*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kan man tjene for meget?

200 millioner i løn til dansk topchef

"Kommer der nogle med en stor spændende mulighed, så er jeg ikke den, der siger nej til det, siger Kåre Schultz, der får 120 mio. kr. kontant samt aktiepakker til en værdi på over 80 mio. kr., allerede når han sætter sig i stolen i sit nye job i Tel Aviv" udtaler Kåre Schultz fra Lundbeck til Børsen

Det er i sandhed en løn i den høje ende, og som direktøren i Goldmann Sachs, Lloyd Blankfein udtalte for år tilbage vedr. bankens rolle: "Vi er meget vigtige. Ved at hjælpe med kapital, hjælper vi virksomhederne med at vokse. Virksomheder, der vokser skaber velstand. Det medfører jobs, som dermed er med til at skabe endnu mere vækst og velstand. Vi har et socialt formål."

Er det så sandt?

Min holdning er helt klar; jeg vil til enhver tid hellere satse på, at bankerne skaffer vækst til samfundet, end at politikerne gør det. Hvorfor skriver jeg så denne blog? Jo, samfundet skal i den grad holdes i gang, og der skal flere vækstinitiativer på bordet fra politikerne. Vi skal skabe et samfund med flere vindere og færre tabere. Vi skal skabe fremtidens velstand, som dermed sikrer fremtidens velfærd. Vi kan ikke beskatte os til velstand, som flere røde politikere foreslår. Dette spil medfører også, at lønningerne til direktørerne og til bankfolkene er højere end mange andre brancher. Nogle af topcheferne får til tider astronomiske beløb i årsløn, hvis sammenligningsgrundlaget er en kontanthjælpsmodtager. Men er det så slemt?

Vi skal belønne de folk, som giver den ekstra indsats på arbejdsmarkedet. Vi skal sikre, at samfundets samlede kage vokser, således vi kan hjælpe dem, som desværre ikke kan klare sig selv. Denne debat er topskatdebatten også en del af. Vi har desværre som et socialdemokratisk samfund indstillet os på, at vi alle er lige meget værd; Hvad ikke alle kan få, skal ingen have lov til at få.

Hvis de debattører, som mener man kan tjene for meget, virkelig tænkte det igennem, ville de så i samme ombæring komme frem til, at man også kan være for ambitiøs eller sågar for succesfuld? Det kan man ikke i min bog. Folk skal belønnes for deres ambitioner og deres succeser.

De dygtige og de driftige stiller sig aldrig tilfreds, de jagter næste succes, om så det er i Danmark eller i udlandet. Jeg glæder mig hver gang, jeg læser om en dansk succes, hvad end det er en virksomhed eller en ansat. Jeg bliver stolt på det danske samfunds vegne, når en topdirektør hentes til udlandet. Det er nemlig tegn på, at de har nogle eftertragtede evner.  

Man kommer ikke frem i verdenen, hvis man stiller sig tilfreds på halvvejen. Det tror jeg heller ikke, at Lars Larsen har gjort på noget tidspunkt, og jeg har desuden også forslået, at han skulle på finansloven, for han kan sikre mere vækst end det offentlige kan.

Når de røde partier mener, at en skattelettelse i kroner og ører skal tilfalde kontanthjælpsmodtageren med samme beløb som direktøren, fjerner vi muligheden for velstand i fremtiden. Vi må som samfund acceptere en større ulighed for dermed at sikre velstand til alle herunder også dem, som ikke kan klare sig selv.

Kort sagt; man kan ikke tjene for meget, og vi skal ikke brandbeskatte dem, som knokler hver dag. De otte bedst betalte topchefer i Danmark tjener samlet ca. 300 mio. kr., hvoraf Danfoss-direktøren tjener mest med ca. 57,5 mio. kr. Det fortjener respekt i min bog, at der er aktionærer, som gerne vil aflønne direktøren med 57,5 millioner kroner.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens Kindberg (f. 1982) er iværksætter, selvstændig og erhvervsmand. Han er cand.merc i Finansiering og Regnskab og har siden teenagealderen oprettet og udviklet flere forskellige forretninger og driver nu flere firmaer i ind- og udland. Dette er bl.a. inden for bygge- og finansieringssektoren. Derudover har han en baggrund i finanssektoren i London, Stockholm samt København. Han ser med stor skepsis på offentligt bureaukrati og karrierepolitikere, og har en grundholdning om, at de stærke skal have frihed til at gøre Danmark rigere - uden at vi mister fokus på de svageste. Jens Kindberg er kandidat til Borgerrepræsentationen og til Folketinget for Det Konservative Folkeparti.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
13.12.17, 22:14
Seksuelle overgreb på helt unge piger i England afslører et kvindesyn så afstumpet, at man kun kan se én løsning for sig: Stands al ikke-vestlig indvandring og påbegynd hjemsendelser. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
13.12.17, 15:32
Hvis ikke en skole må understrege, at julen udspringer af det kristne budskab, så er vi ude på det værdirelativistiske overdrev. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
13.12.17, 12:29
Drengebørn tager skade, hvis deres mødre har været udsat for ftalater under graviditeten. Alligevel har regeringen sammen med De Radikale og Dansk Folkeparti fjernet afgiften på de skadelige ftalater. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.12.17, 11:48
Skulle man blive gymnasielærer? Så hellere lave en ironman. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
12.12.17, 19:57
Efter Sophie Løhdes angreb på offentlige ansattes løn skylder regeringen svar på, om det er sosuen eller sygeplejersken, der får for meget i løn. Læs mere
Af Siddik Lausten
12.12.17, 18:30
Hvad med at krydstjekke med vælgerne, om LA har opbakning til igen at gamble med den danske velfærd? Læs mere
Af Anders Vistisen
12.12.17, 10:54
I denne juletid bør der i en verden, som plages af nød, elendighed, vold og terror, også være plads til at sætte fokus på lyspunkterne. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
11.12.17, 18:33
Hvis de seneste dages politiske teater var fiktion, ville kaosscenerne fra Finans- og Statsministeriet være kanon underholdning. Desværre er de kaotiske forhandlinger mellem regeringen og Dansk Folkeparti benhård virkelighed, og første akt har allerede gjort Danmark fattigere. Læs mere
Af Annika Smith
11.12.17, 09:18
Så får den en pause fra torturen og slipper for selv at gøre det rigtige helt frem til næste folketingsvalg Læs mere
Af Harun Demirtas
10.12.17, 22:50
Politikerne har skabt et system, hvor man som offentligt ansat bliver opdraget til at opfatte sig i en konkurrence, indtil det går op for en, kampen man kæmper, aldrig kan vindes. For man kan ikke konkurrere eller være i krig mod sig selv. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her