Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Sæt selskabsskatten ned

Vi konkurrer i forvejen med andre lande. Lad os konkurrere noget mere internt.

I dag konkurrer Danmark mod andre lande, når der skal tiltrækkes virksomheder til landet. Herunder eksempelvis med de nye datacentre, som bliver bygget i Danmark. Konkurrencen sker på forskellige punkter, men især på baggrund af skatteniveauet og lønniveauet. Det er alment accepteret, at det er vigtige konkurrenceparametre. Men når nu vi skal vinde kampen om at være det bedste land at drive forretning i i dag, bliver det danske erhvervsliv hæmmet af den høje selskabsskat, der dræner ressourcer fra alle typer af virksomheder i Danmark. Det er i den henseende underordnet, om det er den lokale tankstation eller Apple, som kommer til Viborg. Skattebetalingerne er midler, der burde gå til investeringer i nye maskiner og teknologi eller ansættelse af flere medarbejdere, som dermed kunne udvikle virksomhederne og skabe endnu mere vækst til glæde for den fælles kage. Velstand skaber velfærd og ikke omvendt.

Det kommunale selvstyre og et stærkt erhvervsliv er hjørnesten i det danske samfund. Det skal vi sikre i endnu højere grad. Når vi accepterer udenlandsk konkurrence, hvorfor så ikke også acceptere konkurrencen internt?

Overalt i det danske land sidder der dygtige kommunalpolitikere i byrådene. Byråd som kender deres borgere, virksomheder og deres kompetencefordele i forhold til andre kommuner. Lad os da give kommunerne frie tøjler til at tiltrække netop de virksomheder, de ønsker. I forvejen kan borgerne flytte efter kommunalskatterne, så hvorfor skal virksomhederne så ikke også have lov?

I dag er det sådan, at kommunerne betaler størstedelen af den sidst tjente krone i udligning til andre kommuner. Dette svækker kommunernes incitament til at skabe en erhvervsvenlig profil og tiltrække både danske og udenlandske virksomheder.

Selskabsskat er i sin grundessens en skat på investeringer, vækst og velstand. Derfor bør politikerne på Christiansborg se en lavere selskabsskat som værende en gave til Danmarks erhvervsliv, som vil kunne skabe endnu mere vækst og arbejdspladser til gavn for hele samfundet. Lad Kommunerne konkurrere internt og dermed skabe vækst på linje med en asiatisk tiger-økonomi. Der findes utvivlsomt mange virksomheder i hovedstadsregionen, men mon ikke Slagelse kunne tiltrække endnu flere virksomheder, hvis de selv bestemte skatten?

Men indtil kommunerne kan og må konkurrere internt, så lad os få sænket selskabsskatten markant på nationalt plan. Det ville sømme sig for en borgerlig regering.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens Kindberg (f. 1982) er iværksætter, selvstændig og erhvervsmand. Han er cand.merc i Finansiering og Regnskab og har siden teenagealderen oprettet og udviklet flere forskellige forretninger og driver nu flere firmaer i ind- og udland. Dette er bl.a. inden for bygge- og finansieringssektoren. Derudover har han en baggrund i finanssektoren i London, Stockholm samt København. Han ser med stor skepsis på offentligt bureaukrati og karrierepolitikere, og har en grundholdning om, at de stærke skal have frihed til at gøre Danmark rigere - uden at vi mister fokus på de svageste. Jens Kindberg er førstesuppleant til Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
13.12.18, 23:40
Det er nu, at den franske præsident skal vise format og fortsætte de nødvendige reformer Læs mere
Af Nauja Lynge
13.12.18, 19:28
Det kan godt lade sig gøre, siger juridiske eksperter, som i parentes bemærket også arbejder for landsstyret. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
13.12.18, 16:09
Hvad hjalp skoleungdommens pjækkeri egentlig klimaet? Det blev man ikke klogere på, for de journalister, som ganske ukritisk fulgte demonstrationen, glemte at spørge ungdommen ind til dens miljøvaner. Læs mere
Af Signe Munk
13.12.18, 13:35
Klimaforandringerne handler ikke længere kun om næste generation, eller hvilken klode vi giver videre til vores børnebørn. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
12.12.18, 19:25
Blot for et par år siden ville vi alle være klistrede til skærmen og følge med i det forfærdelige angreb i Strasbourg. Min fornemmelse er at det i dag er en forventelig nyhed, der er ikke længere noget nyt i nyheden. Læs mere
Af Christina Egelund
12.12.18, 13:21
Kære KVINFO, feminister, rødstrømper, venstrefløj og kvindeorganisationer. Jeg har en sag, der kan samle os på tværs af politiske skel. Det drejer sig om topskatten. Og inden du nu løber skrigende bort og affejer det som liberale tosserier, så lad mig lige forklare. Læs mere
Af Rina Ronja Kari
12.12.18, 13:14
EU-Parlamentet har på sin seneste samling vedtaget, at det skal være muligt at få dagpenge i Danmark efter kun en dags arbejde - en bombe under vores dagpengesystem, vil jeg kalde det. Læs mere
Af Nauja Lynge
12.12.18, 12:11
Statsministeren har knækket koden for rigsfællesskabets fornyelse. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
12.12.18, 11:44
Regeringen vil være dommer. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
12.12.18, 09:23
Ulighed og grådighed er en trussel mod sammenhængskraften og i sidste ende vores demokrati. Derfor bør vi handle politisk for at begrænse uligheden. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her