Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvis Mette Frederiksen fortsætter sin nuværende EU-kurs, er EU på vej mod historiebøgerne

For nylig udskød EU optagelsesforhandlingerne med Nordmakedonien og Albanien på grund af Mette Frederiksen.

EU har, hvis man skal sætte det lidt på spidsen, haft en utroligt stor betydning for Europas stabilisering. EU tog et kolossalt spring ind i rollen som stabilisator på det europæiske kontinent ved at indlemme 13 af de tidligere østbloklande i EU over 3 optagelsesperioder i hhv. 2004, 2007 og senest i 2013 med Kroatien, men også historisk ved at indlemme de tidligere diktaturer Portugal og Spanien.

Lande, der nu er en kraftig samhandel med internt i EU, lande, som har taget et tigerspring frem mod bedre velfærd, mindre korruption og ordnede forhold sammenlignet med deres tilstand ved sammenbruddet af Sovjetunionen.

Alle lande, hvor især Visegrádlandene (Ungarn, Polen, Tjekkiet og Slovakiet) virkeligt gør deres for at sikre Europa og de kristne værdier i Europa. Lande, som har forsvaret EU's indre marked og beskyttet de ydre grænser bedre end nogle af de gamle Kul- og Stålunionsmedlemmer har gjort.

Danmark, Frankrig og Holland har nu vendt det stabiliserende EU ryggen, man vil ikke påbegynde optagelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien og ikke engang antyde, at hvis de arbejder målrettet, er der en chance for et medlemskab. Det, Danmark sagde nej til, var en periode på minimum 10 år, hvor Nordmakedonien og Albanien skulle indføre drastiske ændringer af deres administration, bekæmpe korruption og gøre sig klar til den frie markedsøkonomi for således ”måske” om 10 år at kunne indgå i den Europæiske Union. For de er nemlig ikke klar til at overholde EU’s strenge krav endnu. Jeg synes virkelig, det er en skam, at Danmark siger nej til denne 10-års periode, og jeg kan ikke forstå hvorfor Mette Frederiksen ikke også ønsker et stabililt Europa, hvor vi ikke lader vores nabolande i stikken.

Jeg har selv gjort forretninger i Europa de sidste mange år, i starten af nullerne boede jeg praktisk talt i Ukraine, Litauen og Hviderusland. De sidste 10 års tid har jeg jævnligt rejst på Balkan og driver nu forretninger i Bulgarien. Fra jeg startede i Bulgarien for 10 år siden til nu, er der sket gevaldige fremskridt for landet, herunder både administrationsmæssigt og sikkerhedsmæssigt, men også for noget så simpelt som turisme. Sofia har de seneste 10 år udviklet sig til at være en utroligt flot by, hvor det lokale bystyre gør meget for at synliggøre den stolte nationalhistorie.

Disse fremskridt vil nu ikke ske i hverken Nordmakedonien eller Albanien, blandt andet på grund af Mette Frederiksens holdning samt Frankrig og Hollands holdning. Deres eksperimenter med EU risikerer at gøde jorden for et alternativ på Balkan. Et alternativ, som jeg ikke ønsker i EU’s egen baghave.

Striden om de 2 lande drejer sig om ikke mere end godt 5 millioner mennesker, som på sigt gerne vil ind i EU. Altså blot, hvad der svarer til normalt 2 års tilstrømning til det nuværende EU fra tredjelande, hvor der f.eks. forrige år ankom 2,4 millioner indvandrere fra tredjelande til EU. De 5 millioner burde altså kunne absorberes om 10 år i Europa.

I Bulgarien står der følgende på en murstensvæg midt i centrum af Sofia:

”Danmark set fra fremmed land synes kun en smule sand. Danmark set med danske blikke er så stort, du tror det ikke. Skulle ikke I og vi mødes i et kompromis? Danmark er, ved begge godt, mere stort end det er småt.” (Piet Hein).

 

Skal vi ikke, som Piet Hein sagde, være lidt store og ønske et bedre samfund i Europa og påbegynde samarbejdet med Nordmakedonien og Albanien og droppe forestillingerne om, at EU ikke kan udvides mere på Balkan?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens Kindberg (f. 1982) er iværksætter, selvstændig erhvervsmand. Han er cand.merc i finansiering og regnskab og har siden teenagealderen oprettet og udviklet flere forskellige forretninger og driver nu flere firmaer i ind- og udland. Dette er bl.a. inden for bygge- og finansieringssektoren. Derudover har han en baggrund i finanssektoren i London, Stockholm samt København. Han ser med stor skepsis på offentligt bureaukrati og karrierepolitikere, og har en grundholdning om, at de stærke skal have frihed til at gøre Danmark rigere - uden at vi mister fokus på de svageste. Jens Kindberg er førstesuppleant til Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti.
Seneste blogs
Af Henrik Højlund
09.12.19, 19:44
Game of Thrones og Bachs juleoratorium lokker med noget stort i vores små liv. Læs mere
Af Peter Kofod
09.12.19, 12:21
Når EU-tilhængerne taler løsninger i det europæiske samarbejde, taler de desværre om et EU, der ganske enkelt ikke findes. Læs mere
Af Nauja Lynge
09.12.19, 09:29
USA er ikke en venlig kolonimagt, som skal fortælle danskerne, hvad vi skal mene. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
08.12.19, 18:27
De seneste års nedskæringer i uddannelsessystemet, den mangelfulde klimaindsats og alvorligt forringede velfærd rettes ikke op med denne finanslovsaftale. Det er et skridt i den rigtige retning, men det er slet ikke nok – og de små forbedringer skyldes kun bevægelsernes utrættelige kamp. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.12.19, 15:18
Ole Hasselbalch vil for altid tjene som inspiration for nationalt sindede danskere. Læs mere
Af Nauja Lynge
08.12.19, 12:16
Hvis bare alle danske statsborgere ville følge hans eksempel. Læs mere
Af Mikael Jalving
08.12.19, 08:00
Mød Hans Gammeltoft-Hansen, tidligere formand for Dansk Flygtningehjælp og arkitekten bag udlændingeloven af 1983. Læs mere
Af Nauja Lynge
06.12.19, 13:22
Kinesernes strategiske hensyn kan blive rigsfællesskabets værste mareridt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
06.12.19, 10:45
Hold fingrene fra at kriminalisere jødisk omskæring. Forslaget om, omskæring skal betragtes som vold, gør danske jøder hjemløse. For omskæring er en gammel religiøs nødvendighed. Læs mere