Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Luk Københavns Fondsbørs nu

Pensionerne bløder formuer, og folket taber milliarder.

Overskriften er grænseoverskridende, ja, men dette er ikke utænkeligt, og det burde være et af de næste skridt, hvis denne krise fortsætter. Filippinerne har som det første land lukket deres børs, så burde Danmark ikke følge trop?

Hvis du kender ESMA, er du nok allerede ansat i finansbranchen. ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, og deres rolle er at øge investorbeskyttelsen og arbejde for stabile, velordnede markeder.  Det, vi ser nu, er en manglende investorbeskyttelse. Der ses tydelige paniksalg, som kun vil blive forstærket de kommende dage og uger.

De investeringsforeninger, som udelukkende investerer i Danmark, såsom BankInvest Danske Aktier, Spar Invest Danske Aktier, Danske Invest Danske Aktier og så videre har den seneste måned alle tabt mellem 20-30 pct. på deres investeringer, hvilket immervæk er en del. Nogle har set krisen komme, og Lars Tvede har f.eks. sagt, at han har tjent en formue på at shorte markedet, og tillykke til ham. Men hvis vi alle gjorde ligesom han og shortede, ville markedet være langt værre, end det er lige nu. Derfor burde markederne lukke, inden alle taber deres pensionsopsparing, for dette er vel at mærke folks fremtid.

Tilbage til ESMA og indgangen til denne blog. ESMA har allerede indført skrappere oplysningspligt for de folk, som shorter. Det skal nu offentliggøres langt hurtigere, hvis de har shortet en aktie, således at børsmyndighederne og markedet langt hurtigere kan følge dem, som spiller lotto med vores allesammens formue.

Dette skal ikke ses som et udtryk for, at jeg er modstander af kapitalmarkederne. Mine første ansættelser var hos en fondsmægler i Frederiksstaden, dernæst rykkede jeg til London og til sidst til Stockholm. Jeg arbejdede for en hedgefond i London under sidste finanskrise, og jeg synes ikke, at vi skal opleve det herhjemme igen.

Til dem, som ikke ved hvad shorting er, betyder det kort og godt i praksis, at man låner en aktie af sin børsmægler/bank, som man straks sælger. Når man skal aflevere aktien igen, skal aktien gerne være faldet i værdi, således at man kan tjene på forskellen mellem købs- og salgskursen minus den rente, man skal betale for aktielånet. Når man ser de investeringsforeninger, som hr. og fru Danmark har investeret i, altså gode, gamle investeringsforeninger, så er et tab på 30 pct. ekstremt. For at indhente de 30 pct.s tab, skal foreningerne stige 42% og det, tror jeg personligt ikke, sker lige med det samme.

Dernæst er der implicit nogle andre faktorer, som gør, at markedet burde lukke. Jeg talte så sent som i weekenden med en ven, der arbejder som formuerådgiver i et dansk institut. Han sagde, at han allerede havde fået de første opkald om, at folk gerne vil belåne deres friværdi for at investere i aktier, fordi de tror, at bunden allerede er nået. Risikabelt? Ja, for dælen, og hvor han er ansat, er det ikke noget, de vil råde kunderne til.

Lad os få lukket markederne, så længe landet også er lukket. Lad os forhindre panikken på markedet.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens Kindberg (f. 1982) er iværksætter, selvstændig erhvervsmand. Han er cand.merc i finansiering og regnskab og har siden teenagealderen oprettet og udviklet flere forskellige forretninger og driver nu flere firmaer i ind- og udland. Dette er bl.a. inden for bygge- og finansieringssektoren. Derudover har han en baggrund i finanssektoren i London, Stockholm samt København. Han ser med stor skepsis på offentligt bureaukrati og karrierepolitikere, og har en grundholdning om, at de stærke skal have frihed til at gøre Danmark rigere - uden at vi mister fokus på de svageste. Jens Kindberg er førstesuppleant til Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti.
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
31.05.20, 23:16
Når den storforurenende produktion bliver flyttet ud af landet, tæller den ikke længere med i vores CO2-regnskab. Men vi kan få en dejlig følelse i maven Læs mere
Af Mikael Jalving
31.05.20, 10:00
Unionen, der var helt væk i de første måneder af coronakrisen, er tilbage. Nu med en chokdoktrin. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.05.20, 17:21
Hvad der ligner en helt uacceptabel handling fra politimandens side, ”berettiger” åbenbart mord og skud mod politiet. Republikanerne er - på sigt - på vej til at miste magten. Læs mere
Af Nauja Lynge
29.05.20, 21:52
Det er helt hen i vejret, da både Færøerne og Grønland er dele af den danske stat, og der er ikke nogen henstilling til, at man ikke rejser til disse dele af Rigsfællesskabet. Læs mere
Af Mikael Jalving
29.05.20, 16:34
Steder som Skt. Klemens ved Odense bliver stille og roligt underlagt stupid dominanskultur. Læs mere
Af Marie Høgh
29.05.20, 13:30
Selv folk, jeg troede var borgerlige helt ind i knoglerne, er blevet småsocialdemokratiske af coronakrisen. Læs mere
Af Nauja Lynge
28.05.20, 23:10
En demokratisk nation har krav på svar og gennemsigtighed. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
28.05.20, 13:34
Nye Borgerlige står som eneste parti udenfor den aftale, som nu tvinger unge på indvandrertunge gymnasier. Læs mere
Af Harun Demirtas
28.05.20, 13:22
Mens borgerlige partier som De Konservative, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti kaster sig over og opdigter historier om statsborgerskab for at score billige point, er vi almindelige borgere, der gennemgår det tåbelige og uoverskuelige system, nødt til at gå til tasterne for at nuancere debatten, hver gang de åbner munden og udtaler sig om emnet. Læs mere
Af Søren Gade
28.05.20, 13:00
Danskerne skal ikke betale for de gældsproblemer, som EU’s sydeuropæiske lande kæmper med – og som ikke er skabt af coronakrisen. Vi skal hjælpe de trængte lande. Men uden at blive til grin for egne penge. Læs mere