Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Putins Rusland er en trussel mod Danmark og andre civiliserede lande

Danmarks ambassadør i Moskva mener ikke, Rusland udgør en trussel mod Danmark. Han tager alvorligt fejl

Danmarks ambassadør i Moskva, Thomas Winkler, mener ikke Rusland udgør en militær trussel mod Danmark. Det synspunkt udfolder han i en kronik i Berlingske Tidende i en grad, så man bliver i tvivl om hvorvidt han er Danmarks ambassadør i Rusland eller Ruslands ambassadør i Danmark.

I stedet for at opruste og svare igen på Ruslands agressive fremfærd bør vi søge dialog og samarbejde. Det er desværre en meget naiv tilgang til Putins Rusland.

Det er naturligvis meget rigtigt, at der ikke er nogen fare for at Rusland landsætter tropper i Køge Bugt. Til gengæld udgør Rusland en meget konkret trussel, når det gælder cyber-angreb og korporlig chikane af medlemslande i NATO. Eksempelvis er Forsvarsministeriet blevet hacket af russiske hackere. Den slags foregår naturligvis med Kremls vidende og støtte. Vores baltiske naboer oplever ligeledes cyber-angreb, men også reelle militære trusler. I 2014 blev en estisk officer bortført i Estland af russiske efterretningsagenter og efterfølgende sat for en russisk domstol. Dertil kommer de talrige krænkelser af luftrummet over de tre baltiske lande som russiske jagerfly foretager.

Stabiliteten i Europa bliver truet af Rusland, fordi landet forfølger sine nationale interesser ved hjælp af våbenmagt og uciviliserede bøllemetoder. Husk på, at det er er ganske usædvanligt, at et land foretager en annektering af et andet land. Det er sket meget få gange siden 2. Verdenskrig. Sidst det skete, var da Saddam Hussein forsøgte at annektere Kuwait og indlemme det i Irak som landets 19. provins. Det er dén klub af banditter som Putin har meldt sig ind i med annekteringen af Krim-halvøen. Problemet for Danmark er at Rusland er så tæt på som det er. Det kalder naturligvis på en fornyet trusselsvurdering og et svar i form af styrkelse af de danske militære kapaciteter.

Samtidig er det værd at forholde sig kritisk til, hvor rationel Putin egentlig er. Han er givetvis ikke skingrende skør som førnævnte Saddam Hussein, men annekteringen af Krim var i hvert fald ikke en økonomisk rationel beslutning. Det samme kan siges om engagementet i det østlige Ukraine. Tværtimod er den lille halvø blevet en økonomisk møllesten om hovedet på Kreml. Faktum er at integrationen af Krim i Rusland medfører stribevis af urentable anlægsprojekter, der dog alle har det til fælles, at de forgylder Putins indercirkel, hvilket naturligvis også er en form for rationalitet.

Det er vanskeligt at se, at man kan komme nogen steder med dialogkaffe med Putin. De bøllemetoder som Putin betjener sig af kan kun imødegås med håndfaste modsvar - herunder viljen til at kunne forsvare sig selv indenfor rammerne af NATO. Rusland har ganske rigtigt en dårligt organiseret hær og et væsenligt lavere forsvarsbudget end NATOs. Forskellen er blot, at Rusland er villig til, uden nogen form for moralske skrubler, at bruge hæren. Den russiske hær kan på trods af sin tvivlsomme beskaffenhed skabe overordentligt meget frygt, kaos og ustabilitet i Europa. Det er også en trussel mod Danmark og derfor er en styrkelse af det danske forsvar ikke en koldkrigsrygmarvsreaktion sådan som ambassadør Thomas Winkler beskriver det, men istedet rettidig omhu i forhold til at beskytte kongeriget mod en fornyet russisk trussel.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens-Kristian Lütken (f. 1981) er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre og næstformand for Europabevægelsen. Tidligere landsformand for SILBA.
Seneste blogs
Af Anna Thygesen
15.11.19, 14:30
Jeg er så træt af alle de sager, hvor offentlige kasser agerer tag selv-bord for svindlere og bedragere. Læs mere
Af Peter Kofod
15.11.19, 10:33
Der er snart ikke det, der efter flertallet i Europa-Parlamentets mening ikke skal være en EU-opgave. Selv danskernes sexliv skal efter det store flertals mening være en opgave, som EU skal tage sig af. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.11.19, 06:23
Kære danske medborger, stop med at generalisere og sætte alle med anden etnisk baggrund i samme bås. Læs mere
Af Søren Gade
14.11.19, 15:32
Der burde indføres en international kippadag, hvor vi står sammen mod den voksende antisemitisme. Læs mere
Af Rune Lund
14.11.19, 13:51
Bedragere kan med skattekroner i ryggen føre klagesager mod den danske stat. Læs mere
Af Isabella Arendt
14.11.19, 13:43
Tja. Jeg har ikke den store tillid til, at regeringen læser med her. Og heller ikke tillid til, at regeringen holder sine valgløfter. Desværre. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
14.11.19, 11:24
Politisk korrekthed gør Vesten blind for de voldsomme kristenforfølgelser. Nu sætter vi, præster i folkekirken, fokus på sagen. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.11.19, 22:17
Danmark har ikke længere interesse i at opretholde den (u)orden, at vi skal tage imod alle med rødbedefarvet pas, som gerne vil tilbage til Danmark. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
13.11.19, 18:50
Det er en skændsel, at jødiske landsmænd ikke kan være i fred i Danmark Læs mere
Af Nauja Lynge
13.11.19, 13:19
Rasmus Jarlov reagerer positivt på Atassuts udmelding om at arbejde på at bevare rigsfællesskabet. Læs mere