Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Rasmus Paludan viser, at det er for let at blive opstillingsberettiget til Folketinget

Hvis der ikke bliver strammet op, så bliver folketingsvalget et freak show

Engang skulle nye partier igennem en opslidende proces med at indsamle fysiske underskrifter, der skulle sendes frem og tilbage mellem borgeren og folkeregistret, før vejen var banet til stemmesedlen. I dag foregår det hele elektronisk, og derfor er en ophedet debat på Facebook ofte det eneste mellemled, før en underskrift er i hus. Det er med til at underminere alvoren af vores demokrati, at den ene provokatør og klovn efter den anden kan stille op, blot vedkommende er dygtig nok til at kradse underskrifter ind via eksempelvis sociale medier. Folkestyret fordrer en langsommelighed, som er lige præcis det modsatte af debatten og tonen på de sociale medier. Der bør være en væsentlig barriere for, at et parti kan blive opstillet til Folketinget og dermed også få adgang til partilederrunderne på tv.

Den afsluttende partilederrunde er ofte afgørende for, hvor krydset bliver sat, og skal derfor ikke forvandles til en ølkasse, hvorfra Koranen kan blive afbrændt.

Jeg har ved flere lejligheder haft muligheden for at følge valgene i Sverige, og her er der intet krav om at indsamle underskrifter for at blive opstillingsberettiget til rigsdagsvalget. Det betyder, at der er en myriade af underlige og komiske partier, f.eks. har den svenske udgave af Anders And, Kalle Anka, sit eget parti. Sådan har svenskerne valgt at gøre det, men det er ikke befordrende for den alvor, som en valghandling bør være omgivet af.

Det er klart, at vi ikke kan gå tilbage til en ordning, hvor fysiske underskrifter skal sendes frem og tilbage. Al den stund vi i praksis ikke længere har et postvæsen, så kan det ikke lade sig gøre. Det var også en urimeligt stor barriere, da det var forbundet med enorme udgifter for de partier, som kæmpede med at komme op over de magiske godt 20.000 underskrifter.

I stedet bør den eksisterende lovgivning håndhæves mere nidkært, således at kravet om en uges betænkningstid rent faktisk overholdes. Samtidig bør det overvejes, om 20.000 underskrifter er det rette antal. Det kunne godt være, at antallet skulle sættes markant op.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Valgdebat

Kronik: Jobcentre gør mennesker syge – politikerne må handle nu

Anders Beich
Hvis man ikke kan fungere på arbejdsmarkedet, ej heller få timer i et fleksjob, så skal man kunne førtidspensioneres, uden først at skulle gennem et mangeårigt opslidende og nedværdigende forløb, som dræner den sidste livsvilje ud af enhver.

Valgobservatør: Det liberale demokratis æra er næppe forbi. Men er historiens pendul ved at svinge til den anden side?

Lasse Skytt
Har vi indledt en ny verdensorden, hvor de gamle regler skrives om på ny? Eller er vi blot vidne til et kaotisk årti, hvor alting er oppe at vende i luften, inden den vestlige liberalisme igen vil genoprette tidligere tiders dominans?
Der er:
00 dage
00 timer
00 minutter
00 sekunder
til valgstederne åbner

Få folketingsvalget direkte i indbakken Tilmeld dig nyhedsbrevet skrevet af vores politiske journalister og få hånd­plukkede historier om folketingsvalget

Modtag kl.
{"DriveBy-Authorized": 10900489,"DriveBy-NotAuthorized": 10900490,"Returning-Authorized": 10900493,"Returning-NotAuthorized": 10900497,"Fan-Authorized": 10900500,"Fan-NotAuthorized": 10900508,"Default": 10900490}