Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Selvfølgelig bør afrikanerne ikke få mere end et barn

Det samme burde velsagtens gælde for araberne.

Nuvel, bør man virkelig forhindre araberne og afrikanerne i at få mere end ét barn? Egentlig ikke, men vi har taget lignende geværgreb over for vores egen europæiske befolkning, og det med stor succes. Hvorfor ikke eksportere vores europæiske succes? Eksportere velstand til tredjeverdenslandene frem for vores aflagte tøj via en tøjcontainer fra Tvind.

Inden vi kommer så langt, så har lysten til at skrive denne blog ulmet i en del tid i mit hoved. Kan man overhovedet tillade sig at skrive om dette emne i avisen uden straks at blive kaldt det ene ukvemsord efter det andet? Men så læste jeg en artikel i Jyllands-Posten, der handler om emnet og om, at forskere nu også bakker op om sagen. Dernæst kom der reaktioner fra Søren Espersen, DF, som udtalte følgende: »Det er simpelthen det mest dobbeltmoralske, jeg har hørt,« og Joachim B. Olsen fra LA bakker gladeligt op: »Det er et udtryk for, at der i den her klimadebat er en understrøm af noget totalitært.«

Men jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor netop Søren Espersen og Joachim B. Olsen skulle have så meget imod det forslag. De to er normalt kendt for, at de kan bruge lommeregnere i forhandlingerne på Christiansborg. Hvorfor kan de så ikke regne sig frem til, at økonomien blot bliver værre og værre i Afrika og Mellemøsten?

Når økonomierne vokser mindre end befolkningstilvæksten, bliver befolkningen fattigere og fattigere, og flere vil søge væk. Det er evident, kære Søren og Joachim.

Da Grækenland stod med det ene ben i graven og tæt på at gå statsbankerot, gik de internationale långivere, herunder IMF og EU, ind for, at der skulle skæres dybt i Grækenlands offentlige økonomi, hvis de skulle have hjælp. Hvordan måtte grækerne selv vælge, men der skulle skæres, så der kom balance i økonomien. Hvorfor kan man ikke også gøre det, når fattige lande skal have hjælp? Målsætningen må være, at befolkningen bliver rigere, og det kræver enten mere amfetamin i økonomien, end nogen andre lande har præsteret før, en formindsket vækst i befolkningen eller eventuelt en skrumpende befolkning via etbarnspolitikken. Landenes bud på konklusionen må de selv stå for, men det burde være en normal tankegang. Dermed kom vi tilbage til indledningen. Vi påtvinger vores egne naboer sanktioner, men af frygt for at blive udråbt til racist tør man ikke bruge samme metode i Afrika eller Mellemøsten.

Hvis ikke der sker noget, så fortsætter væksten i befolkningerne i tredjeverdenslandene, og jeg bebrejder ikke en eneste velfærdsmigrant, som i sin søgen efter lykke vælger at krydse Middelhavet i en ramponeret gummibåd, eller som via Tyrkiet går op gennem Balkan mod landet, der flyder med mælk og honning. Det er velsagtens forståeligt nok – hvorfor vi også bør stoppe befolkningsvæksten.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens Kindberg (f. 1982) er iværksætter, selvstændig erhvervsmand. Han er cand.merc i finansiering og regnskab og har siden teenagealderen oprettet og udviklet flere forskellige forretninger og driver nu flere firmaer i ind- og udland. Dette er bl.a. inden for bygge- og finansieringssektoren. Derudover har han en baggrund i finanssektoren i London, Stockholm samt København. Han ser med stor skepsis på offentligt bureaukrati og karrierepolitikere, og har en grundholdning om, at de stærke skal have frihed til at gøre Danmark rigere - uden at vi mister fokus på de svageste. Jens Kindberg er førstesuppleant til Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti.
Seneste blogs
Af Utku H. Güzel
03.06.20, 22:05
Lad nu dansk udenrigspolitik blive formet på Christiansborg og ikke blive dikteret fra Washington. Læs mere
Af Nauja Lynge
03.06.20, 21:20
Danskere, islændinge og grønlændere er velkommen på Færøerne – selvom Færøerne overhovedet ikke blev nævnt, da statsministeren åbnede Danmark lidt mere op. Læs mere
Af Henrik Højlund
03.06.20, 17:40
Formanden for Ateistisk Selskab hævder i mindeartikel om den omstridte præst Thokild Grosbøll, der ikke troede på en skabende Gud, at mange medlemmer af folkekirken er ateister. Det tror jeg, han har ret i. Men ateismen er også en tro. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
03.06.20, 15:53
Tyskland fjerner rejserestriktionerne, mens Danmark stædigt holder fast uden sundhedsfagligt belæg Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
03.06.20, 08:13
Det er latterligt, når borgerlige debattører stempler Frederiksen-kritikere som onde mennesker Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
02.06.20, 20:57
Berlingske holder mikrofonen for en mand, der opfordrer til noget af den groveste kriminalitet, der findes. Læs mere
Af Harun Demirtas
02.06.20, 13:53
Fysisk vold, der kommer af et sekunds racistisk vanvid, kan vi godt bekæmpe demokratisk. Men hvad gør man i de stærke demokratier, når demokratiet bliver bøjet og i min optik misbrugt til at udøve magt med samme formål, men bare med psykisk vold? Læs mere
Af Rune Lund
02.06.20, 13:34
- og er skyld i, at hjælpepakker ender hos virksomheder i skattely Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
02.06.20, 13:13
Det er vrøvl for alle skattekronerne, når man ikke må sige ”drenge og piger” men kun ”børn” Læs mere