Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

At kunne rejse væk fra Danmark er en lise for sjælen

Vi bor i et lille land, og derfor har vi brug for at komme ud og suge nye indtryk til os

Udsigten til at skulle holde ferie i Danmark hele sommeren var nærmest ubærlig. Ingen tvivl om, at det er hyggeligt at sidde i sommerhuset og spise fiskefrikadeller fra havnen i Rønbjerg, mens regnen slår mod ruden, men fire uger bag nedlukkede grænsebomme ville have været for meget af det gode.

Under nedlukningen tog jeg mig selv i flere gange at drømme mig til Fleggaard. Hvem der dog bare kunne shoppe billige dåseøl og bleer, men det var bogstaveligt talt lukket land.

Nu er grænserne til de fleste EU-lande heldigvis åbnet igen, og vi kan få lov til at rejse næsten frit rundt i Europa. Det er en lise for sjælen – intet mindre. Dels fordi vi er ved at få styr på smitten og ved, hvad der virker. Og ikke mindst fordi vi har fået vores frihed og EU-sikrede rettighed til at rejse frit tilbage.

Vi bor i et lille land, og derfor har vi brug for at komme ud og suge nye indtryk til os. Ellers så får vi småstatskuller, islam på hjernen, eller de i forvejen små sko begynder at trykke endnu mere.

En af de største farer ved corona er ud over sygdommen i sig selv, at vi bliver bange for udlandet. Netop den frygt har regeringen effektivt omsat til politik i form af restriktive indrejseregler til Danmark. Turister skal overnatte mindst seks dage, og de skal i praksis holde sig væk fra København. Det er tiltag, som spiller på frygten for udlandet, hvorimod de sundhedsfaglige argumenter er mere end svære at få øje på. Det har en øjeblikkelig negativ økonomisk effekt for turisterhvervet og især de københavnske hoteller, men der er også en længerevarende negativ virkning i form af større forsigtighed og skepsis over for alt, der kommer udefra. Det kan komme til at koste Danmark dyrt, for vi lever af at handle med udlandet.

Der er som sagt intet i vejen med Danmark, men hvis man ikke kommer uden for den snævrende andedam en gang imellem, så glemmer man at sætte pris på vores fantastiske land.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens-Kristian Lütken (f. 1981) er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre og næstformand for Europabevægelsen. Tidligere landsformand for SILBA.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
03.08.20, 21:12
Jeg anbefaler på det varmeste at se denne film og bruge den til debat om forholdet mellem grønlændere og danskere. Men lad os ikke trække i den modsatte offerrolle og tro, at den ikke får international succes, fordi instruktøren er hvid.   Læs mere
Af Mikael Jalving
03.08.20, 17:07
Med syrerne var det anderledes. Der var jo tale om powerflygtninge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
02.08.20, 20:20
Sverige vil synke ned i et dybt mørke i kraft af forandringerne i sammensætningen af befolkningen. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
02.08.20, 15:06
Hvem er egentlig mest uværdig. Den tvungne eller den tvingende? Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
31.07.20, 12:00
Det er oprørende, at hospitalernes manglende hygiejne kræver tusinder af menneskeliv. Læs mere
Af Nauja Lynge
31.07.20, 10:43
Hovedingrediensen i fordomme mod grønlændere er selvstyrets sejlende sociale område og dansk uvidenhed.   Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
31.07.20, 09:44
Engang var Danmark også dansk syd for den nuværende sønderjyske grænse. I løbet få årtier blev det fortysket. Og forsvandt for altid for Danmark. Læs mere
Af Isabella Arendt
30.07.20, 20:59
Morten Messerschmidt er i dag ude med udtalelser om, at han og DF skal gå til kamp for kristne værdier. Desværre har han fuldstændig misforstået, hvad kristne værdier er. Det er farligt! Læs mere
Af Henrik Højlund
30.07.20, 17:45
Coronapandemien har endnu en gang rejst det gamle spørgsmål om Guds troværdighed. Hvordan kan så meget lidelse finde sted i verden, hvis Gud er god og almægtig? Men det spørgsmål er kun for alvor relevant, hvis Gud kun er Gud på menneskets præmisser. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
30.07.20, 15:16
Vi bor i et lille land, og derfor har vi brug for at komme ud og suge nye indtryk til os Læs mere