Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kære Putin, hvis I stopper med at invadere andre lande, så skal vi nok tale pænt til jer

Rusland er en bøllestat og derfor er det vigtigt at styrke forsvaret af Danmark

Danske politikere skal droppe deres "uvenlige retorik", når de taler om Rusland. Sådan lyder det fra det russiske udenrigsministeriums talskvinde Maria Sakharova: ”Vi er nødt til at sige, at vi igen hører ukonstruktiv og uvenlig retorik fra Danmarks embedsmænd omkring en påstået russisk trussel. I vores øjne er det desværre allerede blevet en tradition og vane, en dårlig vane”

Det er nærmest grinagtigt, at Rusland bekymrer sig om tonen. Det er jo Rusland, der bogstaveligt talt selv taler som et maskingevær. Det ville være dybt uansvarligt, hvis danske politikere ikke tog bestik af Ruslands aggressive adfærd overfor nabolandene.

Jeg anser ikke mig selv som specielt forsvarsvenlig, og ser det derfor ikke som et mål i sig selv, at vi skal bruge flere penge på krudt og kugler. Tværtimod så har forsvaret en evne til at indkøbe ubrugeligt materiel, som end ikke DSB kommer i nærheden af.

Verden har imidlertid ændret sig og derfor er det rettidig omhu igen at øge forsvarsudgifterne. Rusland har genoptaget en gammel tradition for at ændre grænsedragninger ved hjælp af våbenmagt. Det skaber ustabilitet i Europa. Danmark står ganske rigtigt ikke for skud i første omgang, men det gør vores allierede i Baltikum. Det er et faktum, at Rusland er villig til at bruge våbenmagt og her er det vigtigt, at vi sender et meget klart signal om, at vi er villige til at forsvare os selv. Det signal er vi nødt til at sende overfor en stat der bruger bøllemetoder overfor små nabolande.

Hvis Rusland virkeligt er så kede af tonen, så er der jo en meget enkelt måde at imødegå de kradse ord på: Træk tropperne ud af Ukraine og stop besættelsen af Krim. Det er faktisk meget enkelt.

Man kan selvfølgelig trække på smilebåndet over, at russerne føler sig stødt på manchetterne over tonen blandt danske folkevalgte. Det er imidlertid ikke en tilfældig udmelding. Det er en del af en nøje tilrettelagt strategi i forhold til at sprede tvivl og misinformation. Det har Rusland gjort i forhold til at sprede dissideret fake news om Ukraine til det mere raffinerede, hvor man forsøger at nuancere debatten om Europas forhold til Rusland. En galej som selv Danmarks ambassadør i Moskva er sprunget med på. Til det er der blot at sige, at der ikke er særligt meget at nuancere. Rusland har annektere en del af et andet land og er dybt involveret i destabilisering af Ukraine som demokrati og som land. Det er fuldstændigt uacceptabelt og derfor er vi nødt til at drage vores forholdsregler.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens-Kristian Lütken (f. 1981) er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre og næstformand for Europabevægelsen. Tidligere landsformand for SILBA.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
19.02.18, 16:34
Men globalisterne har en interesse i at påstå det modsatte. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
19.02.18, 14:57
Vægtede målinger som Berlingske Barometret er måske ikke så retvisende, som man lige skulle tro ved første øjekast. Læs mere
Af Mikael Jalving
18.02.18, 12:34
Storbritannien er en nation med fødselsveer. Pludselig diskuteres der politisk indhold i stedet for positioner, markeringer og taktiske krumspring. Læs mere
Af Signe Munk
16.02.18, 08:39
Kald dog en spade for en spade. Læs mere
Af Mikael Jalving
15.02.18, 14:08
Når du træder ind i en af disse endnu eksisterende katedraler, er det som at træde ind i en tidskapsel og mærke, hvor meget du har misset i mellemtiden. Læs mere
Af Jens Kindberg
15.02.18, 08:03
Alternativet er, at velfærdssamfundet smuldrer. Læs mere
Af
14.02.18, 21:58
Jeg har bare så stor respekt for prins Henrik. Han var sjov, sød, klog og vidende. Måske for klog til os her i Danmark. Læs mere
Af Anna Thygesen
14.02.18, 09:30
Skal vi ikke være enige om at sætte en stopper for det der ”modighedsporno” og nøjes med at bruge udtrykket modig, når der virkelig er grund til det? Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
13.02.18, 11:42
De danske politikere der ikke stemmer for burka-forbuddet, vil komme til at sidde med dårlig samvittighed, hvis det næste terrorangreb bliver begået af en terrorist forklædt i niqab / burka. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her