Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Dansk Folkepartis EU-politik er reduceret til platheder omkring EU-flag på nummerpladerne

EU-flaget hører til på danske nummerplader

For nogle år siden besluttede Danmark efter mange års nølen at sætte EU-flaget på nummerpladerne. Meget symptomatisk for Danmarks lunkne forhold til EU blev det vedtaget, at man kan vælge EU-flaget fra. Det er småstatsmentalitet, når det er værst. Vi har som lille land utroligt stor gavn af at være med i et forpligtende fællesskab, hvor de store lande er tvunget til at lytte og tage hensyn. Den slags rationelle argumenter har det midlertidig med at komme til kort overfor det moderne svar på bodegaen, nemlig de sociale medier. Her blæser EU-flaget i stiv modvind, og det er Dansk Folkeparti naturligvis ikke sen til at opfange. Heldigvis for DF, så gemmer bagkataloget på et gammelt beslutningsforslag om at erstatte EU-flaget på nummerpladerne med Dannebrog. Det kan genfremsættes igen og igen. Nemt.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget, der genfremsættes tirsdag, kan man bl.a. læse følgende: ”Det er urimeligt, at danskernes nummerplader på denne måde skal bruges som reklamesøjler for et politisk projekt, især i betragtning af at en stor del af den danske befolkning, bl.a. ved flere folkeafstemninger, har givet udtryk for stor skepsis over for EU.”

Jeg synes ærligt talt, at det er lidt sølle, at DF bruger Folketinget til at fremføre argumenter, som i stedet burde høre til i et halvsløjt læserbrev. Bagved Dansk Folkepartis sædvanlige sniksnak omkring EU-propaganda, så gemmer der sig et grænseløst hykleri. For hvad vil Dansk Folkeparti egentlig? Skal Danmark forlade EU, eller består modstanden blot i at genfremsætte gamle forslag om flag på nummerplader? Sagen er, at DF ikke har et bud på, hvad partiet vil med Danmark i Europa. Det er beskæmmende, eftersom DF er det største danske parti i Europa-Parlamentet og er Folketingets næststørste parti. Med en sådan størrelse følger der også et ansvar i forhold til at have en reel politik på EU-området. Det er ikke nok blot at genudsende gamle platheder om EU-flag. I det mindste burde partiet have et klart svar på, om Danmark skal være med i EU eller ej.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens-Kristian Lütken (f. 1981) er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre og næstformand for Europabevægelsen. Tidligere landsformand for SILBA.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
13.11.18, 15:38
Prisen for dansk berøringsangst betales af mindretal og udsatte borgere. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.11.18, 10:38
Nye tal og undersøgelser må få herboende muslimer til at stille sig selv dette spørgsmål og forsøge at nå frem til et svar. Helst så højt, at vi alle kan blive klogere. Læs mere
Af Anders Vistisen
12.11.18, 10:10
Cirkus Venstre slår til igen. Nu skal vi med i bankunionen for at bekæmpe hvidvask og udbyttesvindel. Det har bare intet med hinanden at gøre. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
12.11.18, 08:55
Hvorfor skal der altid en journalist til at styre den politiske samtale? Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.11.18, 00:25
Kun EU kan løse migrationsudfordringerne Læs mere
Af Mikael Jalving
11.11.18, 06:35
Det er, som om jorden er blevet flad. Vrangforestillingen skyldes især liberalister og marxister. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.11.18, 15:15
Det gør forhåbentlig ingen, og så udtræder Italien af euroen. Læs mere
Af Casper Hedegaard
10.11.18, 10:05
Blogindlæg om, hvordan udbetalingen af de 111 mio. kr. i socialstyrelsen kan være udtryk for en uheldig tendens, der gør staten sårbar for svindel. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her