Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Dansk Folkeparti har intet udrettet i Europa-Parlamentet

En bog med øgenavne er det eneste, der er kommet ud af 605.889 stemmer .

Som DF-vælger må man sidde skuffet tilbage. På en massiv Messerschmidt-bølge red DF ind i Europa-Parlamentet og tog revl og krat med ind på listen. Knapt fem år efter er det pauvert, hvad partiet har fået ud af de fire mandater. Det kan man forvisse sig om ved at læse i Anders Vistesens nye skatteyderfinansierede bog om EU.

Hvor alle andre partier har travlt med tale om politisk indhold i den begyndende valgkamp til Europa-Parlamentet, så er DF’s eneste bidrag en tilsvining af navngivne journalister. Jeppe Kofod fra Socialdemokraterne taler om kampen mod hvidvask og de store banker både tidligt og sent, Margrete Auken fra SF sidder tungt på den grønne dagsorden og Venstres Morten Løkkegaard taler om mere frihandel. Alt sammen politisk indhold med klare holdninger og ideologiske forskelle. Selv Enhedslisten er begyndt at beskæftige sig med, hvad man kan bruge EU til. Der er masser af ting, man kan og skal kritisere EU for, men DF’s bidrag til valgkampen er et smædeskrift, hvor man giver forskellige journalister øgenavne. Ganske vis morsomme øgenavne, men mon ikke vælgerne havde forventet lidt mere?

Den bøvede EU-modstand, som DF åbenbart stadig tror sælger billetter, er hastigt på retur. For heldigvis er der kommet langt mere interesse for at diskutere løsninger på Europas udfordringer. Lad os derfor håbe, at danskerne er med til at sammensætte et parlament, som vil tage fat på de problemer, som kalder på europæiske løsninger, f.eks. klimaet, migration og social dumping. Her har DF’s bidrag til debatten og løsningerne været ikke-eksisterende.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens-Kristian Lütken (f. 1981) er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre og næstformand for Europabevægelsen. Tidligere landsformand for SILBA.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
24.04.19, 16:08
Danmark har brug for en statsminister, der repræsenterer hele den danske stat. Læs mere
Af Martin Ågerup
24.04.19, 15:09
Om cigaretafgifter, Lafferkurven, topskatten og behovet for reformer Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
23.04.19, 16:05
Selv om jeg er vægelsindet, håber jeg, at man læser videre. Læs mere
Af Jens Kindberg
23.04.19, 13:36
Det samme burde velsagtens gælde for araberne. Læs mere
Af Nauja Lynge
23.04.19, 12:56
Det offentlige overforbrug sker på bekostning af den almindelige befolkning. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.04.19, 11:22
Gad vide, hvad Mette Frederiksen egentlig mener om indvandringssagen? Bortset fra at hun ønsker fred og ro til at blive landets statsminister. Læs mere
Af Louis Jacobsen
23.04.19, 07:12
Problemerne på Rasmus Seebachs byggeplads bunder i, at det ikke er ikke en enlig svale. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
23.04.19, 01:18
Danske svømmepiger holdt som slaver Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
22.04.19, 21:41
Flere og flere forstår essensen i den farlige multikultur. Terroren på Sri Lanka var endnu en påmindelse. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.04.19, 22:17
Samtidig holdes der valgmøder i Grønland, som kun foregår på grønlandsk for at udelukke det danske mindretal. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her