*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

For 25 år siden stemte danskerne nej til EU og vi pålagde os selv et indflydelses-cølibat

Konsekvenserne ved at stå uden for fællesskabet bliver større.
EU

Det er 25 år siden at Danmark stemte nej til Maastricht-traktaten. Med Holger og Konen i spidsten stemte 50,7 procent af vælgerne nej d. 2. juni 1992. Den danske afvisning endte som bekendt med, at vi fik de fire EU-undtagelser, således at vi kunne få lov til at stå på sidelinjen i stedet for at være med i fællesskabet.

Vi valgte så at sige et selvpålagt indflydelses-cølibat. Det har nu varet i 25 år og har resulteret i et utal af problemer for Danmark. Senest hele balladen om Danmarks medlemskab af Europol, hvor vi med nød og næppe fik tilkæmpet os et b-medlemskab af det europæiske politisamarbejde.

Vi har også måtte strække våben, når det gælder det europæisk forsvarssamarbejde, hvor Danmark eksempelvis ikke har deltaget i EU’s anti-pirat mission udfor Somalias kyst. Det på trods af at Danmark er blandt verdens største søfartsnationer og derfor har en klar egeninteresse i at bidrage til at verdenshavene er sikre.

Ved at stå uden for vigtige dele af det europæiske samarbejde har vi igennem 25 år sat os selv udenfor både indflydelse og gået glip af åbenlyse fordele.

Fuld dansk deltagelse i EU har intet at gøre med at tækkes hverken Bruxelles eller Kansler Merkel, sådan som den yderste højrefløjs debattører ynder at udtrykke det med et beredvilligt ekko i netavisernes kommentarspor. Nej, det handler om at tjene danske interesser og der har vi som lille land en klar interesse i at være med i kernen af EU-samarbejdet og trække det i en retning som flugter med danske grundholdninger. Det gælder især i forhold til økonomi, frihandel og udlændingepolitik.

Vi har nu levet med EU-undtagelserne i knapt et kvart århundrede og ganske rigtig er Danmark ikke styrtet i havet af den grund. Meget er dog ved at ændre sig i forbindelse med at Frankrig har fået en reformivrig præsident, der ikke er bange for at bruge EU-samarbejdet.

Macron har både skrevet og sagt, at hans fokus er eurozonen og de lande der er med i den fælles valuta. Det er ingen hemmelighed, at Frankrig de seneste to årtier har været regereret af reformangste præsidenter. Frankrig har været dødvægt i det politiske samarbejde og har ikke just bidraget til euroens troværdighed.

Meget af den berettigede kritik der har været af eurosamarbejdet skyldes Frankrig. Fred med Grækenland, det er et lille land med højtråbende og griske politikere, men deres økonomiske betydning er kun symbolsk. Derimod har Frankrig udgjort et langt større problem på grund af den franske økonomis størrelse og det faktum, at den demonstrative franske modstand mod at gennemføre reformer har legitimeret andre landes uansvarlige økonomiske politik. Macron har vundet et valg på at ville love reformer og det kan puste nyt liv i EU og navnlig euroen. Det bør også puste nyt liv i vores hjemlige debat om Danmarks stilling i EU. For med et reformivrigt Frankrig i front i det europæiske samarbejde, så er ulemperne ved at stå og kigge på sidelinjen pludseligt blevet langt større.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens-Kristian Lütken (f. 1981) er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre og næstformand for Europabevægelsen. Tidligere landsformand for SILBA.
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
16.12.17, 20:09
Skal vi nu skabe et land, hvor hver enkelt skal opdrages til altid at handle for egennytte og ego, hvor det altid skal en tur igennem regnebrættet, før man kan række en hånd til nogen? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.12.17, 16:11
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.12.17, 16:42
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
15.12.17, 14:25
Det kan være fristende, men vi skal ikke gemme den kunst væk, vi ikke kan lide. Læs mere
Af Signe Munk
14.12.17, 12:20
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
14.12.17, 11:22
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation. Læs mere
Af Naser Khader
14.12.17, 11:22
… nu begynder kampen ved forhandlingsbordet. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
14.12.17, 11:06
Her er det konkrete bevis på at visse borgerlige politikere igen har løjet over for befolkningen. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.12.17, 05:13
Det stoppes heldigvis af Mai Mercado – børn skal ikke lide Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.12.17, 22:14
Seksuelle overgreb på helt unge piger i England afslører et kvindesyn så afstumpet, at man kun kan se én løsning for sig: Stands al ikke-vestlig indvandring og påbegynd hjemsendelser. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her