Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Danmark bør deltage i EU’s bankunion

Vi kan kun regulere finansbranchen i fællesskab.

Brugtvognsforhandlerne må for tiden ranke sig, for deres notorisk dårlige troværdighed står nu i skyggen af bankernes.

Det er måske ikke helt retfærdigt, og tingene bliver i høj grad blandet sammen, men de mange skandaler med hvidvaskning har rettet fokus på regulering af den finansielle sektor. Ikke mindst er der rettet fokus mod de banker, som spreder sig over flere lande. Her er det oplagt, at Danmark deltager i EU’s bankunion. På den måde kan der nemlig lettere holdes øje med de internationale banker.

Et nationalt finanstilsyn kan ganske enkelt ikke overskue bankdrift i flere forskellige lande. Slet ikke når det drejer sig om små lande som Danmark og Estland. De fleste kan nok blive enige om, at det er vigtigt at samarbejde over grænserne, når det gælder om at holde øje med banker, som opererer i flere forskellige lande. Imidlertid har det skurret i manges ører, når talen er faldet på, at bankunionen også har til formål at hjælpe med afviklingen af nødlidende banker. Skal danske skatteydere så betale for lemfældige sydeuropæiske banker? Svaret er, at det først og fremmest er bankerne selv og deres investorer, der skal håndtere afviklingen af nødlidende banker. Der er inden for EU ikke noget ønske om at overføre offentlige midler fra medlemsstaterne til krakkede banker i andre medlemslande. De banker, som indtil videre er blevet afviklet inden for rammerne af bankunionen, er blevet afviklet nationalt uden brug af midler fra den fælles afviklingsfond. Dansk deltagelse i bankunionen vil betyde en ekstra sikkerhed for det danske bankvæsen og dermed også for hele det danske samfund.

Deltagelse i bankunionen betyder også dansk indflydelse. Danmark er nemlig påvirket af den europæiske lovgivning, om vi deltager som fuldt medlem eller ej. For der er bestemt plads til forbedringer inden for de fælles europæiske regler om finansiel virksomhed. Der er opstået alt for mange bureaukratiske regler, som absolut ingen effekt har på de personer, som begår ulovligheder. Et eksempel på dette oplevede jeg, da jeg skulle åbne en konto til min egen virksomhed. Det burde være ligetil, da det er en enkeltmandsvirksomhed uden underafdelinger i Estland eller andre dubiøse forhold. Jeg blev mødt af bunker af dokumenter, som skulle underskrives og afleveres i papirform. Det var, som om 1980’erne havde ringet og forlangt den lokale sparekasse tilbage. Jeg tør godt lægge hovedet på blokken og konkludere, at de mange dokumenter ikke afholder en eneste af Putins venner fra at hvidvaske stjålne penge i europæiske banker.

Bankunionen er som udgangspunkt en god idé, og Danmark bør deltage. Der skal dog ryddes op i det hav af regler, som kun er til besvær for almindelige borgere og mindre virksomheder. Det må kunne lade sig gøre, og det arbejde bør Danmark bidrage til på en konstruktiv måde.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens-Kristian Lütken (f. 1981) er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre og næstformand for Europabevægelsen. Tidligere landsformand for SILBA.
Seneste blogs
Af Anders Vistisen
18.12.18, 09:25
Når menneskerettighederne i dag lovprises og tilbedes som en afgud af politikere, meningsdannere og andre ”humanister”, så er det værd at lave en refleksion over, hvad ”menneskerettighedsregime”, som vi nu har viklet os ind i, ville have betydet i en historisk kontekst. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.12.18, 18:24
Ironisk nok får et øget trusselsniveau rigsfællesskabet styrket ud af 2018. Færinger, kinesere, russere og amerikanere vil følge begivenhederne nøje. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
16.12.18, 21:23
Vi bliver som borgere holdt for nar. Mens magthaverne spiser festmåltidet, mundhugges vi som befolkning internt om resterne. Må du have din burka på? Skal jeg spise svinekød? Er han dansk? Læs mere
Af Mikael Jalving
16.12.18, 07:30
Den siddende franske præsident vil gå over i historiebøgerne som en sælsom overgangsfigur, ja, formentlig som det, der på godt dansk hedder en fransk klovn. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.12.18, 17:33
Hvis bølgen om safe spaces og lignende fra det venstreorienterede overdrev erobrer danske universiteter, er det slut med akademisk frihed. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
14.12.18, 14:11
Islam har brug for kritikken, islam skal enten reformeres eller forlades af muslimer, hvis ellers dine og mine oldebørn skal kunne komme på julemarkeder, uden antiterrorismeafspærringer. Det kan vores børnebørn formentligt ikke nå at opleve, nok ikke som børn i hvert fald. Læs mere
Af Anders Vistisen
14.12.18, 09:51
Det er dybt pinligt at beskylde robotter for at have spillet en rolle for den offentlige opinion om FN-pagt om migration. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
13.12.18, 23:40
Det er nu, at den franske præsident skal vise format og fortsætte de nødvendige reformer Læs mere
Af Nauja Lynge
13.12.18, 19:28
Det kan godt lade sig gøre, siger juridiske eksperter, som i parentes bemærket også arbejder for landsstyret. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her