Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Bistandshjælp må ikke være en karrierevej!

Man kan måske sammenligne bistandshjælp og dagpenge lidt med en ambulance. For hvornår ville du egentlig ringe 112?

Mange tror, at konservative mennesker, herunder også en del velhavende personer, ikke er meget for at hjælpe de fattigste i vores samfund, eller overhovedet ikke vil hjælpe dem, der har brug for hjælp. Det er lodret forkert. Ikke desto mindre er der jo meget forskel på, hvad vi hver især forstår som at ”have brug for hjælp” eller som at ”være fattig”. 

Min lyst til at skrive denne blog skyldes at jeg har fulgt Lisbeth Zornig Andersen og Karina Pedersens debat mellem hinanden omkring hjælp til samfundets svageste.

For mig handler viljen til at hjælpe dette samfunds fattige egentlig ikke så meget om kroner og ører. Det har derimod noget at gøre med en, ja faktisk moralsk, indstilling. En indstilling hos dem, vel og mærke.

Man kan måske sammenligne bistandshjælp og dagpenge lidt med en ambulance. For hvornår ville du egentlig ringe 112?

Hvis halvdelen af os lå og ringede efter ambulancer i tide og utide, så ville man hurtigt nå en smertegrænse. Hvis vi ringede efter ambulancer, når vi stødte knæet imod et bordben, når vi skar os på skrællekniven, eller når vi snublede i haven og slog knæet, så ville det koste en formue, det ville være spild af tid, det slet og ret være umoralsk. Fordi det slet ikke ville være nødvendigt.

I dag lever meget store dele af befolkningen reelt af en eller anden form for overførselsindkomst. Herunder mange mennesker, som i bund og grund sagtens kunne klare sig selv. Man kan næsten sige, at de mange ”falske alarmer” faktisk står i vejen for alle de mennesker, som rent faktisk har behov for en social ambulance, altså for en udbetaling af bistandshjælp eller for en dagpengecheck.

Problemet er, at falsk alarm er decideret umoralsk. Hvis man hiver i en nødbremse eller ringer efter en ambulance på et tidspunkt, hvor der faktisk ikke er noget i vejen for alvor, så ender man med at skabe en dårlig stemning omkring de mennesker, der faktisk kommer i klemme i togdøre eller som bliver ramt af vådeskud. På samme måde ender de falske alarmer i omsorgssystemet for samfundets svageste med at ramme de mennesker, der rent faktisk kommer i klemme i systemet eller som, ved et uheld, har skudt sig selv i foden, socialt set.

Sagen er den, at vi netop skal hjælpe de svage. Misbrugere, svagelige, syge, hjemløse og handicappede. De skal alle sammen have hjælp, og hvad mere er: De skal have god hjælp. Som det er nu, så blander vi det hele sammen. Et godt eksempel kunne være de mange historier, man hører om danskere, som er syge og samtidig på bistand. Dér skal vi lære at skelne. Syge mennesker skal overhovedet ikke have bistandshjælp. Der må vi finde på et andet system. Bistandshjælpen skal være reserveret til mennesker, som i kortere perioder slet ikke kan klare sig selv. Hvilket jo kan ramme os alle.

På samme måde skal vi have gjort op med en førtidspensionsordning, der i visse kredse ses næsten som en slags karrieremål. Lykkes det en at få en, mere eller mindre ubegrundet, diagnose, så er den simpelthen hjemme, for så kan man gå ledig resten af sine dage. Det skal vi gøre helt op med. Førtidspensionen skal rulles tilbage til det, den var, dengang det hed invalidepension. En ordning for mennesker, som slet ikke kan deltage på arbejdsmarkedet, uanset hvor meget de selv gerne ville. Ikke fordi de har sociale problemer, ikke fordi de har ondt i arbejdsmoralen, ikke fordi de har valgt at slå sig på flasken, nej, det skal alene være en ordning for mennesker, som ikke længere har mulighed for at deltage. Vi taler om mennesker, der er blinde, mangler en hånd, som er udviklingshæmmede eller som har svære psykiatriske diagnoser.

Det gode ved at skære mere igennem og sige fra over for det, man med et lidt groft, men egentlig også meget sigende ord sommetider kalder klynkeri, er, at vi som samfund så kan gøre noget af det, vi har en lang tradition for. Nemlig at hjælpe. Personligt er jeg for eksempel stor tilhænger af, at vi fremover skal hjælpe meget mere, end tilfældet er i dag. Men hjælpen skal gå til langt færre mennesker. Den skal gå til dem, der ikke har en chance for at klare sig selv.

Alle dem, der stadig har en chance, har også en pligt til at gribe den. Det er det alle vi andre har gjort, og som vi i øvrigt hele tiden gør.

Det er bekvemt at ringe efter en ambulance, hvis man skærer sig på et A4-ark. Men det er ikke fair over for dem, der har været ude for en stor, ægte og uventet ulykke.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens Kindberg (f. 1982) er iværksætter, selvstændig og erhvervsmand. Han er cand.merc i Finansiering og Regnskab og har siden teenagealderen oprettet og udviklet flere forskellige forretninger og driver nu flere firmaer i ind- og udland. Dette er bl.a. inden for bygge- og finansieringssektoren. Derudover har han en baggrund i finanssektoren i London, Stockholm samt København. Han ser med stor skepsis på offentligt bureaukrati og karrierepolitikere, og har en grundholdning om, at de stærke skal have frihed til at gøre Danmark rigere - uden at vi mister fokus på de svageste. Jens Kindberg er førstesuppleant til Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
14.11.18, 12:16
En statsminister er minister for hele Danmark. Den evne har Støjberg ikke. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.11.18, 12:10
Fremtidens investerings- og lånemarked starter nu. Læs mere
Af Mikael Jalving
14.11.18, 11:45
Regeringskrisen i Sverige afspejler en langt dybere samfundskrise. Læs mere
Af Nauja Lynge
13.11.18, 15:38
Prisen for dansk berøringsangst betales af mindretal og udsatte borgere. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.11.18, 10:38
Nye tal og undersøgelser må få herboende muslimer til at stille sig selv dette spørgsmål og forsøge at nå frem til et svar. Helst så højt, at vi alle kan blive klogere. Læs mere
Af Anders Vistisen
12.11.18, 10:10
Cirkus Venstre slår til igen. Nu skal vi med i bankunionen for at bekæmpe hvidvask og udbyttesvindel. Det har bare intet med hinanden at gøre. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
12.11.18, 08:55
Hvorfor skal der altid en journalist til at styre den politiske samtale? Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.11.18, 00:25
Kun EU kan løse migrationsudfordringerne Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her