Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Putin-valg i Rusland

Uden bøllemetoderne var der ingen Putin.

Det kræver mod at demonstrere i Moskva. En lille forsamling demonstrer foran Statsdumaen, det russiske parlament. Et parlamentsmedlem har været lidt for nærgående over for en assistent, hvilket er genstand for protesten. Der står kun en lille håndfuld personer med en enkelt plakat. Alligevel har de russiske myndigheder valgt det helt store udtræk for at imødegå de formastelige demonstranter. Politiet er til stede, to personer, der helt tydeligt er fra efterretningstjenesten FSB, er der også. Endelig har en håndfuld provokatører opsøgt demonstrationen for at opildne til slagsmål. Sådan er vilkårene i Rusland, hvor selv den mindste regeringskritiske protest bliver mødt med betjente og tæsk.

Rusland går til valg om en uge, men når man nævner valget, så trækker de fleste på smilebåndet. ”Vi ved jo, hvem der vinder” – lyder det samstemmende. Præsidentvalget følger samme mønster som tidligere valg. De eneste, der har fået lov til at stille op imod Putin, er så obskure eller ukendte, at de ikke udgør nogen som helst trussel.

Operationen er faktisk lykkedes så godt, at problemet nu er, at valgdeltagelsen kan blive meget lav, og det vil naturligvis ikke se så pænt ud. Derfor er der over hele Rusland opsat enormt mange reklamer med opfordringer til at stemme. Selv på indenrigsflyet mellem Ufa og Kazan tager stewarden ordet for at opfordre til, at man stemmer. Flyselskabet er kontrolleret af en oligark tæt på Putin, så det er ikke så overraskende. Noget for noget. 

Taler man med personer, der kender systemet, så er de overbeviste om, at valgdeltagelsen og resultatet bliver præcist sådan, som Kreml ønsker det. Det findes der metoder til, og det er prøvet før.

I Ufa, i det olierige og delvist muslimske Bashkotostan, pryder de samme plakater indfaldsvejene. Ved siden af en nybygget moské bekendtgør et kæmpe billede af Putin, at ”Ufa er for et stærkt Rusland”. Umiddelbart lyder det som et uoriginalt slogan, men det er dybere end som så. Tidligere lovede Putin forbedringer af levestandarden, hvilket han også leverede på. Russerne har aldrig levet bedre end under Putin. Der skal heller ikke så meget til, men i Rusland kan man let gå fra slemt til værre, så det er trods alt en bedrift. Den udvikling er nu stoppet, russerne oplever ikke længere en højere levestandard, tværtimod. Lønninger er blevet udhulet, og statskassen er tømt for penge. Derfor må der langes andre slagtilbud over disken, hvis Putin vil bevare opbakning i befolkningen. Her er der for Putin heldigvis et stort bagkatalog at trække på.

I stedet for at tale til pengepungen, taler Putin nu til russernes patriotisme. En aggressiv patriotisme vel og mærke. Det sker ved at puste nyt liv i gamle spøgelser. Eksempelvis at Rusland er omringet af fjender, hvorfor der er brug for en stærk leder. Ligeledes er det et udbredt synspunkt, at godt nok er levestandarden faldet, men ”vi har fået Krim tilbage”. Euforien over Krim er dog ved at forsvinde, så der må flere velkendte og berygtede kaniner op af hatten. Den aggressive retorik mod Vesten har vist sig at være et særdeles effektivt våben for Putin. Det skyldes, at den trækker på en mangeårig tradition, og derfor er det en mekanisme som let kan aktiveres, når der er brug for det. Det er med til at sikre Putin stor opbakning, men det skal også ses i lyset af, at der ikke er nogen andre alternativer at stemme på. Dermed er de fleste vælgere overladt til at stemme på Putin.

Det er trist for Rusland, men det udfordrer samtidig EU og dermed også Danmark. Vi er nødt til at forholde os til Rusland. Det letteste er naturligvis at lukke øjnene for, hvad der sker i Rusland, og i stedet søge samarbejde med Rusland. Vælger vi den løsning, så legitimerer vi Putins bøllemetoder og tillader dermed, at Rusland intimiderer nabolandene. Det er netop dét, som er en vigtig del af Putins formel til at beholde magten: Uden bøllemetoderne var der ingen Putin. Det er ingen løsning blot at lukke øjnene, for så kommer vi også selv til at ligge under for et regime, der kun anerkender den stærkes ret.

Det genfødte stærke Rusland er ikke respekteret på grund af beundring, men på grund af frygt, som en af mine samtalepartnere i Moskva udtrykte det.


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens-Kristian Lütken (f. 1981) er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre og næstformand for Europabevægelsen. Tidligere landsformand for SILBA.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
16.12.18, 07:30
Den siddende franske præsident vil gå over i historiebøgerne som en sælsom overgangsfigur, ja, formentlig som det, der på godt dansk hedder en fransk klovn. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.12.18, 17:33
Hvis bølgen om safe spaces og lignende fra det venstreorienterede overdrev erobrer danske universiteter, er det slut med akademisk frihed. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
14.12.18, 14:11
Islam har brug for kritikken, islam skal enten reformeres eller forlades af muslimer, hvis ellers dine og mine oldebørn skal kunne komme på julemarkeder, uden antiterrorismeafspærringer. Det kan vores børnebørn formentligt ikke nå at opleve, nok ikke som børn i hvert fald. Læs mere
Af Anders Vistisen
14.12.18, 09:51
Det er dybt pinligt at beskylde robotter for at have spillet en rolle for den offentlige opinion om FN-pagt om migration. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
13.12.18, 23:40
Det er nu, at den franske præsident skal vise format og fortsætte de nødvendige reformer Læs mere
Af Nauja Lynge
13.12.18, 19:28
Det kan godt lade sig gøre, siger juridiske eksperter, som i parentes bemærket også arbejder for landsstyret. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
13.12.18, 16:09
Hvad hjalp skoleungdommens pjækkeri egentlig klimaet? Det blev man ikke klogere på, for de journalister, som ganske ukritisk fulgte demonstrationen, glemte at spørge ungdommen ind til dens miljøvaner. Læs mere
Af Signe Munk
13.12.18, 13:35
Klimaforandringerne handler ikke længere kun om næste generation, eller hvilken klode vi giver videre til vores børnebørn. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
12.12.18, 19:25
Blot for et par år siden ville vi alle være klistrede til skærmen og følge med i det forfærdelige angreb i Strasbourg. Min fornemmelse er, at det i dag er en forventelig nyhed, at der er ikke længere noget nyt i nyheden. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her