 bøger om vejr og klima og modtog i 2007 Gyldendals faglitterære pris for værket ”Det danske vejr”. Han er en efterspurgt foredragsholden og blogger især om klima, men af og til også om andre samfundsforhold.
Seneste blogs
Af Gitte Seeberg
21.10.21, 08:19
Danmark tager ikke ligestillingen alvorligt nok, og det har konsekvenser for placering på internationale ranglister, så det er på høje tid, at sagen tages op i Folketinget. Læs mere
Af Mikael Jalving
17.10.21, 08:45
Igen og igen møder vi indvandringens iboende dilemma, som tvinger os til at tage politisk stilling. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
15.10.21, 14:58
Regeringen og dets socialistiske parlamentariske grundlag giver flere penge til DR. Læs mere
Af Harun Demirtas
14.10.21, 14:00
Ingen forældre kommer i paradis for at begå overgreb på et barns kønsorgan – og slet ikke under dybt bekymrende forhold. Stop med det! Læs mere