Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Liberal Alliance: voksne, det bliver I aldrig

Anders Samuelsen kan koste mulighederne for skattelettelser.

Poul Nyrup Rasmussen udtalte engang om DF, ”Stuerene, det bliver i aldrig.” man kan omskrive dette udsagn om LA lige for tiden ”Voksne, det bliver i aldrig” Og DF er stuerene, jeg har nemlig selv været hjemme ved flere DF’ere og jeg har ikke set noget rod udover en stak blanke papirer med underskrifter på.

Som de fleste andre ventede jeg også spændt på hvad Anders Samuelsen ville sige til Lars Løkkes 2025 plan.  ”Vi skal have de fem procent. Ellers er der ikke nogen Venstre-regering. Hvis man stillere højere krav, end man har mandater til, så er man urimelig. Det gør vi ikke,” udtalte han til Altinget.dk den 13. august i år. At Anders Samuelsen nu fastholder dette krav og end ikke vil være med til at sænke skatterne, hvis han ikke får alle sine ønsker opfyldt er en kedelig tendens i dansk politik. Når jeg laver forretninger, stiller jeg ikke ultimative krav, alle parter skal have en snaps i en handel. Idet Anders Samuelsen er ultimativ i sine krav, medgiver jeg at når flere af borgerne i dette skønne land har fuldstændig ret når de mener, at Folketinget til tider minder om en børnehave.

Politik er og bliver kompromisernes kunst.

Lars Løkkes udspil sidder ikke lige i skabet, men der er nogle gode punkter fra landets statsminister. Det indrømmer jeg gerne, og der er ingen grund til at lege drama queen som Anders Samuelsen.

Særligt er jeg glad på boligejeres vegne. De stigende boligskatter er en skattebillet, der truer danskerne på deres økonomi, og derfor er det en virkelig fedt, at Løkke i sit udspil har afsat 24 milliarder kroner til tryghed for boligejerne. Tak for det Løkke, selvom vi ikke er helt i mål med boligskatterne.

Jeg vil helst have afskaffet de løbende boligskatter helt og i stedet kun beskatte danskerne af en eventuel gevinst, når de engang sælger deres bolig og selv har gevinsten i hånden, se tidligere blog (Vision2050) Men fordi at Det Konservative Folkeparti ikke får alle ønsker opfyldt, er der ikke grund til at nægte skattelettelser til danskerne som Anders Samuelsen gerne vil. Dette kan risikere med at Venstre, DF og Det Konservative Folkeparti må lave en handel med de voksne fra rød blok, Morten Østergaard er ikke helt ueffen indenfor økonomi.

Enhver skattelettelse er sådan set dejligt i min optik, og derfor hilser jeg regeringens ønsker på området velkomne.

Løsningen som Løkke lægger op til på personskatterne med en ny slags mellemskat, hvor ikke alle topskatteydere imødekommes er ikke særlig fedt, men det er da virkelig positivt at skatterne overhovedet sænkes. Det er der i den grad behov for.

Jeg vil gerne afskaffe topskatten helt, så danskerne ikke betaler klodens højeste skatter, men jeg tager gerne imod ethvert skridt i den rigtige retning.

Som konservativ går jeg i ikke ind for at vælte borgerlige regeringer, så jeg kunne på ingen måde finde på at vælte en borgerlig regering som Anders Samuelsen desværre truer med. Hvis efterårets forhandlinger skulle ende med en skattereform, som ”kun” betød en lettelse af topskatten på fem procent af indtægter op til en million kroner.  I min optik er det i hvert fald ikke tegn på en voksen opførsel Anders Samuelsen ligger for dagen.

Uanset udfaldet af forhandlingerne, så er jeg glad for at Det Konservative Folkeparti til stadighed har den mest ambitiøse skattepolitik – maks. 33 % og vi i Det Konservative Folkeparti har i modsætning til LA været med til at sænke skatten 3 gange under VKO og en gang under Thorning. Det kunne LA godt lære lidt af og være med til at sænke skatten frem for at være skinger fra sidelinjen. 

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens Kindberg (f. 1982) er iværksætter, selvstændig erhvervsmand. Han er cand.merc i Finansiering og Regnskab og har siden teenagealderen oprettet og udviklet flere forskellige forretninger og driver nu flere firmaer i ind- og udland. Dette er bl.a. inden for bygge- og finansieringssektoren. Derudover har han en baggrund i finanssektoren i London, Stockholm samt København. Han ser med stor skepsis på offentligt bureaukrati og karrierepolitikere, og har en grundholdning om, at de stærke skal have frihed til at gøre Danmark rigere - uden at vi mister fokus på de svageste. Jens Kindberg er førstesuppleant til Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti.
Seneste blogs
Af Jens Kindberg
24.06.19, 21:59
I hvert fald ikke hvis man satser på nytænkning. Læs mere
Af Martin Ågerup
24.06.19, 15:51
Se hvad du kunne spare, hvis din kommune passede bedre på dine penge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
23.06.19, 17:16
Et studie i journalistisk ukyndighed og det åbenlyse had, der strømmer én i møde fra visse repræsentanter fra dansk presse. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.06.19, 05:00
Vi bør vælge nationalisme som rettesnor frem for mere universalisme og imperialisme. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.06.19, 18:04
I dag fejres 10 års selvstyre på Grønlands Nationaldag eller 40 års fallit. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.06.19, 11:05
Legen i rød stue virker mere og mere umoden og uprofessionel. Læs mere
Af Nauja Lynge
19.06.19, 23:01
I loven er indbygget det, der kan indkaldes et tvistnævn, til at afgøre om selvstyreloven er hævet over grundloven. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.06.19, 21:40
DR synes ikke at være pjattede med at bringe velargumenterede udsagn fra nationalkonservative. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.06.19, 12:35
Udenfor lynede og tordnede det. Der var høj og intens stemning i de "morderiske" telte. Læs mere