<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Danskerne stavnsbindes til cigaretter

Hvis man er voksen, skal man have lov til at ryge.

Og ønsker man at stoppe med denne vane – men finder det for svært at undvære nikotin – er markedet heldigvis indrettet sådan, at der findes mindre sundhedsbelastende produkter end cigaretter. Det er et flertal af Folketingets partier ved at ødelægge.

Det startede eller så godt. Regeringen og dens støttepartier samt Venstre og Konservative har taget et stærkt standpunkt, hvad angår tobak. De har fremlagt en handlingsplan, der skal sikre, at børn og unge undgår rygning. Det er en god målsætning, som jeg naturligvis støtter op om. Desværre er denne handlingsplan gået hen og blevet en omgang smagsdommeri og bureaukrati.

I stedet for at lytte til forbrugerorganisationer og virksomheder har man i blinde valgt at regulere de mange forskellige produkter på markedet uden at tage hensyn til deres effekt. Hvis man har en butik, der kun sælger cigarer og pibetobak, kan man nyde total frihed under den nye lovgivning og fortsætte salget, som intet var hændt. Det samme gælder butikker, hvor man kun sælger e-cigaretter. Det forstår jeg godt. For ingen kan være i tvivl om, hvad man sælger i den slags specialbutikker.

Men butikker, som er specialiserede i andre tobaks- og nikotinprodukter, bliver rigtig dårligt stillet. De må ikke vise deres produkter til voksne kunder, og de må ikke engang informere deres kunder ordentligt om deres sortiment. Jeg har selv tidligere været afhængig af nikotin, og i min interesse for at stoppe besøgte jeg blandt andet forretningen Heat & Brew, der ligger på Kronprinsensgade midt i København. De sælger opvarmet tobak, som man putter i en såkaldt IQOS (til godt 600 kr.). Dermed får man den samme oplevelse, som hvis man ryger. Det er bare markant mindre belastende for sundheden. Men denne forretning bliver så godt som umulig at drive, når loven indføres, fordi den rigide lovgivning betyder, at man ikke længere må have produkterne fremvist i butikken. Selv hvis kunden gudhjælpemig efterspørger information om produkterne, må ekspedienten ikke fortælle mere, end hvad embedsmænd og sundhedsministeren synes falder inden for deres moralske kompas. Sådan bliver det i hvert fald, hvis Sundheds- og Ældreministeriets embedsmænd får deres vilje, og politikerne ikke vågner op. Det er helt tosset, at den kommende lov gør det umuligt at drive specialbutikker for voksne mennesker, der godt kan lide tobak.

Det er dog endnu værre, at butikkernes medarbejdere fremover ikke må hjælpe voksne danske rygere med at komme væk fra cigaretterne og i stedet skifte til et mindre skadeligt alternativ. Resultatet af reguleringen bliver, at danske politikere fastholder danskerne i brugen af de farligste produkter på markedet i stedet for at sikre, at de benytter et skadesreducerende alternativ. I Norge har forskeren Karl Erik Lund ved det det nationale “Folkehelseinstituttet” længe været en stærk fortaler for den aktive brug af skadesreducerende alternativer for at hjælpe rygere med at kvitte cigaretterne. Det har han, fordi forskningen viser, at det virker. I Storbritannien har engelske politikere erfaret, hvor meget nye produkter kan hjælpe rygere, som gerne vil af med den kræftfremkaldende tobaksrøg, men som alligevel gerne vil fortsætte med at bruge nikotin. Derfor har englænderne besluttet, at alternative produkter skal indgå i den nationale indsats mod rygning, hvorimod danske politikere har besluttet, at produkterne skal være endnu sværere for rygere overhovedet at blive opmærksomme på.

Ingen er i tvivl om, at rygning er skidt, men hvorfor et produkts skadelige virkning skal resultere i, at man lukker butikker, der sælger et helt andet produkt, begriber jeg ikke. Lad os få børnene langt væk fra tobak, men sikre, at det ikke går ud over de butikker, der hjælper rygerne med at skifte til et mindre skadeligt alternativ.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens Kindberg (f. 1982) er iværksætter, selvstændig erhvervsmand. Han er cand.merc i finansiering og regnskab og har siden teenagealderen oprettet og udviklet flere forskellige forretninger og driver nu flere firmaer i ind- og udland. Dette er bl.a. inden for bygge- og finansieringssektoren. Derudover har han en baggrund i finanssektoren i London, Stockholm samt København. Han ser med stor skepsis på offentligt bureaukrati og karrierepolitikere, og har en grundholdning om, at de stærke skal have frihed til at gøre Danmark rigere - uden at vi mister fokus på de svageste. Jens Kindberg er førstesuppleant til Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
24.10.20, 18:00
Der er mere og mere hykleri over bevægelsen. Tag nu ham der Frank Jensen. Hvorfor blev han nu for meget – efter 30 år? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.10.20, 16:54
Og indtil coronaen ramte, var vækstraterne samtidig høje. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
23.10.20, 15:58
Hviderussernes frihedskamp bør være en folkesag Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
23.10.20, 12:00
Den mistænkeliggørelse af troende mennesker, som Mette Frederiksens nye "kirkepoliti" er udtryk for, er ubehagelig og fremkalder for den historiekyndige meget grimme billeder. Læs mere
Af Nauja Lynge
22.10.20, 20:41
Peger danske forskeres undersøgelse på, at brug af mundbind ikke har den store virkning? Er det derfor, de ikke kan få undersøgelsen ud?   Læs mere
Af Utku H. Güzel
22.10.20, 18:10
Det at være et menneske er i dag blevet nedligeret til kun at handle om at arbejde og opnå individuel succes og hele tiden forbruge uden at tænke på andre mennesker, klimaet eller andre dyrearter. Læs mere
Af Søren Gade
22.10.20, 13:30
Hvis vores velfærdssamfund skal bestå, skal vi stoppe med at se blindt til, når EU-borgere uhæmmet tager for sig af retterne. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.10.20, 13:50
Hvis han har, er både målinger og medier til grin. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
21.10.20, 08:53
Tegningerne er en central del af den nyere Danmarkshistorie. Det skal alle skolebørn kende til. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.10.20, 07:51
Hvorfor er justitsministeren så dårligt orienteret om fængselsbetjentenes forhold. Hvorfor snakker ministeren uden at handle. Læs mere