Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jeg er uenig med min egen regering – og det er Liberal Alliances skyld

Jeg troede, Liberal Alliance var liberale og ikke kommunister

Liberal Alliance har indtil deres regeringsdeltagelse stået for mindre stat. Efter deres regeringsdeltagelse er de vendt på en tallerken og er nu blevet til regeringens Socialistisk Alliance. Her er et udpluk med to sager, der beskriver, hvorfor Liberal Alliance er gået over til at være Socialistisk Alliance.

Statsbank ønskes indført af Liberal Alliance

Vi har i Danmark flere forskellige boligformer: lejeboliger, ejerboliger, andelsboliger samt almene boligselskaber. Sidstnævnte får tilskud fra kommunerne, staten og private udviklere for at sikre, hvad der kaldes en varieret boligmasse. Dvs. at vi alle betaler til de almene boligselskaber, og det har vi gjort løbende igennem mange år via skattebilletten. Nu skal vi alle sammen give ekstra støtte til de almene boligselskaber, i alt 180.000.000.000 kr. (180 milliarder), selvom de almene boligselskaber sagtens kan klare sig med den nuværende støtte. Det er ikke borgerlig politik.

Ole Birk Olesen vil have indført, at samtlige danske almene boligselskaber skal finansieres af staten, fremfor at de skal finansieres via gode gamle danske realkreditobligationer.

Der er ikke kun kritik, SF og Enhedslisten støtter op om Ole Birk Olesen, så tillykke med det. Men som selvudnævnt liberal minister i en borgerlig regering bør Ole Birk Olesen lige overveje, om han har fået solstik i sommervarmen, når kommunisterne og socialisterne synes, hans forslag er det bedste i verden, inden forhandlingerne er gået i gang. Selv Helle Thorning-Schmidt afviste ideen, da hun var statsminister.

Med VLAK-regeringens forslag er det planen at starte en decideret statsbank. Som konservativ med hang til frie markeder har jeg virkelig svært ved at forstå, hvorfor staten skal påbegynde privat virksomhedsdrift, det er jo ikke ligefrem fordi, Ole Birk Olesens nuværende offentlige virksomheder er perfekte. Herunder DSB, som også drives fra Ole Birk Olesens kontorer. Nu skal de ansatte så til at lege bankassistenter og klippe kuponer.

Hvorfor fejler regeringen og især Ole Birk Olesen?

Ole Birk Olesen mener, at staten er den bedste og billigste finansieringskilde for de almene boligselskaber, men hvis det er hans argument, hvorfor skal vi så ikke blot nationalisere Totalkredit, Realkredit Danmark, Nordea Kredit og BRF? Man kunne spørge, om alle danskerne så ikke burde have mulighed for billige lån? Ligeledes har nogle danskere jo også kontantlån, dem kan Ole Birk Olesen jo så også overtage og give lavere rente, nu når han alligevel gerne vil finansiere for 180 mia. kr. i den almene boligsektor.

Ole Birk Olesen ønsker, at staten finansierer de almene boligselskaber for at spare på renterne, men den rentebesparelse er opgjort til 45-60 mio. kr. ud af den samlede lånemasse på 180 mia. kr. Der er ikke noget borgerligt over, at VLAK-regeringen nu vil til at støtte de almene boligselskaber med 180 mia. kr.

Københavns Lufthavne

Jeg er konservativ, men jeg kan simpelthen ikke følge den politik, som nu bliver ført af regeringen, og det er Liberal Alliances skyld.

Københavns Lufthavne er et børsnoteret privat selskab, hvor staten også ejer en portion aktier. Det er der ikke noget fortænkt i, men nu vil Ole Birk Olesen så forsøge sig med privat virksomhedsledelse i milliardklassen, noget hans tidligere meritter ikke taler for. Han vil ikke længere have, at ejerne får udbytte af deres investering. Nej, de skal geninvesteres i lufthavnen og bruges på at sænke priserne for almindelige mennesker – nobelt nok. Men nu er det en privat virksomhed. Hvis Ole Birk Olesen vil detailstyre private virksomheder, bør han i stedet gøre som man har gjort i Venezuela – tvangsnationalisere virksomheder. 

Formanden for Københavns Lufthavne er også kritisk. Lars Nørby Johansen udtaler følgende til Børsen: ”Regeringen skærer meget dybt i værdiskabelsen for Københavns Lufthavne. Vi kan frygte, vi ikke kan realisere den ekspansionsmodel, vi har lagt”. Dermed undergraver Liberal Alliance den fremtidige vækst i ruter og det fremtidige styrkeforhold mellem de nordiske lufthavne. Er det virkelig Liberal Alliances politik at undergrave private virksomheder?

Jeg kan godt selv se fordele i, at staten ejer infrastruktur i Danmark. Derfor var jeg også imod salget af gasnettet, som heldigvis heller ikke blev til noget, men regeringen skal ikke begynde at detailstyre private virksomheder. Så skal de hellere købe dem, hvis de selv vil drive det, men det er en helt anden blog – og især også en helt anden debat.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens Kindberg (f. 1982) er iværksætter, selvstændig erhvervsmand. Han er cand.merc i Finansiering og Regnskab og har siden teenagealderen oprettet og udviklet flere forskellige forretninger og driver nu flere firmaer i ind- og udland. Dette er bl.a. inden for bygge- og finansieringssektoren. Derudover har han en baggrund i finanssektoren i London, Stockholm samt København. Han ser med stor skepsis på offentligt bureaukrati og karrierepolitikere, og har en grundholdning om, at de stærke skal have frihed til at gøre Danmark rigere - uden at vi mister fokus på de svageste. Jens Kindberg er førstesuppleant til Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti.
Seneste blogs
Af Louis Jacobsen
25.06.19, 19:54
Når de Radikale vil udvide arbejdsudbuddet handeler det hverken om ansvarlighed eller om at ville besætte ledige stillinger. Det handler om ren ideologi hvor arbejdsgivernes adgang til billig arbejdskraft overtrumfer alt. Læs mere
Af Jens Kindberg
24.06.19, 21:59
I hvert fald ikke hvis man satser på nytænkning. Læs mere
Af Martin Ågerup
24.06.19, 15:51
Se hvad du kunne spare, hvis din kommune passede bedre på dine penge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
23.06.19, 17:16
Et studie i journalistisk ukyndighed og det åbenlyse had, der strømmer én i møde fra visse repræsentanter fra dansk presse. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.06.19, 05:00
Vi bør vælge nationalisme som rettesnor frem for mere universalisme og imperialisme. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.06.19, 18:04
I dag fejres 10 års selvstyre på Grønlands Nationaldag eller 40 års fallit. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.06.19, 11:05
Legen i rød stue virker mere og mere umoden og uprofessionel. Læs mere
Af Nauja Lynge
19.06.19, 23:01
I loven er indbygget det, der kan indkaldes et tvistnævn, til at afgøre om selvstyreloven er hævet over grundloven. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.06.19, 21:40
DR synes ikke at være pjattede med at bringe velargumenterede udsagn fra nationalkonservative. Læs mere