Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Ny film afdækker løgnen om brexit

Grundlaget for det tragiske resultat havde remain-politikerne selv skabt ved i årevis at rakke ned på EU

HBO har netop haft præmiere på en spillefilm om den britiske EU-afstemning, ”Brexit: The Uncivil War”. Filmen følger folkeafstemningen set fra leave-kampagnen. Nuvel, der er tale om fiktion baseret loyalt på virkelige hændelser, men man røber ikke for meget ved at sige, at virkeligheden i tilfældet brexit overgår fiktionen.

Som dansker er der en stor del af persongalleriet, som man ikke just er på fornavn med, eller hvor kendskabet trods alt er beskedent. Medmindre man virkelig er en connaisseur ud i britisk politik. Ikke desto mindre er det skræmmende at få et indblik i, hvor gennemført kynisk løgnagtig kampagnen for at få Storbritannien ud af EU var. Dertil kommer den givetvis ulovlige brug af persondata og ulovlige kampagnebidrag. Absolut ingen havde et bud på, hvad et leave ville betyde, i stedet blev der lovet guld og grønne skove. Mest berygtet var løftet om, at et exit fra EU ville betyde flere penge til sundhedsvæsnet. En decideret lodret løgn, som ifølge filmen endda også rystede leave-sidens politiske frontfigurer. Det må siges, at filmen meget præcist rammer hovedet på sømmet i forhold til den totale ansvarsløshed, som herskede blandt de overklasseløg, som stod bag leave-kampagnen. De foregav at være på den arbejdsløse minearbejders side, men i virkeligheden var der intet som ragede dem mindre.

Det er til at blive trist over, at sandheden havde så dårlige vilkår under den britiske EU-folkeafstemning i 2016. Imidlertid er der ingen grund til at være mere blåøjet end højst nødvendig. Virkeligheden er, at alle kneb gælder i en sådan afstemning, og når først bolden har passeret målstregen, så er der ingen mulighed for, at dommeren griber ind med en tvivlsom kendelse for offside.

Afstemningsresultatet var ikke blot resultatet af en kynisk kampagne, men i lige så høj grad resultatet af uansvarlige politikeres stedmoderlige behandling af Storbritanniens forhold til EU gennem årtier. Navnlig den daværende beboer i nr. 10, David Cameron, havde ikke forspildt en lejlighed til at tale ”Europa” og ”Bruxelles” ned under gulvbrædderne. Når han så sætter sig bag rattet i en JA-bus, hvad havde han så egentlig forventet? Dubiøse rigmænd, russerne, internettrolde og stjålne persondata spillede givetvis en rolle til leave-sidens fordel, men grundlaget for det tragiske resultatet havde remain-politikerne selv skabt ved konsekvent at rakke ned på EU-samarbejdet og som oftest mod bedre vidende. Det er en konklusion, som ansvarlige danske politikere bør tage til sig.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens-Kristian Lütken (f. 1981) er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre og næstformand for Europabevægelsen. Tidligere landsformand for SILBA.
Seneste blogs
Af Christian Rabjerg Madsen
24.03.19, 19:58
Regeringen og Dansk Folkepartis aftale om at centralisere jordforureningsindsatsen er til skade for miljøet, fordi indgående lokalkendskab er afgørende, når der skal ryddes op efter fortidens forureningsynder. Læs mere
Af Anders Vistisen
24.03.19, 08:46
Fake news, mediemanipulation og russiske trolde og botter. Det er efterhånden blevet hverdagsudtryk. Men vi behøver såmænd ikke bevæge os ud i den store verden for at finde den fordrejede virkelighed. Den findes lige for snuden af os – i de danske medier. Læs mere
Af Mikael Jalving
24.03.19, 06:35
Det er med islam som med Anne Linnets berømte popsang. Det er ikke det, de siger i Utrecht, Ankara eller DR Byen, det er mere løgnen i sig selv. Læs mere
Af Anders Vistisen
23.03.19, 08:46
EU er et spørgsmål om flæskepriser og økonomisk snusfornuft. Det har tilhængerne altid proklameret. Enhver afstemning om EF eller EU har stort set kun handlet om økonomiske konsekvenser for lille Danmark. En velvillig presse har lagt spalter eller sendetid til alverdens håbløse påstande. Læs mere
Af Anna Thygesen
22.03.19, 11:05
Den nordjyske sanger bliver altså nødt til at tale med en psykolog om sit mindreværdskompleks. Det er ikke til at holde ud at høre på. Og det klæder ham ikke. Læs mere
Af Anders Vistisen
22.03.19, 10:51
Medierne svigter deres rolle som neutrale iagttagere, når de tegner deres ensidige glansbillede af EU. Det er en dækning, der mest af alt minder om Komiske Ali i aktion. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.03.19, 19:02
Man konstaterer nøgternt, at de retoriske fronter skærpes. Nuvel, så lad os danse. Læs mere
Af Jan E Jørgensen
21.03.19, 15:37
Nej – politikere skal ikke skamme sig over at bede om "gratis arbejdskraft" Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.03.19, 13:52
Folketingsmedlemmerne er de mest privilegerede i kongeriget. Læs mere
Af Signe Munk
21.03.19, 13:43
Jeg har hørt folk sige, at sygeplejersker ikke skal tale deres fag ned. Det synes jeg simpelthen er en fej påstand. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her