Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Borgmestrene i Assens og Næstved agerer afrikanske diktatorer

De brokker sig over, at de ikke kan tiltrække virksomheder, fordi de mangler veje og havne.

Danmarks Radio kunne d. 24/1 bringe nyheden om, at en gruppe borgmestre i visse kommuner mener, at det er uretfærdigt, at de ikke får en større del af andre kommuners indtægter. Ikke nok med at kommunalskatten skal omfordeles i en grad, der gør, at det nærmest er irrationelt i Gentofte Kommune at opkræve de sidste kroner i skat, fordi gevinsten i den kommunale kasse er så lav, så vil de grådige borgmestre til at have del i den selskabsskat, der afleveres til staten, og som de kommuner, virksomhederne ligger i, får en mindre andel af.

Selvfølgelig skal dette ikke ske. At være en erhvervsvenlig kommune er noget, som kræver, at der afsættes ressourcer til det. Derfor er det også helt fair, at de kommuner, der satser på at tiltrække virksomheder, høster frugterne, på samme vis som vi heller ikke går ind for en fælles omfordeling af skatterne i EU. Virksomhederne tiltrækkes af det lokale, når de placerer sig. Det må og skal derfor være et konkurrenceparameter for kommunerne, så man ikke blot ser en borgmester i Næstved smække benene op på bordet, som var han en afrikansk diktator, der blot venter på næste ulandsbistand fra Vesten. Når borgmesteren brokker sig over geografi til Danmarks Radio, er det jo ikke fordi, Danmarkskortet har ændret sig fundamentalt, men snarere fordi Næstveds kommunalpolitikere ikke har indset, hvilke kvaliteter Næstved har at byde på, og i stedet brokker sig over, at det ikke af sig selv flyder med mælk og honning. For som Borgmesteren udtaler til DR: ”Der er uretfærdighed i, at nogle virksomheder af historisk eller geografisk årsag ligger i nogle bestemte kommuner, og det rammer jo så os andre, der ikke har de samme muligheder for at tiltrække de virksomheder.”

For mig at se, er det største problem egentlig den nuværende udligningsordning. Den har skabt et incitament hos diverse kommuner til at forvente, at checken kommer årligt – primært fra nordsjællandske kommuner. Det mest groteske eksempel var i Aarhus kommune, hvor man i forventningen om et nyt udligningssystem, der i endnu større grad ville tilgodese Aarhus, budgetterede med underskud. Da det nye udligningssystem ikke blev vedtaget, stod Aarhus Kommune med håret i postkassen.

Helt grundlæggende burde kommuner have et frirum til selv at definere, hvad der opfattes som borgernær velfærd. På den måde kunne kommuner i langt højere grad satse på en eller anden profil i relation til enten at tiltrække nye borgere eller virksomheder. Desværre ser vi gentagne gange angreb på det kommunale selvstyre, senest i valgkampen til folketinget, hvor minimumsnormeringer i daginstitutioner nu skulle diktere bemandingen i kommunerne. I grunden et sympatisk forslag, men næppe noget, der kommer til at løse et problem, og som i grunden er et kommunalt anliggende, da det netop er kommunerne, der har ansvaret for drift af dagsinstitutioner.

Disse centralistiske indgreb er åbenlyst et opgør med den kommunale selvbestemmelse. De rammevilkår, som kommuner selv har indflydelse på, er efterhånden ikkeeksisterende. Jeg synes, det er et problem, og det skaber et troværdighedsproblem for såvel kommunalpolitikere som folketingspolitikere. Vi risikerer at reducere kommunalpolitik til en teaterforestilling, hvor vi bilder vælgerne ind, at de har indflydelse, men da beslutningsrummet ikke findes, bliver kommunalpolitikere blot forvaltere af folketingslove.
Som jeg ser det, har det kommunale selvstyre en åbenlys fordel – der blev mindre efter reformen i 2005, hvor antallet af kommuner skrumpede ind – nemlig at beslutningerne træffes tættere på borgerne, end Christiansborg kan. Derved skal politikerne i højere grad møde de mennesker, som deres stemme påvirker, og det finder jeg selv sympatisk.

Hvis vi følger logikken om, at alle de penge, der skabes i kommunerne landet over, grundlæggende blot skal fordeles som et lag smør, kan vi lige så godt begynde at kigge på at få afskaffet det kommunale selvstyre, fordi det i grunden er værdiløst, hvis kommunerne ikke selv kan høste frugten af deres strategi og især følge borgernes ønsker.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens Kindberg (f. 1982) er iværksætter, selvstændig erhvervsmand. Han er cand.merc i finansiering og regnskab og har siden teenagealderen oprettet og udviklet flere forskellige forretninger og driver nu flere firmaer i ind- og udland. Dette er bl.a. inden for bygge- og finansieringssektoren. Derudover har han en baggrund i finanssektoren i London, Stockholm samt København. Han ser med stor skepsis på offentligt bureaukrati og karrierepolitikere, og har en grundholdning om, at de stærke skal have frihed til at gøre Danmark rigere - uden at vi mister fokus på de svageste. Jens Kindberg er førstesuppleant til Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
21.02.20, 18:06
Den danske fregats deltagelse i den franske hangarskibsgruppe vil blive opfattet som dansk forståelse for den nye franske strategi. Og det kræver, at den danske politik i relation til det arktiske råd revideres. Læs mere
Af Marie Høgh
21.02.20, 13:45
Hvis samtykkeloven bliver en realitet, kvæles det personlige ansvar, tilliden og friheden i slipstrømmen på #MeToo, der næres af mistillid mellem kønnene. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.02.20, 19:18
Her kommer min kommentar helt uden Debatten. Læs mere
Af Søren Gade
20.02.20, 15:30
Hvorfor er vores unge blevet så kropsfikserede? Påvirkning fra medierne og influencere bærer med deres deres udstilling af nogle ofte absurde idealer en stor del af skylden for det, der kan ende galt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.02.20, 16:54
Voldtægt skal stadig bevises, og det vil ofte være påstand mod påstand. Læs mere
Af Henrik Højlund
19.02.20, 14:23
Færre melder sig ud af folkekirken, viser de nyeste tal. Men folkekirken er efterhånden blevet så diffus og harmløs, at den gør sig selv overflødig. Læs mere
Af Rune Lund
19.02.20, 10:16
En enkelt lov har ødelagt din velfærd for milliarder af kroner Læs mere
Af Mikael Jalving
18.02.20, 12:03
Man er ikke ”krænkelsesparat”, fordi man kritiserer noget for at være dumt eller skadeligt. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
18.02.20, 07:55
Hvis vi vil komme fattigdommen i Danmark til livs, må vi anerkende, at den også eksisterer blandt ungdommen. Første skridt er at opgøre den, så studerende regnes med; det næste er at fordoble SU’en - og så skal boligerne være til at betale. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
18.02.20, 07:17
Dyr mad er en bekvem måde, man kan udvise sit kulturelle mereværd Læs mere