Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vælgerlede er det største tabu i dansk politik

Sociale medier er med til at øge vælgerleden blandt folkevalgte.

Hele tiden kan vi læse om, at politikerleden stiger. Indtil videre er jeg ikke stødt på nogen, som har omtalt det modsatte fænomen, nemlig vælgerlede. Ikke desto mindre, så er jeg helt sikker på, at det er ganske udbredt. Og med god grund.

Vælgerlede er måske at sætte det lidt på spidsen, men den måde der bliver talt til politikere og om politikere, er et problem for demokratiet. Tag blot den ophedede debat om eftervederlag for borgmestre, hvor Enhedslistens tidligere teknik- og miljøborgmester i København Morten Kabell bliver trukket igennem sølet.

Det er ikke just en reklame for at engagere sig politisk, for hvem i alverden har lyst til sådan en omgang, blot fordi man modtager den løn, man er berettiget til?

I samme boldgade fyldte sagen om Anna Mee Allerslevs bryllup. Det er ikke rimeligt, at man gratis kan holde fest på Rådhuset, men er det en himmelråbende uretfærdighed, som kræver borgmesterens afgang og et live pressemøde? Næppe.

Vores samfund har langt større udfordringer end den slags personsager, som er mere drevet af misundelse end indignation og journalistiske ambitioner. Eksempelvis er vores høje skattetryk, antallet af kontanthjælpsmodtagere og bandekriminalitet langt større problemer, som burde fylde mere i den offentlige debat – både ude i virkeligheden og bag skærmen. Man bliver politiker for at tage del i løsningen af den slags reelle udfordringer. Ikke for at få kastet mudder i hovedet på grund af at tillade sig den frækhed at modtage løn for sit arbejde.

Der er mange ting, der er uretfærdige her i tilværelsen, men politikeres lønninger og privilegier hører så afgjort til i småtingsafdelingen. Desværre fylder det helt enorm meget, og sociale medier får det til at fylde endnu mere. Det er ved at være sådan, at forholdet mellem vælger og folkevalgt ikke længere er et fornuftsægteskab, men et strindbergsk ægteskab.

Danmark har et af de mest åbne og demokratiske samfund i verden. Desværre er det ved at blive sat over styr, fordi den politiske debat er ved at blive så personfikseret og ubehagelig, at mange holder sig helt væk. Det betyder, at de, som kunne være dygtige politikere med noget på hjerte og brugbare erfaringer, holder sig meget langt væk. Det er et direkte resultat af vælgerleden og et problem for vores demokrati.

De fleste vælgere, jeg møder, er søde og rare. Det er nok i højere grad dem, der sidder bag skærmen, der er problemet. Kommentarer og beskeder på Facebook kan i den grad resultere i akut vælgerlede. Heldigvis findes der en mirakelkur mod vælgerlede: Tal ordentligt om og til de folkevalgte. Det burde være et oplagt nytårsløfte, at vi i 2018 ønsker at få bugt med vælgerleden, og så er jeg sikker på, at politikerleden også forsvinder i samme hug.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Jens-Kristian Lütken (f. 1981) er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre og næstformand for Europabevægelsen. Tidligere landsformand for SILBA.
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
21.04.18, 11:28
Friheden er det eneste sprog, vi taler, og det får mange til at tale udenom det egentlige, når det gælder islam. Læs mere
Af Anna Thygesen
21.04.18, 00:36
Jeg har lagt mig ud med Go Vegan-folket, og det skal man ikke gøre. Jeg er seriøst nervøs for, hvad det skal ende med, hvis de på nogen måde får gang i en større bevægelse. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
20.04.18, 16:15
Ulven har skabt utryghed i Vestjylland, hvor eksperter fra Aarhus Universitet anbefaler, at børn ikke opholder sig alene i skove med ulve. Den utryghed skal vi tage alvorligt, og det er årsagen til, at ulven skal indfanges i Danmark. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
20.04.18, 15:24
Du gør dig skyldig i et uhyrligt, ukonservativt statstyranni, når du vil tvinge jødiske børn til at blive fremmedgjorte fra deres egen religion Læs mere
Af Anders Vistisen
20.04.18, 10:08
Regeringen hjælper Tyskland med at indføre spærregrænse til Europaparlamentsvalg. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.04.18, 16:34
Det kan han blive, hvis han fortsætter sine nuværende takter, hvor han ikke afviser censur på nettet. Læs mere
Af Naser Khader
19.04.18, 14:59
Trumps utidige udmelding kan have opildnet Assads bror, den brutale Maher, lederen af republikanergarden, til en gang for alle at sætte en stopper for oprørerne med det kemiske giftangreb. Læs mere
Af Christina Egelund
18.04.18, 20:56
Det er stærkt, rørende og vigtigt. Jeg blev forleden rørt over et tv-program. Et program, hvor tv-værten Abdel Aziz Mahmoud beskriver sin kamp for at springe ud som homoseksuel. Og hvorfor så nu egentlig det? Læs mere
Af Christel Schaldemose
18.04.18, 10:17
Tirsdag var Emmanuel Macron på besøg i Europa-Parlamentet. Her havde han alle muligheder for at styrke EU’s image. Men han forpassede sin chance. Læs mere
Af Naser Khader
18.04.18, 07:40
Det sker jo hele tiden rundt om i verden, at religiøse dogmer og traditioner (fx enkebrænding i Indien, kvindeomskæring i Afrika og flerkoneri i den muslimske verden) må vige for det moderne menneskesyn. Og det er jeg sådan set taknemmelig for. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her