Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

En ny svensk regering må se at få ophævet grænsekontrollen

Kvælende politisk korrekthed har skabt Sverigedemokraternes succes

Det er paradoksalt nok Sverigedemokraternes forestående jordskredsvalg, der kan være nøglen til at få ophævet grænsekontrollen mellem Danmark og Sverige. I sin tid blev den svenske grænsekontrol indført på grund af det voldsomme migrationspres mod Sverige. Det er først og fremmest på Øresundsbroen, at grænsekontrollen er problematisk. Rejsen mellem København og Malmø er blevet markant forlænget og gjort mere besværlig. Det hæmmer muligheden for at have et fælles arbejdsmarked, da dagligdagen for pendlerne er mere uforudsigelig og stresset på grund af den omfattende grænsekontrol i Øresundstoget. Det er derfor i dansk interesse, at grænsekontrollen bliver ophævet.

Det sker imidlertid først når årsagen til, at grænsekontrollen blev indført, er håndteret. Og jeg kan have min tvivl om, hvorvidt de etablerede svenske partier tager udfordringerne med indvandringen seriøst. Det er i hvert fald ikke noget de spilder kræfter på i deres valgmateriale. Der er ganske enkelt en afgrundsdyb forskel mellem det, som vælgerne bekymrer sig om, og så det politikerne vil tale om.

Eksempel: Socialdemokraterne går til valg på 10 løfter, hvoraf halvanden med lidt god vilje handler om udlændingespørgsmålet. Det er tilmed meget løst formuleret i form af ”forbud mod religiøse friskoler” og en ”holdbar migrationspolitik”. Det liberale Folkpartiet drister sig til at nævne noget om, at man skal lære svensk og at ”religiøse ekstremister ikke har nogen plads i Sverige”.

Resten af Sverige taler om noget helt andet, end det der står på de glitrede pjecer.

Den danske udlændingedebat er til tider mildest talt ikke køn at følge. Alternativet er dog langt værre, nemlig at man ikke taler om de problemer, som enhver med øjnene i hovedet kan konstatere. Hvis man ikke tager vælgernes bekymringer seriøst, så fungerer den demokratiske samtale ikke. Det er meget tydeligt i Sverige.

Jeg er desværre overbevist om, at Sverigedemokraterne kommer til at få et enormt godt valg. De har nogle væsentlige pointer i forhold til udlændingepolitikken, men når det kommer til f.eks. EU, så trækker partiet i den helt forkerte retning, eksempelvis ønsker de en afstemning om fortsat svensk medlem af EU. Det er direkte tåbeligt, mere præcist kan det vist ikke formuleres.

Sverigedemokraterne kommer sikkert ikke i regering, og der vil blive foretaget mange krumspring for fortsat at holde dem ude af det gode selskab. Imidlertid kan hverken Socialdemokraterne eller de konservative Moderaterne leve med at styrtbløde vælgere til Sverigedemokraterne, og derfor bliver de nødt til at gribe fat om nældens rod. Det kan godt være, at de ikke bryder sig om at tale om udlændingespørgsmålet, men så må de handle i stedet.

Set med danske briller, så er det afgørende, at Sverige får styr på indvandringen, således at den midlertidige grænsekontrol kan neddrosles eller helt fjernes. Fidusen med at have en bro til Sverige forsvinder simpelthen, hvis man så snart man rammer svensk jord skal holde stille for at vise pas. Øresundsregionen kunne være den perfekte grænseregion og vækstmotor for både Sverige og Danmark, men det kræver at man kan bevæge sig frit over sundet. Det har resultaterne af den fraværende svenske udlændingepolitik imidlertid forhindret.

Valget på søndag kommer helt sikkert til at ændre på udlændingepolitikkens placering i den offentlige debat, for problemerne kan ikke længere forties. Det kommer de etablerede partier utvivlsom til at lære på den hårde måde. Det er ærgerligt, for det er helt og aldeles unødvendigt at Sverigedemokraterne har fået så meget plads på den politiske spillebane. Det kunne have været bremset i tide, hvis det ikke havde været for en kvælende politisk korrekthed.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens-Kristian Lütken (f. 1981) er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre og næstformand for Europabevægelsen. Tidligere landsformand for SILBA.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
18.11.18, 07:35
Vil Løkke og hans regering føre Danmark endnu dybere ned i migrationsindustriens logik – eller vil han følge Østrig, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Kroatien og Bulgarien i retning af en ny realisme? Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
17.11.18, 20:58
Socialdemokratiet anklager Socialdemokratiet for inkompetence i ny skræmmekampagne. Læs mere
Af Anna Thygesen
17.11.18, 07:35
Hvad ville vi ikke vinde på integrationsfronten og udbredelsen af vores gode værdier, hvis alle ikke-etnisk danske unge fik muligheden for et år på efterskole? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.11.18, 20:47
Læger uden Grænser bør stadig undersøges for kriminelle aktiviteter. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
16.11.18, 20:11
Støjberg må følge Dansk Folkeparti og acceptere en dispensationsordning for udsendelse af børn. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.11.18, 16:45
Alternativet er udmeldelse af EU. Læs mere
Af Nauja Lynge
16.11.18, 09:27
Afskaf regionerne – og tag selv ansvaret! Læs mere
Af Signe Munk
16.11.18, 08:35
Jeg kan forstå, at regeringen endelig har fattet sympati for erhvervsskolerne. Læs mere
Af Rune Lund
15.11.18, 13:58
Det er virkelig det helt centrale spørgsmål, der presser sig på i forlængelse af dagens skandale i finanssektoren. I morgen er der nok en ny igen. Læs mere
Af Christel Schaldemose
15.11.18, 11:45
Ansvarlighed er et nøgleord i diskussionen om Europas fremtid. At forlade EU er ikke løsningen på de udfordringer, vi står over for. I denne uge fik vi to meget forskellige bud på Europas fremtid. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her