Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Trist madanmeldelse fra et dansk hospital

De fleste af os har vel været i berøring med hospitalsvæsnet.

Den seneste tid har jeg været en del på Rigshospitalet, så denne gang har jeg mine erfaringer tæt på frem for tidligere tiders berøring med det danske hospitalsvæsen.

På hospitalerne er der en uovertruffen sammensætning af kloge og dygtige mennesker, som arbejder sammen for at yde den bedste service for de sygdomsplagede borgere, hvilket vi alle sikkert er pænt taknemmelige for, om det så er på Rigshospitalet, Slagelse Sygehus eller Aarhus Universitetshospital. De uddannede inden for området gør deres bedste for, at borgerne bliver raske, men når man kigger på ventetiden inden operationerne eller den efterfølgende opvågning og behandling inden udskrivelse, mister jeg lidt modet.

Den mad, som bliver serveret på hospitalerne, ser mere kedelig og tør ud end en pensioneret bankrådgiver, og jeg kan ikke forstå, at nogen tillader sig at servere maden for sygdomsplagede borgere. Den mad, jeg lavede i min første lejlighed, da jeg i sin tid flyttede ind til storbyen Aalborg, havde mere smag og så bedre ud, og det var velsagtens ikke meget andet end pasta med forskellige slags sovs til, jeg lavede, men at jeg i mine sene teenageår kunne lave bedre mad i et lille tekøkken, end man kan på de store hospitaler, er mig en gåde.

Før i tiden, når ældre familiemedlemmer var indlagt på danske hospitaler, bad de altid os pårørende om at tage ordentlig mad med, når vi kom på besøg. Det kunne være ordentligt rugbrød med godt pålæg eller en varm ret. Noget, som smagte af bare en lille smule.

Jeg havde denne gang det store privilegium (som pårørende) at kunne tilkøbe madbilletter på Rigshospitalet og tage del i glæderne fra madbordet. Her er, hvad 40 kr. kunne skaffe mig:

Morgenkomplet a la Rigshospitalet

Det mørke er rugbrødet, det lyse brød er franskbrød, og så er der en skive ost. 40 kr. for denne fortræffelighed af et morgenbord. I butikken 7-Eleven kan jeg købe et smurt rundstykke til under den halve pris. Hvis jeg ville forsøge mig med frokostanretningen eller aftenanretningen, skulle jeg betale 80 kr., men for den sum fik jeg så også lidt mere på tallerkenen, ikke bedre, snarere dårligere, for morgenbordet til 40 kr. kan man som sådan ikke ødelægge på Rigshospitalet.

Nuvel, der har været flere skriverier om seniormad, hospitalsmad etc., nok oftest i enten B.T. eller Ekstra Bladet, hvor ord som kønsløst eller værre indgår i artiklen, og maden forsvares altid med, at det er svært at lave mad til mange på en gang. Men nu har jeg også været i det private og set kantiner og endda store virksomheder med flere ”serveringssteder” fra samme storkøkken. De private virksomheder kan godt lave mad, for de er nok kommet frem til, at hvis de forsøgte sig med hospitalsmad, ville det være meget begrænset, hvor mange medarbejdere der ville sætte pris på kantinen og endog betale for at bruge den.

Den eneste mad, jeg har hørt om i det private, som var dårligere end den hospitalsmad, jeg kender til, var, da en større dansk bank havde haft en fyringsrunde og kort efter skulle holde julefrokost. Den julefrokost med flere tusinde ansatte havde cheferne set som en god anledning til besparelse – og nok især også som et godt besparelsesbudskab – og derfor blev forretten, sild, og hovedretten, flæskesteg med garniture, samt desserten, risalamande, pakket i en og samme plasticæske og serveret på en gang. På samme måde som man også ser ombord på et fly. Sammenblandingen af denne mad gjorde ikke underværker for smagsløgene eller feststemningen, der heller ikke blev bedre af, at snapsen udeblev, og øllen kun kunne købes med det hedengangne Swipp-betalingssystem, som medarbejderne tvungent skulle installere.

Et er selvfølgelig, at jeg som pårørende har alternativer; jeg kunne gå i 7-Eleven, der også har en kiosk på Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital har også en kiosk, der sælger det samme som 7-Eleven, men de indlagte har ikke så mange andre muligheder, da de jo ligger bundet til en hospitalsseng uden mulighed for at finde anden mad, medmindre deres pårørende bringer dem det. Det er nok også derfor, at man med dette monopol af madservering finder sig i det som patient, for de fleste patienter har jo ikke lyst til at brokke sig over maden til lægen eller sygeplejersken – for hvad kan sygeplejersken gøre ved det, og det er jo samtidig dem, som skal hjælpe en til at blive rask. Den mad er jo besluttet af cheferne i et eller andet spareprojekt, hvor alt interessant ved mad skal kasseres, og det skal systematiseres, så selve kærligheden til maden er forsvundet, inden den serveres for patienterne.

Min harme over dansk hospitalsmad kan selvfølgelig også skyldes, at man i min familie bedre kan lide god mad end dårlig. Da jeg er vokset op med udkogte grøntsager, som fik lige så lang tid i gryden som de store kartofler, tvivler jeg dog på, at min families mad er nogen særlig kulinarisk oplevelse i forhold til maden i andre danske husstande, men efter et par dage på hospitalet længes jeg faktisk efter de udkogte grøntsager, som man kunne tygge uden tænder.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens Kindberg (f. 1982) er iværksætter, selvstændig erhvervsmand. Han er cand.merc i Finansiering og Regnskab og har siden teenagealderen oprettet og udviklet flere forskellige forretninger og driver nu flere firmaer i ind- og udland. Dette er bl.a. inden for bygge- og finansieringssektoren. Derudover har han en baggrund i finanssektoren i London, Stockholm samt København. Han ser med stor skepsis på offentligt bureaukrati og karrierepolitikere, og har en grundholdning om, at de stærke skal have frihed til at gøre Danmark rigere - uden at vi mister fokus på de svageste. Jens Kindberg er førstesuppleant til Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti.
Seneste blogs
Af Jaleh Tavakoli
20.07.19, 18:56
Jeg trækker mig fra den offentlige debat. Voldsmanden vinder. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.07.19, 12:24
Integrationsministeren skal have ros for at stå fast. Jeg udtrykker et lønligt håb om, at ministeren i fremtiden holder fast i, at han ikke udtaler sig om fakta, han ikke kender, og konsekvenser, han ikke har gennemtænkt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.07.19, 16:09
Det midlertidigt besatte område er heldigvis en lise for sjælen. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
17.07.19, 21:38
Under 1 af 10 muslimske indvandrere bliver integreret. Læs mere
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.07.19, 13:30
Vi skal ikke fordømme folk, der forsøger at begå selvmord. De skal have hjælp, og så skal vi tale om det med hinanden og vores børn, for det eneste, der ikke virker, er tavshed og tabuisering. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.07.19, 11:29
Det yderste højres sande ansigt viser sig, når det russiske flag bliver luftet Læs mere