Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Betalingsservice er en gebyrgrib, men Red Barnet er endnu værre

Og det ændres ikke nævneværdigt med indgrebet den 19. september.

Erhvervsminister Simon Kollerup gik i flæsket på Betalingsservice med et nyt indgreb, som indebærer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i fremtiden får bemyndigelse til at gribe ind, hvis priserne på servicerne vurderes at være for høje. Det ligger nærmest allerede i kortene, at det mener erhvervsministeren, priserne er.

Diskussionen er opstået, efter at hjælpeorganisationer den seneste tid har kritiseret betalingsservicegebyret på i alt 4,32 kr. pr. betaling med den begrundelse, at det er penge, som går fra de svage. Nuvel, så retter erhvervsministeren dette angreb mod Nets/Betalingsservice, således at priserne kan rasle ned som nåle fra et vissent juletræ. For det bliver en engangsforestilling med at sætte priserne ned på samme måde, som juletræet kun visner en gang.

Priserne er for høje for det, servicen egentlig tilbyder forbrugerne, men hvad er alternativet på nuværende tidspunkt?

MobilePay Subscription som koster fra 1 kr. til 2,75 kr. eller automatisk korttræk, som koster fra 0,79 kr. til 2,75 kr. Altså, der lægges med de nuværende konkurrenter allerede op til en halvering af priserne. Så det er jo kun til det gode, når forbrugerne tilgodeses.

Men når der allerede er billigere alternativer, hvorfor bruger Red Barnet så ikke dem? Jo, det skyldes, at Betalingsservice er som skabt til virksomheder, som ikke ønsker at konfrontere kunderne med de løbende betalinger. Altså, i modsætning til MobilePay, hvor man skal godkende de løbende betalinger, kører det som en lind strøm via Betalingsservice, hvor man som kunde aktivt skal gå ind og finde betalingerne i den tilsendte oversigt. Tja, en stor del af kunderne glemmer sikkert, hvad de betaler til de enkelte steder, når det på den måde kommer ud i armslængde. Priserne kan jo også sættes op løbende, uden kunderne ”godkender” det via Betalingsservice. Så netop derfor kan Nets argumentere for at holde de høje priser, for virksomhederne ved udmærket, hvorfor Betalingsservice er bedre end alternativerne. Kunderne forbliver kunder i længere tid end ved alternativerne, så det bidrager med værdi for både Red Barnet samt alle de andre virksomheder.

Så hvis Simon Kollerup virkelig ville beskytte brugerne ordentligt, så skulle han sikre, at kunderne bliver spurgt om at bekræfte betalingerne, hver gang de foretages. Således ville kunderne dermed blive holdt orienteret om deres betalinger – det ville være forbrugerbeskyttelse. Men hvis Simon Kollerup skulle komme på de tanker, så ville Red Barnet sikkert også finde en grund til, hvorfor lige netop deres medlemmer ikke skulle spørges.

Fremtiden

Hvis der ikke blev gjort noget, så ville priserne også falde – og hvorfor så det? Jo, den 14. september blev betalingsstandarden jf. EU-direktivet PSD2 indført – netop derfor ville fortsættelsen af Betalingsservice faktisk blot have den effekt, at endnu flere nye aktører ville ind på markedet og dermed udkonkurrere Betalingsservice. Især hvis de tilrettelægger deres ordning på samme måde som Betalingsservice, hvor kunderne ikke skal bekræfte betalingerne, således at det bare bliver en ”cash cow” på linje med abonnementerne hos Red Barnet.

Betalingsservice er – på linje med tekst-tv – gammel teknologi.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens Kindberg (f. 1982) er iværksætter, selvstændig erhvervsmand. Han er cand.merc i finansiering og regnskab og har siden teenagealderen oprettet og udviklet flere forskellige forretninger og driver nu flere firmaer i ind- og udland. Dette er bl.a. inden for bygge- og finansieringssektoren. Derudover har han en baggrund i finanssektoren i London, Stockholm samt København. Han ser med stor skepsis på offentligt bureaukrati og karrierepolitikere, og har en grundholdning om, at de stærke skal have frihed til at gøre Danmark rigere - uden at vi mister fokus på de svageste. Jens Kindberg er førstesuppleant til Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
13.10.19, 20:20
På skjulte pladser og ved store klassikere mødes mennesker om at opleve arkitekturen. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.10.19, 06:02
Først kæmpede venstrefløjen for økonomisk socialisme, derpå for multikulti. Nu gælder det klimakampen, den nye religionserstatning. Læs mere
Af Harun Demirtas
12.10.19, 16:22
Jeg føler mig dansk, du føler dig dansk! Hvorfor føles det altid nemmere at bede et menneske, der har udenlandske rødder at forlade Danmark, til trods for at vedkommende har et hjerte, der slår kun for Danmark? Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
11.10.19, 12:14
Privatskoler er for alle – ikke kun de rige Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
11.10.19, 11:05
Statsministeren tør slet ikke være realist. I stedet sætter hun sin lid til, at forskerne ad åre kommer med idéer til løsninger. Ansvaret væltes over på forskerne. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.10.19, 17:09
Og rådgiver for Enhedslisten forsvarer politisk motiveret hærværk, hvis det tjener et højere formål, defineret af venstreekstremister. Læs mere
Af Signe Munk
10.10.19, 14:30
Regningen for klimaets fremtid skal fordeles ligeligt. Læs mere
Af Søren Gade
10.10.19, 13:52
Tyrkiets militære offensiv mod Syrien udstiller ikke kun, at landet ingen midler skyr i denne sag og blæser højt på alliancen mellem Natos lande. Den udstiller også EU’s magtesløshed over for Tyrkiet Læs mere
Af Gitte Seeberg
10.10.19, 13:15
Svaret på at bekæmpe kriminalitet er ikke, at vi undergraver de frihedsrettigheder, vi har. De tiltag, der iværksættes for at bekæmpe kriminalitet, må og skal være proportionale i forhold til de problemer, vi som samfund står overfor. Læs mere
Af Mikael Jalving
10.10.19, 11:54
Mere overvågning løser ikke problemernes årsag, som er den importerede volds- og kriminalitetskultur. Læs mere