Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Antivaccinetosser har taget magten i Italien

Fakta og videnskab er under angreb fra den yderste højrefløj

Der er grund til bekymring over den sælsomme nye italienske regering. Ikke nok med at regeringen ikke anerkender de fire regningsarter og fornærmet insisterer på at bruge flere penge, end de har, så sætter den højrepopulistiske vicestatsminister Matteo Salvini også spørgsmålstegn ved naturvidenskaben. Det har givet sig til udtryk i Salvinis udfald mod vacciner, hvor han kalder det italienske børnevaccinationsprogram for »10 obligatoriske vaccinationer er nyttesløse og i mange tilfælde farlige, hvis ikke direkte skadelige.« Det har skabt et ramaskrig i Italien, og landets sundhedsminister har været nødt til at bedyre, at han skam mener, at vacciner virker. Han kunne lige så godt bekræfte, at jorden er rund.

Det er fuldstændig uhørt, at den slags rablende konspirationsteorier finder vej til regeringskontorerne i et vestligt demokrati. Ét er at blæse på økonomernes råd og vejledning, de kan trods alt tage fejl og økonomiske modeller og fremskrivninger er, når alt kommer til alt, modeller og fremskrivninger. Det er helt anderledes med lægevidenskaben, her findes der håndfaste beviser på, at vacciner virker. Det er ikke noget, vi tror eller antager, det er noget, vi ved. Samtidig ved vi, at hvis man ikke vaccinerer sit barn, så udsætter man sit barn og andre for fare. I yderste konsekvens så kan manglende vaccination have dødelig udgang.

Desværre står Salvini ikke ene med ikke at ville anerkende videnskabelige autoriteter. Donald Trump har ligeledes tweetet konspirationsteorier om, at børnevaccinationer er medskyldig i autisme. Det aktuelle eksempel med at stille spørgsmålstegn ved virkningen af vacciner viser med alt ønskelig tydelighed, hvorfor de højrepopulistiske bevægelser er en alvorlig udfordring for det liberale demokrati. Højrepopulismen er ikke blot et opgør med den politiske elite, men også med den elite, som skriver vores aviser, eller som er iført hvide kitler. Det er heri, at populismen for alvor bliver farlig, for når først forskellen mellem sandt og falsk er ophævet, så er alt muligt.

Italien er ikke et tilfældigt land. Det er verdens ottendestørste økonomi og dermed en helt afgørende del af EU. Hvis Italien fremover skal regeres af personer, som abonnerer på konspirationsteorier frem for viden, fakta og eksperter, så er der grund til at blive bekymret på Italien og resten af Europas vegne.



Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens-Kristian Lütken (f. 1981) er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre og næstformand for Europabevægelsen. Tidligere landsformand for SILBA.
Seneste blogs
Af Isabella Arendt
18.01.20, 08:44
Da reformen blev indført, mente regeringen at vi bare skulle være tålmodige, så ville den virke. Nu er den igen evalueret og dumper - til -3 endda. Hvor længe skal vi vente? Hvor længe skal vi være tålmodige i et håb om, at reformen virker “lige om lidt”? Læs mere
Af Nauja Lynge
17.01.20, 22:04
Måske er det på tide at vise vores egen styrke – og måske er det, hvad han provokerer os til. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.01.20, 11:30
Jakob Ellemann-Jensens reaktion over for Kristian Jensen var nødvendig, for den tidligere næstformand har – igen – opført sig forbløffende illoyalt. Den eneste sejrherre er Mette Frederiksen. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.01.20, 15:16
Alle dømte er arabere, afghanere eller andre fra ikkevestlige lande. Læs mere
Af Søren Gade
16.01.20, 14:59
Den svenske EU-kommissær Ylva Johansson er stolt af den meget lempelige svenske asylpolitik. Jeg begriber ikke, hvordan hun kan få sig selv til at rose, hvad enhver kan se har været en fiasko. Det er derfor dybt bekymrende, at netop hun skal stå i spidsen for et nyt asylsystem i Europa Læs mere
Af Annika Smith
15.01.20, 12:58
Lad os droppe fløjkrigen og kæmpe for børnene sammen Læs mere
Af Nauja Lynge
15.01.20, 12:44
Kronprins Frederik er en vigtig ingrediens for sammenhængskraften i rigsfællesskabet. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.01.20, 09:57
Kirkegårdene skal være stillesteder og sansehaver i stedet for at tjene som støjende legepladser. Læs mere
Af Jens Kindberg
15.01.20, 07:22
Vælgerne ved, hvad De Konservative står for. Hos Venstre er man i fuld gang med at udvande borgerligheden. Læs mere