<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jeg undrer mig over, hvorfor vi ikke alle bare siger "ja tak" til grøn omstilling

Selvfølgelig koster den grønne omstilling noget. Ingen politikere må foregøgle borgerne, at det er gratis. Men hvad er for dyrt, når det gælder fremtiden for vores børn? Der er rigtig mange holdninger til begrebet ”den grønne omstilling”.

Gennem årtier har vi mennesker gennem forskning og udvikling forsøgt at underlægge os naturen, så den kunne hjælpe os til et bedre liv. I takt med at mennesket blev flere og flere, og vi underlagde os alle kontinenter, steg udnyttelsen af jordens ressourcer uden tanke på, at der kunne være en begrænsning. Forståelsen for naturens sammenhænge gled i baggrunden til fordel for de kortsigtede goder, mennesket kunne tilrane sig. På den måde fjernede vi os fra naturen, selv om vi er en del af den.

Statens Museum for Kunst havde tilbage i 2009 i forbindelse med Cop15 i København en udstilling, de kaldte ”Nature strikes back”, som viste malerkunstens beskrivelse af menneskets forhold til naturen gennem tiderne tilbage fra middelalderen. Det var en interessant udstilling, hvor de helt nye værker viste kunstnernes idérigdom, når de skulle beskrive forurening og en presset natur, som mennesket har fjernet sig fra.

Det helt store spørgsmål er så, hvornår vi når den grænse, hvor naturen slår igen – og om det tidspunkt netop er i vores tid. For klimaændring er jo forandringer i naturen som følge af menneskets ageren, og biodiversitetskrisen er tilsvarende naturens reaktion på menneskets udnyttelse af naturen.

I det lys opstår begrebet ”den grønne omstilling” som et billede på, at vi skal vende tilbage til en forståelse for naturen, som også inkluderer mennesket selv. Tanken er, at vi skal leve i pagt med naturen og ikke som herre over naturen – og det handler ikke om, at vi skal leve i jordhuler! Ud af dette kommer begrebet bæredygtighed, som jo netop handler om, at vi skal væk fra ”udnyttelse” af naturen og i stedet bruge ”benyttelse”. Her kommer de vedvarende energikilder ind i billedet, hvor især vind og sol her i landet er de bærende elementer. Fordelene ved dem er, at vi slipper for forurenende skorstene med både udledning af partikler og CO2.

Så hvis vi havde nok vedvarende energi og også teknologi til de tungere køretøjer, ville vores byer forvandles til rene og grønne oaser. Det vil skabe en bedre sundhed, da luftvejslidelser og sygdomme forårsaget af støj vil mindskes mærkbart, hvorfor vi kan indkassere store besparelser på sygehusbudgetterne. Hvem kan være imod det?

Men vi er jo ikke i mål med det projekt endnu, for hvad gør vi, når det ikke blæser eller er solskin? Så vi mangler stadig lagringsmuligheder og andre vedvarende energikilder, men det skal nu nok komme. Der er mange forskere og virksomheder, der er i gang i netop de områder.

Til gengæld skal man ikke gør sig den illusion, at det ikke må koste noget – for selvfølgelig koster det. Ikke nødvendigvis særlig meget, men ingen politikere må foregøgle borgerne, at det er gratis. Men hvad er for dyrt, når det gælder fremtiden for vores børn? Vi betaler gladeligt deres fritidsaktiviteter, fordi de skal have en god tilværelse, så hvorfor holder vi os tilbage, bare fordi det ligger længere ude i fremtiden?

Den grønne omstilling vil give frisk luft og en mere levedygtig natur, når omstillingen er fuldført. At vi samtidig kan bidrage til at løse biodiversitetskrisen og få stabiliseret klimaet er en bonus, som ingen heller kan være imod – medmindre man naturligvis fornægter, at der er et problem med vores natur og klima.



Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Jesper Theilgaard (f.1955) er meteorolog og har vejrmæssigt beskæftiget sig med både luftfart, skibsfart og det almene behov. Det sidste ikke mindst i DR, hvor han gennem 27 år formidlede vejret til danskerne. Undervejs blev han mere og mere opmærksom på klimaproblemet og fungerede i en årrække som DR’s klimakorrespondent. Han forlod DR i 2018 og stiftede klimaformidling.dk, med det formål at intensivere formidlingen af klimaproblemet til danskerne. Han har gennem årene skrevet over 30 bøger om vejr og klima og modtog i 2007 Gyldendals faglitterære pris for værket ”Det danske vejr”. Han er en efterspurgt foredragsholden og blogger især om klima, men af og til også om andre samfundsforhold.
Seneste blogs
Af Gitte Seeberg
21.10.21, 08:19
Danmark tager ikke ligestillingen alvorligt nok, og det har konsekvenser for placering på internationale ranglister, så det er på høje tid, at sagen tages op i Folketinget. Læs mere
Af Mikael Jalving
17.10.21, 08:45
Igen og igen møder vi indvandringens iboende dilemma, som tvinger os til at tage politisk stilling. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
15.10.21, 14:58
Regeringen og dets socialistiske parlamentariske grundlag giver flere penge til DR. Læs mere
Af Harun Demirtas
14.10.21, 14:00
Ingen forældre kommer i paradis for at begå overgreb på et barns kønsorgan – og slet ikke under dybt bekymrende forhold. Stop med det! Læs mere