<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kom nu ind i kampen, Kofod

Skandaløst, at Cypern forhindrer sanktioner mod Hviderusland. Men Danmark kan gøre meget, hvis udenrigsminister Jeppe Kofod gider.

Der hersker en opfattelse af, at EU så let som ingenting kan banke små lande på plads og tvinge ting ned over hovedet på medlemsstaterne. Den opfattelse er helt og aldeles forkert, hvilket vi fik et meget tydeligt bevis på i går, hvor Cypern forhindrede sanktioner mod Hviderusland. Det cypriotiske veto skyldes, at østaten ønsker, at Tyrkiet skal rammes af tilsvarende sanktioner på grund af tyrkernes boring efter gas sydvest for Cypern. De to sager har absolut intet med hinanden at gøre – udover at dubiøse rigmænd fra tidligere sovjetstater ejer påfaldende mange ejendomme på øen og lader til at være glade for landets bankvæsen.

Sanktioner mod Hviderusland ligger ellers lige for. Her er sagen så tæt man kan komme på sort-hvid i udenrigspolitik. Europas sidste diktator Alexander Lukashenko har svindlet sig til en valgsejr, og bagefter lader han politi og sikkerhedsstyrker tæve og torturere befolkningen til at tie. Det skal naturligvis have konsekvenser. Et spørgsmål om retten til undergrunden er derimod langt mere kompliceret, ikke mindst fordi forholdet mellem Grækenland, Cypern og Tyrkiet i forvejen er meget indviklet, og listen over stridigheder er alenlang.

Derfor giver det ikke mening at blande de to sager sammen, også selvom Cypern måske har ret i sine anklager. Det er ikke en måde at drive politik på, og det svækker kun EU. Det er slet ikke i Cyperns interesse for, hvis EU skal gå ind i spørgsmålet om søgrænser i Middelhavet, så kræver det et stærkt EU og ikke et EU, der fremstår splittet på grund af Cyperns kortsigtede manøvre med at stikke et kæp i hjulet for en fælles EU-holdning.

De manglende sanktioner er et kæmpe problem for EU’s troværdighed, men det betyder ikke, at vi så blot skal opgive at presse Lukashenko. Danmark kan fortsat gøre noget, hvis vi vil. Vi kan tilslutte os de baltiske sanktioner, der målrettet går efter regimets topfolk. Det har udenrigsminister Jeppe Kofod indtil videre afvist. Det bør han nok genoverveje.

Samtidig kan vi sende Danmarks ambassadør i Rusland til Minsk. EU-landenes ambassadører har tradition for at overvære demonstrationerne mod regimet. Det er med til dæmpe sikkerhedsstyrkernes voldsappetit. Samtidig har EU-landenes ambassadører opholdt sig på skift i nobelpristager Svetlana Aleksijevitjs lejlighed for at forhindre hendes anholdelse. Der burde Danmark også have taget en vagttjans i stedet for blot at overlade det til svenskerne, som har en ambassade i landet. Danmarks ambassadør i Moskva er også akkrediteret til Hviderusland, så det burde være ret enkelt at sende en bil på blå pladder til Minsk.

Da de baltiske lande søgte deres frihed for 30 år siden, så sendte Danmark en ambassadør til Riga og indrettede en ambassade i et hotelværelse. Det var med til at gøre en forskel, at vi havde et håndholdt diplomati som ville noget og som havde noget på hjertet. Det mangler vi i dag, hvor idealisme og vilje er udskiftet med dårlige undskyldninger og talelinjer om, hvorfor ingenting kan lade sig gøre.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens-Kristian Lütken (f. 1981) er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre og næstformand for Europabevægelsen. Tidligere landsformand for SILBA.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
24.07.21, 14:00
Stille flanerer vi rundt mellem venners statusopdateringer, hashtags og parader af selvgodhed, det er en flyvetur ind i intetheden. Læs mere
Af Utku H. Güzel
23.07.21, 19:00
Hvis man begynder at kræve regler og normer, som er meget fjernt fra nutidens Danmark, indført, må man også forvente en modstand fra majoriteten i landet. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
23.07.21, 14:45
Breivik var et ødelagt menneske, der hadede alt, hvad hans diplomatfar stod for Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
23.07.21, 14:00
Tager vi overhovedet ved lære af naturkatastroferne? Ikke meget tyder på det, for regeringen taler om klimaplan, som når små børn skriver ønskeseddel til jul. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
22.07.21, 12:15
Kirkefolket har naturligvis samme ytringsfrihed som alle andre. Om igen, Venstre. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.07.21, 20:00
Krænkeren er problemet. At vende det på hovedet er provokerende og blokerer for løsninger. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
21.07.21, 00:00
Den socialdemokratiske totalstat er lige præcis det, som det borgerlige Danmark mangler for at vågne op Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.07.21, 00:00
Boligministeren kan glemme alt om at tvinge danskere til at bosætte sig i områder med høj koncentration af ikkevestlige beboere. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.07.21, 20:00
Sentimentaliseringen af alt det udenom cykelsporten er et led i en bredere samfundsudvikling. Læs mere