Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vupti! Der fjernede regeringen en luns af en halv million danskeres formue

For 9 år siden fjernede Socialdemokratiet 20 pct. af friværdierne, og Jyske Bank har lige meldt ud, at de nedjusterer andelsboliger med 15 pct.

Den nyligt indgåede boligreform mellem Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Alternativet og så det tidligere blå parti Dansk Folkeparti fjerner på trods af partiernes løfter 15 pct. af værdierne på andelsboliger. Jyske Bank har lige meldt ud, at de nedjusterer andelsboliger med 15 pct., og dermed bliver det dyrere for andelsboligejerne og andelsboligforeningerne at låne penge.

De andelsboligejere, som endnu ikke har lagt foreningens gæld om til fast rente med afdrag, må ligge søvnløse oven på denne nyhed, da de nu risikerer, at en omlægning bliver en umulighed, da friværdien simpelt hen ikke længere vil være der. Normalt går realkredit op til 80 pct. af værdien, men hvis man lige skærer 15 pct. først, er der ingen chance for, at foreninger med høj belåning kan lægge om længere. De, som har købt en andelsbolig til en million – en lav pris i København – har lige tabt 150.000 kr. grundet de røde partiers boligreform.

Det er ikke første gang, at skiftende regeringer fjerner formuer fra befolkningen. Den 1. januar 2011 blev der indført moms på byggegrunde og nybyggede ejendomme. Dermed skulle 25 pct. af værdierne øges eller sænkes for at dække ind for momsen. Ejendommene steg ikke i værdi, så de faldt i værdi over natten for grundejerne og ejerne af de nybyggede ejendomme, nogle gik konkurs på grund af indgrebet. Det var et drastisk skridt dengang, og det er især også et drastisk skridt nu. Nu er det over hundrede tusinde boligejere, som med et pennestrøg mister en formue. Men dengang såvel som nu var det også under en socialdemokratisk minister, at man fjerner folks friværdi i forhandlingslokalerne, for skidt pyt, så længe der er lang tid til valget.

Indgrebet fra Kaare Dybvad kommer ikke i et overophedet marked, som boligøkonom fra Jyske Bank Mikkel Høegh udtaler til Berlingske: ”Over en bred kam er bankerne allerede i dag ret forsigtige med udlån til andelsboliger. Det afspejler sig i prisniveauet på lån. Man kan se, at renten på boliglån generelt er faldet det seneste år, mens renten på andelsboliglån er stort set uændret. Dermed er andelsboliglån blevet relativt dyrere i forhold til alle mulige andre banklån.” Samme udtaler omkring renterne på foreningernes gæld: ”Det, der nu kan ske, er, at nogle andelsboligforeninger går hen og bliver overbelånt. Og så får det en konsekvens for foreningens gæld, da lånet vil blive dyrere.” Så selv om de egentlig allerede har været snarrådige og omlagt til billig realkredit, vil dette også påvirke bidragssatsen for foreningerne fremover, således at det blot bliver endnu dyrere for andelsboligejerne.

I 2011 gik flere firmaer konkurs, og det bliver interessant at se, hvor mange andelsboliger som skal gå konkurs eller opleve stærkt stigende renter/bidrag grundet regeringens indgreb. Nu bliver det immervæk langt dyrere at være dansk andelsboligejer under en socialdemokratisk regering.

Hvis regeringen skulle hjælpe andelsboligejerne i den situation, som regeringen nu har sat foreningerne i, skulle boligerne sættes ”fri”, så det ikke er en generalforsamling i foreningerne, som vælger 1 ud af 3 mulige prisfastsættelsesmetoder, men at andelsboligforeningerne kunne få lov at vælge en fjerde: frit salg på samme vis som for ejerboliger.

Nu er det nemlig sådan, at andelsboligforeninger udelukkende kan sælge til en pris, som enten er bestemt af offentlig vurdering, købspris på bygningen eller den tredje mulighed, som er valuarvurdering af bygningen.


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens Kindberg (f. 1982) er iværksætter, selvstændig erhvervsmand. Han er cand.merc i finansiering og regnskab og har siden teenagealderen oprettet og udviklet flere forskellige forretninger og driver nu flere firmaer i ind- og udland. Dette er bl.a. inden for bygge- og finansieringssektoren. Derudover har han en baggrund i finanssektoren i London, Stockholm samt København. Han ser med stor skepsis på offentligt bureaukrati og karrierepolitikere, og har en grundholdning om, at de stærke skal have frihed til at gøre Danmark rigere - uden at vi mister fokus på de svageste. Jens Kindberg er førstesuppleant til Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
24.02.20, 18:13
»Så vælger en af drengene at urinere på mig og filme det« Læs mere
Af Jens Kindberg
24.02.20, 13:38
Er danske politikere virkelig så langt fra almindelige borgere? Læs mere
Af Utku H. Güzel
23.02.20, 14:43
Selvom det står klart, at krigen i Syrien er skabt af udefrakommende grunde, og at de vestlige lande har en meget stor finger med i spillet, så prøver man fortsat at skabe en anden historie. Det er til at brække sig over. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.02.20, 10:30
Dannelse skal hverken afspejle eller efterligne demokratiet, men hæve det, kvalificere det, ja, muliggøre det. Læs mere
Af Martin Ågerup
22.02.20, 00:34
Den danske SU er i forvejen den mest generøse i verden Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.20, 18:06
Folketingets partier har givet samtykke til, at dansk fregat indgår i fransk hangarskibsgruppe, selvom franske interesser ikke flugter med de danske. Det kræver, at Danmark justerer sin arktiske politik. Læs mere
Af Marie Høgh
21.02.20, 13:45
Hvis samtykkeloven bliver en realitet, kvæles det personlige ansvar, tilliden og friheden i slipstrømmen på #MeToo, der næres af mistillid mellem kønnene. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.02.20, 19:18
Her kommer min kommentar helt uden Debatten. Læs mere
Af Søren Gade
20.02.20, 15:30
Hvorfor er vores unge blevet så kropsfikserede? Påvirkning fra medierne og influencere bærer med deres deres udstilling af nogle ofte absurde idealer en stor del af skylden for det, der kan ende galt. Læs mere