Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Islamisering, hov – økonomisering af universiteterne

I Iran har man islamiseret universitetet. I Danmark har vi økonomiseret det. Men det er den samme totalitære tankegang, der gør sig gældende. Spørgsmålet er blot, hvilken gud man tjener. Allah – eller økonomien? Khomeini mente den første. I Danmark mener magthaverne den sidste.

I 1979 kom Ayatollah Khomeini til magten i Iran. Han havde tiltusket sig magten igennem en revolution – en islamisk revolution. Og derfor skulle landet selvsagt islamiseres. Han igangsatte en kulturrevolution. Alle de hidtil sekulære institutioner blev ofre for en gennemgribende udrensning – også universiteterne. De skulle islamiseres. Og i dag, 40 år efter, er det tankevækkende, hvordan det tydeligt totalitære i islamiseringen af universiteterne lader sig (gen)finde i dagens uddannelsesdebat i Danmark. Ikke som islamisering. Men som økonomisering.


Dengang forklarede Khomeini islamisering af universiteterne således: »Universiteterne tilbyder ikke en uddannelse, der passer til folkets og nationens behov […] Universiteterne må blive islamiske i den forstand, at fagene skal udøves i overensstemmelse med nationens behov og med henblik på at styrke den. […] Vi forlanger fundamentale ændringer af vores universitære system, så universiteterne kommer til at tjene nationen og dens behov.«


I dagens – og de seneste 10 års – Danmark lyder den herskende trend i debatten om vores universiteter, og vores uddannelsessystem i det hele taget, tilsvarende; blot er islamiske erstattet med økonomiske. Ayatollaherne er erstattet af økonomer.


”Vores (universitets)uddannelser skal matche arbejdsmarkedets efterspørgsel,” er i dag et aldeles ukontroversielt udsagn. Som endog understøttes af den førte uddannelsespolitik. Med (karakter)krav om flere erhvervsuddannede – og færre gymnasialt. Med dimensionering af såkaldt brødløse (særligt humanistiske) fag – og pressen på for flere STEM-uddannede. Og med utallige andre erhvervsrettende reformer. Alt sammen for at tjene ét mål: nationen og dens (økonomiske) behov.


Og hvor har vi hørt det før?


Jeg siger ikke, at islamisering og økonomisering er det samme; men jeg hævder dog, at det er den samme totalitære tankegang, der gør sig gældende. At universitetet – og (ud)dannelse – skal skabe noget bestemt; om det så er en rettroende muslim eller en arbejdsparat person med de rette erhvervskompetencer. Eller med Khomeinis ord: at universitet – og uddannelse – skal tjene nationen og dens behov.


Spørgsmålet her er blot, hvilken gud det er, man tjener. Allah – eller økonomien? Khomeini mente den første. I Danmark mener magthaverne den sidste. Uddannelse er til for at tjene økonomien. Forbedre konkurrenceevnen. Konkurrere med kineserne. Skabe store summer til statskassens saldo.


Det er denne devise, politikken følger. Uddannelse skal skabe værdi, i kroner og øre – og mest muligt af den. Lange skoledage; nationale test; karakterkrav; karrierelæring; fremdrift; uddannelsesloft, etc., etc. Og denne devise – den er totalitær!


Immanuel Kant stillede i sin forelæsningsrække ”Om pædagogik” både spørgsmålet om, hvad uddannelses formål var, og hvilke hindringer der lå i vejen for realisering af det.


Formålet var, udover at bringe menneskeheden fremad, som var den forkromede og flergenerationskrævende bagtanke, det mere nære, med Kants ord, at lære børnene at tænke; at opfostre den myndighed, der netop gør barnet til et menneske. Eller som Kant skriver i ”Hvad er oplysning?”: »Oplysning er menneskets udtræden af sin selvforskyldte umyndighed.« Med andre ord: Formålet er at lære den enkelte at tænke selv.


Hindringen var, at man opdrog kun »med henblik på den nuværende tilstand« og ikke »med henblik på menneskeslægtens potentielt bedre tilstand i fremtiden«. Det gjaldt både for forældrene og – hvad der er vigtigere for dette indlægs pointe – for staten. Som Kant skriver: »fyrsterne [betragter] kun deres undersåtter som instrumenter for deres hensigter« – og har således ikke »som overordnet mål det, som er bedst for menneskeheden, eller den fuldkommenhed, som menneskeheden er bestemt til«.


Hos fyrsten Khomeini var hensigten med undersåtterne – og de studerende – at de skulle islamiseres; være gode Khomeini-tro, rettroende muslimer. Hos fyrsterne i Danmark er hensigten med undersåtterne – og os som ungdom – at vi skal økonomiseres; vælge hurtigt, vælge erhvervsvenligt, være hurtigt færdige, glide hurtigt i job og hurtigt bidrage hastigt til konkurrenceevnen og væksten. Og lige totalitært er det.


Særligt problematisk er det, hvis formålet skulle være menneskehedens fremskridt og den enkeltes myndighed som menneske, hvad der (i parentes bemærket) ellers er skrevet ind i diverse formålsparagraffer for forskellige (ud)dannelsesinstitutioner i Danmark.


Overdriver jeg? Virker min sammenligning usaglig og søgt? Er jeg hysterisk og sortsynet? Måske. Men det skyldes, hvor højt jeg agter (ud)dannelse – og hvor megen værdi, glæde og gavn, jeg tror på, (ud)dannelse kan give os, som mennesker, samfund og verden.


I Michel Houellebecqs roman ”Underkastelse” viser Houelleebecq os netop, hvor stor vigtighed vi bør tilskrive uddannelse. Bogen skildrer en islamisk magtovertagelse i Frankrig, på fredelig, fordragelig og demokratiske vis. Igennem uddannelse. Det Muslimske Broderskab, der kommer til magten ved præsidentvalget i 2022, har nemlig kun ét krav: at bestemme over uddannelsessystemet. Som en karakter i romanen (let omskrevet) siger om islamistpartiet:


»Mange af de sædvanlige politiske stridsspørgsmål er de stort set ligeglade med; og først og fremmest gør de ikke økonomien til omdrejningspunktet for alt andet. For dem er uddannelsessystemet det væsentlige; den befolkningsgruppe, som formår at videregive sine værdier til de kommende generationer, vil sejre; så enkelt er det. Den, som har børnene under kontrol, har fremtiden under kontrol, punktum.«


Dét, tror jeg, er meget rigtigt.


Og derfor ønsker jeg selvsagt ikke en islamisering, lige så lidt som jeg ønsker den økonomisering, som i øjeblikket finder sted – og for fulde drøn.


Jeg ønsker derimod (ud)dannelse til myndighed; frihed, selvstændig og kritisk tænkning og med mulighed for at opnå det gode for en selv og for ens omverden.


Jeg ønsker (ud)dannelse, der ikke er spændt for kortsynede magthaveres vogne, men for menneskenes og verdens. Et uddannelsessystem, et universitet, der ikke tjener nogen herre, men tjener sig selv og sit formål – og dermed verden.


Lad os skabe plads til dét; til at lære, til at forstå – og til forhåbentligt at forandre.

Så må vækstraterne komme i anden række.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens Philip Yazdani (f. 1998, Aarhus) er en vred ung mand, som forarges over – og bl.a. skriver om – unges plads i præstationssamfundets uddannelsessystem, klodens kollisionskurs med klimakatastrofen, behandlingen af flygtninge og indvandrere i dagens Danmark, og kapitalismens konsekvenser for vores samfund. Derudover studerer han mellemøststudier (persisk) på Københavns Universitet og er tidligere formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).
Seneste blogs
Af Lars Boje Mathiesen
17.09.19, 19:38
Bliver vores ytringsfrihed reelt ødelagt, og hvorfor reagerer magthaverne ikke? Læs mere
Af Nauja Lynge
17.09.19, 13:35
Men både republikanerne og Trump har vist nødvendigheden af en mere ligeværdig stat, hvis rigsfællesskabet skal bevares. Læs mere
Af Isabella Arendt
17.09.19, 06:35
Tomater fra Spanien, grise fra Danmark, køer, der prutter, og den evige dårlige samvittighed, når det kommer til økologi. Vi aner jo faktisk ikke, hvad bæredygtighed er. Læs mere
Af Utku H. Güzel
16.09.19, 21:18
Vi bliver nemlig ikke betragtet som meget andet end arbejdskraft og forbrugere i dette system. Læs mere
Af Louis Jacobsen
16.09.19, 18:33
Der har været en del debat omkring en vikar i Københavns lufthavn og personens valg af fagforening. Ligesom det frie fagforenings valg er et faktum så er det også et faktum at dit frie valg kan have konsekvenser for alle muligt andre end dig selv. Læs mere
Af Harun Demirtas
15.09.19, 17:20
Mette Thiesens synspunkter siger meget mere om hendes falske kærlighed til Danmark, end det siger om mig og min danskhed Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
15.09.19, 13:45
Vi nærmer os hastigt en helt ny situation i Sverige. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.09.19, 11:30
Hvordan står det til med fagforeningsfriheden, Mette Frederiksen? Læs mere
Af Mikael Jalving
15.09.19, 07:00
En muterende virus spreder sig fra Silicon Valley og FN til danske universiteter. Den politiske korrekthed. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
14.09.19, 14:20
Jesper Panduro: »Det drejer sig ikke længere om at være bedst i verden, men bedst for verden.« Læs mere