Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Valgplakater virker ikke, og jeg er landets største taber

Og er valgplakater ikke også miljøsvineri?

Inden vi er kommet igennem sommerferien i Danmark, har danskerne været nede ved stemmeurnerne to gange. En gang til europaparlamentsvalget og en gang til folketingsvalget. Ved begge valg er der ca. tre uger med valgplakater i lygtepælene, og valgplakaterne vil være med forskellige kandidater. Er det i denne moderne tid miljøsvineri? Påvirker valgplakaterne eller sågar valgpjecerne egentlig fornuftige mennesker til at sætte krydset anderledes? Jeg tvivler. Gør du? Jeg mener, det er gammeldags bare at forsøge at købe vælgerne med det mest populære fra ens politik i en pjece eller på en plakat. Man kan næsten ikke kende forskel på en folder fra Socialistisk Folkeparti og Venstre.

På valgplakaterne er der udelukkende ens profiltekst og eventuelt et lille slogan, men jeg kunne personligt aldrig selv drømme om at stemme ud fra et billede eller et slogan.

Jeg var selv at finde på valgsedlen til kommunalvalget, hvor jeg stillede op for Det Konservative Folkeparti. Jeg blev personligt landets største taber med 1.053 personlige stemmer og intet mandat, ingen anden kandidat i hele landet fik så mange stemmer, som jeg fik, uden at blive valgt. Tja, i alle kommunerne blev folk valgt med færre stemmer end mig. Det eneste sted og det eneste parti, hvor mit nederlag var muligt, var i Københavns Kommune for Det Konservative Folkeparti. Men jeg roser mig selv for, at det er uhyre sjældent, at en førstegangskandidat, som aldrig har været kendt eller har stillet op før, fik 1.053 stemmer ved sit første kandidatur. Nuvel, vinder man ikke valget, må man med dansk mentalitet sole sig i at være meget tæt på, men hvorfor fik jeg så mange stemmer?

Under valgkampen havde jeg ca. 50 debatter på mange forskellige steder lige fra plejehjem til gymnasier, og jeg nød hver eneste debat. Jeg svarede på kandidattest fra alle interesseorganisationer samt de store medier. Under valgkampen delte jeg også ud af pjecer ved stationerne, og efterfølgende satte jeg cykelsaddelbetræk på sæderne med mit navn og mit slogan: »Jeg har bygget flere boliger end Ritt Bjerregaard.« Disse ting sammen med valgplakaterne gav mig de 1.053 stemmer. Men én ting er sikkert, det er nok ikke mit ansigt, som skaffede mig stemmerne, men min politik. Jeg har efterfølgende hørt fra mange, at de fandt mig via en kandidattest eller på internettet, og at deres valg ikke blev afgjort af en pjece eller en valgplakat. Det bestyrker mig i, at den moderne dansker godt kan gennemskue, at politikere i deres valgpjece eller på deres plakat kun skriver solstrålehistorierne og ikke det negative, og derfor søger vælgerne flere holdninger på internettet. Disse solstrålehistorier tror jeg også medvirker til politikerlede. Så når min holdning er, at valgplakaterne eller pjecerne ikke giver stemmer, hvorfor så ikke også hjælpe miljøet på samme tid? Jeg ser det lidt som miljøsvineri at trykke flere tusinde plasticplakater og hænge dem op i tre uger for så dernæst at kassere størstedelen af dem, især når jeg ikke selv tror på, at valgplakaterne flytter en eneste stemme.

Genbrugsstationerne bugner efter valget af valgplakater, som i de fleste tilfælde ryger direkte til forbrænding, og det er på ingen måde varmen værd set med miljøbriller.

Jeg tror på, at danskerne er blevet så moderne, at de bl.a. vælger at søge på internettet, inden de sætter deres kryds, og jeg vil helt klart opfordre til dette. Det er bedre at sætte et kryds, om det så er ved de røde eller ved den borgerlige fløj, end det er at sidde foran flimmerkassen og se en ny episode af ”Game of Thrones” på valgdagen. Det er i min bog ens pligt som borger i et demokratisk land.

I den kommende valgkamp vil jeg deltage i debatter, i kandidattest og på debatsider og dermed satse ”100 pct. online”, hvis man måler på bredt publikum. Onlinedebatter giver mulighed for, at ens politik sættes i sammenhæng i forhold til andre politiske retninger. Enhver relevant handling har en konsekvens, og den skal selvfølgelig diskuteres. Det vil bringe troværdigheden til politikerne tilbage.

Om jeg har ret, kan jeg se på stemmerne efter valget. Jeg venter i spænding. Og skulle det ske, at jeg igen kan kalde mig landets største taber, så tager jeg gerne en tørn til.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
{"DriveBy-Authorized": 11744602,"DriveBy-NotAuthorized": 11744602,"Returning-Authorized": 11744602,"Returning-NotAuthorized": 11744602,"Fan-Authorized": 11744602,"Fan-NotAuthorized": 11744602,"Default": 11744602}