Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Har vi råd til billigbusserne?

Det er ikke dem, som rejser på de største strækninger, der kommer til at mærke konsekvenserne.

Lad os starte helt fra starten:

Den kollektive trafik i Danmark er presset på flere fronter; de små biler er blevet så billige, at mange efterhånden kan overskue det økonomisk, der er øget konkurrence på området – alle kontrakter mellem operatør og staten skal fornys med jævne mellemrum, og her handler det om, hvem som kan gøre det billigst, ikke bedst, men billigst.

Men det største pres på den kollektive trafik i fremtiden kommer fra billigbusserne, for deres forretningsmodel vil langsomt men effektivt kvæle den danske kollektive trafik, og her vil mange sikkert tænke, at det er okay, for DSB kunne bare have leveret et bedre og billigere produkt.

Men det er her, langt de fleste tager fejl: DSB kunne sikkert godt have gjort tingene bedre, men det er ikke dem, som rejser på de største strækninger, der kommer til at mærke konsekvenserne.

I Danmark har vi et omfordelingsprincip, hvor de penge, som bliver tjent på den kollektive trafik, bliver omfordelt, så de, som bor udenfor de store byer, også har adgang til kollektiv trafik.

Vender man sit rejsekort om, vil man kunne se et Danmarkskort med nogle mystiske streger på. De streger spiller en vigtig rolle i omfordelingen; helt konkret så er Danmark inddelt i fem forskellige trafikselskaber.

Trafikselskabet modtager penge, hver gang en operatør kører inden for deres område. Når man som passager rejser med DSB fra Københavns Hovedbanegård til en vilkårlig station på Sjælland, så skal DSB aflevere størstedelen af billettens pris til trafikselskabet, i dette tilfælde Movia.

På den måde sikrer man, at der er penge til den lille busrute med få passagerer, det er brugerne af de små bus- og togruter, som bliver ramt af billigbussernes indtog i Danmark.

For i modsætning til DSB og Arriva så kører billigbusserne kun dér, hvor der er kunder, dvs. på de strækninger, hvor der altid vil være passagerer. De kører også kun på de tidspunkter, hvor det er rentabelt.

Billigbusserne bidrager heller ikke til omfordelingsprincippet. Når det så er sagt, så forstår jeg godt, hvorfor det er attraktivt at spare penge. Vi skal have politikerne på banen og have sænket prisen på de lange rejser.

Og det kan faktisk lade sig gøre at sænke prisen – DSB har tilbudt at sænke prisen på lange rejser (altså rejser, hvor man minimum krydser to trafikselskaber), hvis de må føre deres overskud tilbage til passagerne.

Vi har ganske enkelt ikke råd til de billig busser.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jesper Guldbrandsen (1984) arbejder til daglig som togfører hos de danske statsbaner. Hans hjerte banker for vores fælles kollektive trafik, og uretfærdighed over for lønmodtageren er noget af det, der får ham til tasterne.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
02.06.20, 20:57
Berlingske holder mikrofonen for en mand, der opfordrer til noget af den groveste kriminalitet, der findes. Læs mere
Af Harun Demirtas
02.06.20, 13:53
Fysisk vold, der kommer af et sekunds racistisk vanvid, kan vi godt bekæmpe demokratisk. Men hvad gør man i de stærke demokratier, når demokratiet bliver bøjet og i min optik misbrugt til at udøve magt med samme formål, men bare med psykisk vold? Læs mere
Af Rune Lund
02.06.20, 13:34
- og er skyld i, at hjælpepakker ender hos virksomheder i skattely Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
02.06.20, 13:13
Det er vrøvl for alle skattekronerne, når man ikke må sige ”drenge og piger” men kun ”børn” Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
31.05.20, 23:16
Når den storforurenende produktion bliver flyttet ud af landet, tæller den ikke længere med i vores CO₂-regnskab. Men vi kan få en dejlig følelse i maven. Læs mere
Af Mikael Jalving
31.05.20, 10:00
Unionen, der var helt væk i de første måneder af coronakrisen, er tilbage. Nu med en chokdoktrin. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.05.20, 17:21
Hvad der ligner en helt uacceptabel handling fra politimandens side, ”berettiger” åbenbart mord og skud mod politiet. Republikanerne er - på sigt - på vej til at miste magten. Læs mere
Af Nauja Lynge
29.05.20, 21:52
Det er helt hen i vejret, da både Færøerne og Grønland er dele af den danske stat, og der er ikke nogen henstilling til, at man ikke rejser til disse dele af Rigsfællesskabet. Læs mere
Af Mikael Jalving
29.05.20, 16:34
Steder som Skt. Klemens ved Odense bliver stille og roligt underlagt stupid dominanskultur. Læs mere