<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Lad os glemme Trump, corona og Eskimo-is for en stund: Stolen vakler måske under Europas sidste diktator

Lige nu sker der ting og sager, der er værd at holde alvorligt øje med i Hviderusland. En brutal diktator kæmper for sin trone.

Vi bruger enormt meget energi på at forarges over Donald Trump, men hvis vi for en stund glemmer præsidentens aparte tweets, så sker der noget bemærkelsesværdigt i et ukendt hjørne af Europa. 

Hvideruslands enehersker Alexander Lukashenko er under uhørt pres op til søndagens præsidentvalg. Den slags plejer ellers at være en ren formssag for den tidligere leder af et landbrugskollektiv. Forfatningen blev sat ud af kraft i forrige årtusind, og lige siden har Lukashenko siddet tungt på magten og styret sit sovjetiske frilandsmuseum med hård hånd – godt hjulpet af det hemmelige politi, som fortsat hedder KGB og rundhåndede russiske subsidier.

Enhver form for opposition er blevet undertrykt benhårdt og har været reduceret til meget marginale grupper. Blot det at deltage i et møde med en oppositionspolitikker har let kunnet koste arbejdet eller betyde udsmidning fra universitet. 

Kontrakten med befolkningen har været, at Lukashenko har sørget for stabilitet og en større grad af økonomisk lighed end i nabolandene Rusland og Ukraine. I Hviderusland ser man ikke på samme måde en svimlende rig overklasse af oligarker, sådan som det er tilfældet i navnlig Moskva. En stor del af industrien kører videre som statsejede virksomheder med mange ansatte, men få som arbejder. 

Det har alt sammen været muligt, fordi Hviderusland har modtaget billig olie og gas fra Rusland, hvoraf en stor del er blevet solgt videre til verdensmarkedspris. Det har holdt hånden under en antikveret planøkonomi og sikret, at befolkningen har accepteret tingenes tilstand. Stabilitet har været nøgleordet i denne kontrakt mellem befolkning og herskeren. Lukashenko har så at sige været den gode zar, og eftersom hviderussernes historie er en lang lidelseshistorie, så har mange set det som et fornuftigt arrangement. 

Dette har siden 1994 sikret Lukashenko et fast greb om magten og den tvivlsomme titel som ”Europas sidste diktator”. Meget tyder imidlertid på, at det bliver lidt mere vanskeligt denne gang, fordi oppositionen for første gang nogensinde har fået et vist momentum. Ved flere lejligheder er titusinder af mennesker mødt op til vælgermøder med oppositionens kandidater. Disse møder er bl.a. blevet afholdt i skove, fordi myndighederne ikke vil give tilladelse til den slags andre steder end blandt granerne. 

Igennem en årrække var jeg utallige gange i Hviderusland for at undervise landets opposition. Det var dybest set en nedslående oplevelse, for talentmassen var til at overse. Lukashenko må have klasket sig på låret af grin, når han fik beretningerne fra KGB om, hvorledes oppositionen brugte mere tid på at bekrige hinanden end på at få tyrannen væltet.

Det er alt sammen ændret til ukendelighed, hvilket i høj grad skyldes Lukashenkos besynderlige håndtering af Covid-19. Præsidenten har hævdet, at det hele blot er ”hysteri” og virussen i øvrigt kan kureres ved saunabesøg og traktorkørsel. Alt imens har hviderusserne på russisk tv kunne følge, hvordan Rusland har taget Coved-19 meget seriøst og lukket store dele af samfundet ned over en lang periode.

Man kan beskylde Putin for meget, men han er ikke just hysterisk. Benægtelsen af det åbenlyse har eroderet befolkningens tillid til Lukashenkos løfte om stabilitet, og det har forvandlet den marginaliserede opposition til ukendelighed.

Ej heller de gamle tricks med at anholde modkandidater virker længere, for så stiller deres koner blot op i stedet. Det er måske held i uheld, for den førende oppositionskandidat er blevet umådeligt populær til trods for, at Svetlana Tsikhanóvskaja ikke ønsker at blive præsident. Hun stiller kun op, fordi hendes mand sidder fængslet. I øvrigt sammen med 1100 andre som er blevet arresteret i forbindelse med valget. 

Lukashenko har helt sikkert ikke tænkt sig at lade sig ydmyge med en anden valgrunde eller ligefrem tabe. Han vil som ved tidligere valg sætte sikkerhedsstyrkerne ind for at beholde grebet om magten. Her er det helt afgørende, at både EU og den europæiske offentlighed holder øje med, hvad der foregår i Hviderusland.

Et kort øjeblik må vi glemme covid-19, Trump og Eskimo-is og i stedet forholde os til, at en brutal diktator klods op og ned af EU er klar til at bruge alle midler for at holde sig til magten. Det skylder vi de mennesker, som sætter alt ind på at kæmpe for et spinkelt håb om forandring i Hviderusland. 

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens-Kristian Lütken (f. 1981) er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre og næstformand for Europabevægelsen. Tidligere landsformand for SILBA.
Seneste blogs
Af Rune Lund
30.09.20, 12:23
- der er råd til både grøn omstilling og velfærd Læs mere
Af Harun Demirtas
30.09.20, 07:59
Er du i tvivl om, hvad der skal ske med Kofod, kære statsminister? Så spørg dig selv: hvad hvis det var min datter? Men der er åbenbart forskel på folk. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
29.09.20, 22:27
De storladne tanker har meget lidt med virkeligheden at gøre. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
29.09.20, 18:40
Forstå det nu, Folketing. Vi har brug for et mobilt politi og ikke mursten. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
29.09.20, 16:26
Det skal gøres nemmere at bruge mere tid med sine små børn, hvis man for en periode ønsker at tjekke lidt ud fra hamsterhjulet. Det har familier meget ringe muligheder for i den socialdemokratiske velfærdmaskine. Læs mere
Af Nauja Lynge
29.09.20, 11:38
Vi er i rigsfællesskabet en betydende magt i Arktis. Står vi ikke klippestærkt fast på det, ender vores stat som et militært tomrum.   Læs mere
Af Mikael Jalving
29.09.20, 09:24
Ikke se, ikke høre. Hvis vi lader som om, det ikke eksisterer, forsvinder det nok. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
28.09.20, 15:29
Trump burde kunne trække Nobels Fredspris hjem, selvom det skurrer lidt i ørene. Læs mere
Af Isabella Arendt
28.09.20, 11:49
Når LA fremlægger et forslag om fradrag for at passe egne børn bevæger de sig i en verden, hvor alle forældre arbejder, tjener godt og ikke bliver syge. Sådan er virkeligheden ikke. Hvis man FAKTISK til give familier frihed til at passe egne børn, så må og skal det gælde alle familier. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
28.09.20, 09:26
Igen har grupper af indvandrere forsøgt at tiltvinge sig adgang til et hospital, så politiet må skride ind. Det vil vi ikke have i Danmark. Læs mere