Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Store dele af Nørrebro er mere tørlagt end forbudstidens USA

Det er haram at sælge alkohol.

Angiveligt findes der over tusind steder, hvor man kan købe döner-kebab i Berlin. Den tyske hovedstads andel af tyrkiske indvandrer svarer til en middelstor tyrkisk provinsby, så derfor er det ikke overraskende at byen er plastret til med kebab-steder.

Det tyrkiske aftryk på Berlin er enormt, især i bydelen Kreutzberg. Her er den tyrkiske og islamiske kultur langt mere synligt end i resten af den kosmopolitiske storby.

Der er dog en afgørende forskel på, hvorledes integrationen, eller måske rettere sagt tolerancen, er bedre lykkedes i Berlin end i København. Nærmest uden undtagelse, så er det muligt at få en øl til sin kebab. Indehaverne drikker givetvis ikke selv alkohol, men det forhindre dem ikke i at lange det gode tyske øl over disken.

Det står i skærende konkrast til tilstandene i København. På Nørrebro findes der ligeledes utallige store og små kebabsteder. Nærmest uden undtagelse serverer de ikke alkohol. Det kan der være to forklaringer på: Enten så er det umuligt at få en alkoholbevilling eller også er det underlagt det islamiske haram. Jeg har derfor spurgt min forvaltning på Københavns Rådhus, hvordan det kan være? Er det virkeligt så vanskeligt at få en alkoholbevilling, eller er det fordi små spisesteder som eksempelvis en lille sharwarma-biks ganske enkelt ikke må udskænke alkohol. Svaret er nej – eller som det er formuleret i det skriftlige svar jeg har modtaget:

”Der ikke noget til hinder for, at spisesteder som pizzeriaer og shawarma-barer, især i området omkring Nørrebrogade, kan få en alkoholbevilling til f.eks. at sælge øl eller vin.”

Konklusionen må derfor være at fraværet af alkohol skyldes at det er haram ifølge islamisk tankegang og værdisæt. Jeg vil ikke tvinge nogen til hverken at drikke øl eller spise bacon, men den påfaldende og massive afvisning af at sælge alkohol fortæller noget om mislykket integration og mangel på tollerance.

Jeg skal ikke kunne afgøre om den store muslimske befolkningsgruppe i Tyskland er bedre integreret end den ditto danske, men noget tyder på at det kunne være tilfældet. I hvert fald har de tyrkiske og arabiske forretningsdrivende i Berlin accepteret at deres kunder ønsker en øl til det grillede kød. Det er helt udramatisk og pragmatisk. Desværre lader det til at denne pragmatisme ikke findes i det danske indvandremiljø, hvor islamisterne målrettet arbejder på at styrke parallelsamfundene og afstanden til alt hvad der er dansk.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens-Kristian Lütken (f. 1981) er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre og næstformand for Europabevægelsen. Tidligere landsformand for SILBA.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
22.01.18, 11:37
Kommunale, statslige, filantropiske og arkitektoniske beslutningstagere er rørende enige om, hvad der sælger billetter – og borgerne klapper. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.01.18, 21:32
Sverige er på vej til et nyt stadie. Læs mere
Af Angela Brink
19.01.18, 20:27
I omtalerne i forbindelse med Synnøve Søes bortgang glemmes det, at hun var en virkelig verdensdame, der aldrig sagde et ondt ord – et kendetegn, man ikke just kan genfinde hos alle dem, der havde en holdning til hende. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.01.18, 19:01
Politikere er sjældent ideologer eller tænkere, og derfor finder idé- og værdidebatten som regel sted andre steder end på Christiansborg og Slotsholmen. Læs mere
Af Harun Demirtas
19.01.18, 14:25
Selvom sygeplejerskerne i årevis er blevet omrokeret, har en statsminister aldrig stået halvnervøst frem og meddelt dem og hele offentligheden om det. Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
19.01.18, 10:09
Det er næppe en forudsætning for at løse rollen som økonomisk vagthund, at man er tilstede inde i Finansministeriet (eller at man kan gå dertil fra den nuværende adresse lige ved Amalienborg). Læs mere
Af Naser Khader
19.01.18, 08:09
Mainstream medierne kan simpelthen ikke komme sig over, at Trump blev valgt, og de er fast besluttede på, at han skal ned med nakken. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
18.01.18, 12:52
Hvis man ikke er villig til at sætte sin egen taburet og mandat på spil for befolkningens sikkerhed og tryghed, så er man ganske enkelt ikke værdig til at repræsentere borgerne. Læs mere
Af Jens Kindberg
17.01.18, 19:19
Giveren er privat, og modstanderen er kommunen, som ikke vil gøre det muligt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.01.18, 17:36
Mediernes behandling har været udsøgt ringe. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her