*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det radikale blodbad er startet

Nu starter nedsmeltningen hos Det Radikale Venstre

Jeg har tidligere skrevet om en økonomisk vinderregering; en VIRK-regering bestående af Venstre, Liberal Alliance, Radikale og Det Konservative Folkeparti. Det er desværre på det seneste blevet endnu mere usandsynligt. Det sandsynlige er, at De Radikale risikerer den totale nedsmeltning til det kommende kommunalvalg og dermed afskærer sig selv for fremtidig indflydelse.

Hvorfor sker denne nedsmeltning, og hvad er sagerne, som gør, at De Radikale risikerer at gå i glemsel på kommunal plan?

Alternativet

Alternativet stiller op til kommunalvalget for første gang, og de har virkelig godt fat i De Radikales vælgersegment. Hvad mange tidligere kaldte ’caffe latte’-segmentet; storbymennesket, og denne gruppe sidder De radikale ikke alene på længere. Nu skal der kæmpes fra dør til dør i valgkampen, men det er utvivlsomt, at De Radikale går tilbage i samtlige storbyer.

Anna Mee

Jeg har altid haft en stor afsky over for pamperi, og jeg håbede egentlig, at de fleste politikere var ved at lære, at dette pamperi ikke går længere. Men ak nej, Anna Mee, som er borgmester for De Radikale i København, har valgt at holde bryllup på borgernes regning. Uforståeligt og utilgiveligt i min bog. Ikke alene vælger hun ikke, at betale pengene tilbage, men hun argumenterer på linje med komiske Ali. Nu skal der nedsættes en ekstern undersøgelse til ca. kr. 250.000 kr., som selvfølgelig også betales af borgerne.

Brylluppet svarer altså til en selvbestaltet lønstigning på ca. 120.000 kr. på et år. Jeg gad godt se den privatansatte, som lige kunne fikse det på samme måde for dernæst at kræve, at arbejdsgiveren betaler yderligere 250.000 kr. lige efter, at vedkommende tiltusket sig 120.000 kr. Altså i alt 370.000 kr.

Ærlig talt, så burde Anna Mee holde sig for god til dette. Hun vil nu være skydeskiven i København, hvorfor De Radikale risikerer at miste borgmesterposten.

De Radikale på Frederiksberg

De sidste mange år har De Radikale været den økonomisk-fornuftige i rød blok; de har forståelse for, at man ikke kan regne statsbudgetter på holistiske tanker, som den yderste venstrefløj. Denne tankegang har også gjort, at De Radikale og Det Konservative Folkeparti på Frederiksberg igennem 24 år har haft et virkelig godt samarbejde. Det stoppes nu; "Efter 24 års samarbejde vil Radikale Venstre på Frederiksberg ikke længere pege på en konservativ borgmester, men vil derimod gå i koalition med partierne til venstre for midten." Nu vil Radikale hellere lave økonomisk politik med Enhedslisten og Alternativet på Frederiksberg må man forstå. Ikke at det ændrer noget; Det Konservative Folkeparti sidder stadig godt i sædet, men det åbner nu den flanke, at vælgerne ikke længere kan stole på, at De Radikale er økonomisk-fornuftige, og det resultat ses ikke i  dag, men først ad åre, og det er skræmmende for De Radikale på sigt.

Tippet til De Radikale

Hvis I skal reddes, inden det er for sent, skal I sadle om. I skal arbejde for den økonomiske politik, som I er kendt for og for de værdier, jeg selv er stærkt modstander af. Og så skal I løsrive jer fra de røde partier, I må og skal stå frit, så I kan lave samarbejde over midten frem for at binde jer til Alternativet og Enhedslisten.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens Kindberg (f. 1982) er iværksætter, selvstændig og erhvervsmand. Han er cand.merc i Finansiering og Regnskab og har siden teenagealderen oprettet og udviklet flere forskellige forretninger og driver nu flere firmaer i ind- og udland. Dette er bl.a. inden for bygge- og finansieringssektoren. Derudover har han en baggrund i finanssektoren i London, Stockholm samt København. Han ser med stor skepsis på offentligt bureaukrati og karrierepolitikere, og har en grundholdning om, at de stærke skal have frihed til at gøre Danmark rigere - uden at vi mister fokus på de svageste. Jens Kindberg er kandidat til Borgerrepræsentationen og til Folketinget for Det Konservative Folkeparti.
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
16.12.17, 20:09
Skal vi nu skabe et land, hvor hver enkelt skal opdrages til altid at handle for egennytte og ego, hvor det altid skal en tur igennem regnebrættet, før man kan række en hånd til nogen? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.12.17, 16:11
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.12.17, 16:42
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
15.12.17, 14:25
Det kan være fristende, men vi skal ikke gemme den kunst væk, vi ikke kan lide. Læs mere
Af Signe Munk
14.12.17, 12:20
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
14.12.17, 11:22
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation. Læs mere
Af Naser Khader
14.12.17, 11:22
… nu begynder kampen ved forhandlingsbordet. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
14.12.17, 11:06
Her er det konkrete bevis på at visse borgerlige politikere igen har løjet over for befolkningen. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.12.17, 05:13
Det stoppes heldigvis af Mai Mercado – børn skal ikke lide Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.12.17, 22:14
Seksuelle overgreb på helt unge piger i England afslører et kvindesyn så afstumpet, at man kun kan se én løsning for sig: Stands al ikke-vestlig indvandring og påbegynd hjemsendelser. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her