<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Har du også frosset i april: Her er forklaringen

Vi går og skutter os og kikker længselsfuldt efter varmen, der ligger langt mod syd, men den lader vente på sig. Forklaringen er ikke helt så enkel - og den globale opvarmning er ikke aflyst af den grund.

Jeg bliver næsten dagligt konfronteret med udtalelser om, at den globale opvarmning er aflyst med henvisning til den usædvanlig kolde april, vi i år er vidne til.

Sandheden er blot en del mere kompliceret, og statistisk set har vi før haft kolde april måneder, så er det ikke blot et spørgsmål om at trække på skuldrene og sige ”Nå, sådan blev det altså i år!”

Jo, det kunne man sådan set godt, og opvarmningen globalt set vil også blot fortsætte sin vante gang, fordi betingelserne er til stede.

Men det kan også engang imellem være sjovt at se lidt ned i data og vejrkort for at undersøge, hvad årsagen egentlig er – selv om det ikke sikkert på forhånd, at vi finder et svar.

Årsagen til den konstante kulde skal findes i en særlig hårdnakket blokering – det vil sige, at de sædvanlige lavtryk fra Atlanterhavet på grund af et højtryk over Storbritannien ikke er i stand til at nå frem til Danmark. Og med højtryk vest for os er vindretningen nordlig, hvorfor kulden bliver ved med at trække ned over os.

Disse blokeringer opstår engang i mellem og er som sådan ikke et særsyn. De kan i øvrigt ligge mange andre steder med forskelligt vejr hos os, men fælles for dem er, at de giver ensartet vejr i ugevis.

I forhold til klimaet er der så forskere, som har den interessante teori, at når opvarmningen i Arktis går hurtigere end i troperne, så svækkes den jetstrøm, der fordeler kulde og varme på vores breddegrader – og en svækket jetstrøm vil ifølge disse forskere have bedre mulighed for at skabe disse blokeringer. Den vil sende kulde længere mod syd og varme længere mod nord – præcis, som vi ser det denne april.

En anden teori, som opstod for 10-15 år siden, gik ud på, at manglende is i Barentshavet nord for Norge, ville give bedre mulighed for at lavtryk kan placere sig netop der og sende nordenvind ned over Skandinavien. Det ser vi faktisk også i øjeblikket.

De to teorier er i øvrigt ikke hinandens modsætninger.

Ingen af disse teorier er endnu beviste, men de florerer blandt forskere og er genstand for stor interesse. Så det kan være, at vi får dem bedre underbygget efter denne april.

Vi kan dog også bare glæde os over, at det kolde vejr betyder, at forårsudspringet tager længere tid, så nydelsen på den måde forlænges.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jesper Theilgaard (f.1955) er meteorolog og har vejrmæssigt beskæftiget sig med både luftfart, skibsfart og det almene behov. Det sidste ikke mindst i DR, hvor han gennem 27 år formidlede vejret til danskerne. Undervejs blev han mere og mere opmærksom på klimaproblemet og fungerede i en årrække som DR’s klimakorrespondent. Han forlod DR i 2018 og stiftede klimaformidling.dk, med det formål at intensivere formidlingen af klimaproblemet til danskerne. Han har gennem årene skrevet over 30 bøger om vejr og klima og modtog i 2007 Gyldendals faglitterære pris for værket ”Det danske vejr”. Han er en efterspurgt foredragsholden og blogger især om klima, men af og til også om andre samfundsforhold.
Seneste blogs
Af Gitte Seeberg
13.05.21, 16:53
Det er naivt og ude at proportioner at tro, at man kan købe sig til politisk indflydelse for 20.000 kroner Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.05.21, 16:02
Dommedagsprofeterne om konsekvenserne af Storbritanniens farvel til EU har det svært for tiden. Læs mere
Af Nauja Lynge
12.05.21, 22:05
Det vrimler med nordatlantiske forfatter, som kan noget og som sætter nye dagsordener. Tak for det. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.05.21, 13:30
Landets tungeste kunstmuseum kalder til pseudodebat mellem ligesindede. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
11.05.21, 15:50
Bæredygtig dannelse bør have en meget mere central plads i udviklingen af et bæredygtigt samfund, end tilfældet er i dag. Naturen skal stå så stærkt for hver af os, at vi vil gå gennem ild og vand for at passe på den. Først da bliver det for alvor meningsfuldt at bære de afsavn, som f.eks. 70-procentsmålsætningen indebærer. Læs mere
Af Henrik Dahl
11.05.21, 13:30
Skolerne er faldet, når det gælder om at undervise i ytringsfrihed. Her kan det ikke lade sig gøre at demonstrere i praksis, hvad respekt for udpræget vestlige værdier som ytringsfrihed eller tolerance betyder. Læs mere
Af Utku H. Güzel
11.05.21, 12:45
Der eksisterer en ulmende utilfredshed i alle lande, og så længe uligheden vil vokse, og historier om grådighed vil fortsætte, ja, så vil der mangle brød til de fattige, men også mangle fred for de rige. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
11.05.21, 08:00
Når vi lader som om, vi er ubekymrede over for terrorangreb, så har vi allerede tabt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
10.05.21, 21:34
Den livsild, der brændte så stærkt, er slukket. Læs mere