Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kviklån skal ikke ses som andet end dumhed - og politikerne, som er imod kviklån, har samme intellekt (inklusive Søren Gade)

Folk, som ikke læser aftaler, er selvforskyldte i deres situation.

Ministeren på området, Simon Kollerup, har allerede været ude at sige, at der kommer et opgør med renterne for kviklånsfirmaerne, således at de ikke kan tage over 700 pct. i rente. Nuvel, jeg erkender selvfølgelig også, at den rente lyder høj og trods alt højere end renten, som man betaler på sit realkreditlån inkl. bidrag.

Men der er også en forskel i sikkerhed. Realkreditlånet er sikret mod pant i fast ejendom, det er kviklånet ikke. Kunderne kan også ifølge bankernes prisstatistikker få en kassekredit til ca. 5-25 pct. i deres lokale bank, hvilket er et normalt rentespænd for kunderne jf. bankernes officielle prisoplysninger.

Når Søren Gade i mangel på viden i sin seneste blog skriver, at renten skal ned under 25 pct. og være tættere på 20 pct., så smadrer han ikke blot forretningen for banker, men han smadrer også dansk økonomi og viser sin manglende forståelse for folkeskolematematikkens procentregning. Selv Finans Danmark foreslår en rente på 50 pct., fordi renter under det ikke giver økonomisk mening for den kundegruppe.

Forskellen er nemlig, at når kviklånsfirmaerne låner beløb ud fra 1.000-10.000 kr. med en årlig rente på 20 pct. og med en løbetid på kun et par måneder, så kan det ikke hænge sammen for udstederne, og kunderne kommer i armod uden lånelikviditet. Procenter er også sjove at regne med og komme med postulater på baggrund af, men lad os i stedet tale om absolutte kroner. Lad os f.eks. få indført, at en kunde aldrig må betale mere i samlet rente over lånets løbetid end hovedstolen. Dermed tager man også tidsaspektet ind og ikke en diffus procentsats, som ÅOP jo også er.

Ligeledes har Finanstilsynet ved årsskiftet overtaget kontrollen af kviklånsfirmaerne, og kviklånsfirmaerne skal dokumentere, at de har lavet budgetter for kunderne, som beviser, at de kan betale tilbage. Dertil har vi stadig til gode at se, at Finanstilsynet virkelig sætter tommelskruerne på over for kviklånsfirmaerne, for dette marked vil helt automatisk mindskes blot ved skiftet af tilsynskontor.

De kunder, som optager kviklån med de nuværende regelsæt, burde også se på hjemmesiderne og de aftaler, de underskriver. Jeg har selv besøgt hjemmesiderne, og det burde stå klart for enhver, at renten er høj. Så når de underskylder sig med, at de ikke var klar over det, så kan det simpelthen ikke passe. Kunderne har vidst, hvad de gik ind til.

Slutteligt skal det nævnes, at når Søren Gade skriver, at han ofte støder på kviklånsreklamer, så er det snarere et tegn på, at politikerlønningerne i EU mod min viden åbenbart ikke er høje nok, siden firmaerne henvender sig til ham og de cookies, han efterlader på nettet. De reklamer, jeg får på min computerskærm, er fra teatre i hovedstaden, Politiken, køkkenfirmaer og mærkeligt nok også Danske Spil-reklamer, på trods af at jeg aldrig har oddset eller spillet lotto, men det er jo også en statsejet virksomhed, der egentlig burde privatiseres.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens Kindberg (f. 1982) er iværksætter, selvstændig erhvervsmand. Han er cand.merc i finansiering og regnskab og har siden teenagealderen oprettet og udviklet flere forskellige forretninger og driver nu flere firmaer i ind- og udland. Dette er bl.a. inden for bygge- og finansieringssektoren. Derudover har han en baggrund i finanssektoren i London, Stockholm samt København. Han ser med stor skepsis på offentligt bureaukrati og karrierepolitikere, og har en grundholdning om, at de stærke skal have frihed til at gøre Danmark rigere - uden at vi mister fokus på de svageste. Jens Kindberg er førstesuppleant til Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
14.12.19, 13:09
Grønland meldte sig ud af EU (dengang EF) og er stadig en del af rigsfællesskabet. Boris Johnson kunne jo hjælpe Skotland med at forhandle en god aftale på plads. Læs mere
Af Utku H. Güzel
14.12.19, 11:16
Selvom jeg i mit indlæg talte om den rige hvide mand, så fik jeg endnu engang middelklassens hvide mands vrede at smage. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.12.19, 20:00
England trængte til en afgørelse – og fik det. Selv Margaret Thatcher må smile anerkendende fra de evige jagtmarker. Læs mere
Af Martin Ågerup
13.12.19, 16:02
Skaber briterne et ”Singapore i Nordsøen” eller et ”Venezuela i Nordsøen”? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.12.19, 11:55
De mener det, de englændere, de vil ud af EU. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
13.12.19, 11:15
Tillykke med valget. Tillykke til UK. Tillykke til Europa. Læs mere
Af Nauja Lynge
13.12.19, 09:15
Man kan ikke tale om Grønland uden at pege på landets svøbe: Socialområdet. Den usynlige mur af problemer og fordomme er et samfundsproblem, som vi er nødt til at bede både de grønlandske og danske politikere om at gå helhjertet ind i. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
13.12.19, 08:27
Hvorfor er vi begyndt at hylde folk, der er utro? Læs mere
Af Søren Gade
12.12.19, 14:30
Den ofte hadefulde tone på nettet afholder mange fra at give deres mening til kende. Det er et problem for ytringsfriheden. Og vi er ikke de bedste rollemodeller for vores børn, hvis vi selv hidser os uhæmmet op. Læs mere