Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det er ikke kun varmen, som er skyld i landbrugets krise

Landbruget har smadret sin egen forretning.

I den gamle Matador-serie prædiker den konservative Jørgen Varnæs på talerstolen om vigtigheden af, at de danske husmødre køber danske fødevarer og dermed sikrer den danske økonomi. Nu om stunder tænker ingen længere på nødvendigheden af at købe dansk. Men landbrugets økonomi er stadig i krise og har været det igennem mange år, hvilket jeg også har skrevet om før. Oven på denne solrige sommer prædiker landbrugsorganisationerne om tørkekrise og om, hvor mange landmænd, som risikerer konkurs grundet tørken, og det er vel meget naturligt – der er krise. Men Jørgen Varnæs havde ret i sin tid, da han prædikede om vigtigheden af at købe danske varer, og tiden har indhentet ham, uden han selv er klar over det. Flere og flere køber økologisk og leder efter det røde Ø mærke på varerne, fordi det netop er et tegn på, at forureningen er begrænset i forhold til den forurening, der sker ved konventionel dyrkning af fødevarer.

Fødevaremærker er dansk landbrugs redningskrans

Landbruget har en af landets største interesseorganisationer, og de kæmper med næb og kløer for at sikre landbruget. Men i deres iver har de tabt fornuften og ladet deres bidragsydere ende i den ene konkurs efter den anden. Landbrugsorganisationerne har indtil videre lagt op til, at dansk landbrug udelukkende skal konkurrere på pris. Derfor bør landbrugets organisationer ændre adfærd og kæmpe for endnu et mærke. Vi har i forvejen nogle enkelte mærker på fødevarer, eksempelvis Ø mærket, Nøglehullet, MSC mærket, Fuldkornsmærket, EU’s økologimærke og ASC mærket. Vi skal have et forureningsbelastningsmærke (FB), som også inkluderer transporten af varene. 

Hvorfor så det? Økologien er i fremmarch i de danske supermarkeder, og de økologiske varer bliver hevet ned fra hylderne, som var det rosevin på en varm sommerdag. Men Ø mærket og det Europæiske Ø mærke fokuserer på sundheden samt klimabelastningen på den enkelte mark, og det er immervæk ikke det essentielle, for klima og miljøproblemer er et globalt problem og ikke et dansk fænomen. 

Hvis vi alle køber udenlandske varer, fordi fremmede lande kan producere billigere fødevarer, resulterer det i en forøget negativ påvirkning af miljøet. Eksempelvis kan man købe færdigstegt kylling i SuperBrugsen, som er produceret i Thailand! I Thailand, vel at mærke. På trods af at vi har en fornuftig kyllingeproduktion i Danmark, så er Danpo åbenbart ikke konkurrencedygtig over for en thailandsk produktion af en færdigvare, der skal transporteres fra Thailand og ind i kølemontrerne i SuperBrugsen i Aalborg frem for de få kilometer fra slagteriet i Års til Aalborg. Men Danpo og mange andre fødevareproducenter er så sandelig konkurrencedygtige på forureningen i forhold til den thailandske kylling eller de argentinske bøffer eller sågar asparges fra Peru, det er jo næsten blevet umuligt at opdrive en dansk asparges i et supermarked.

Dette forureningsbelastningsmærke skal også på de økologiske fødevarer, for det koster eksempelvis klimakontoen ca. 12 gange mere at producere danske økologiske drivhustomater, end det koster at producere den samme mængde tomater i Spanien og transportere dem til Danmark.

Den nuværende metode med at købe økologisk, fordi man er klimabevist, er fuldstændig forfejlet og landbrugsorganisationer skal hjælpe forbrugerne til at træffe oplyste valg baseret på fakta og ikke på et enkelt Ø mærke. På denne måde kan landbruget redde sig selv, på denne måde kan de få betaling for deres varer frem for at konkurrere med en thailandsk kyllingefarm og dennes madmor, der står over wokken. 

Jeg køber gerne dansk, og jeg køber også gerne klimabevist, men det er umuligt at købe klimabevist i et dansk supermarked. 

Så hvis landbruget skal hjælpes, må de prædike om et nyt fødevaremærke, for hver eneste gang en landmand går konkurs, er det skidt for både landmanden selv og så sandelig også for den pågældende landsmands familie og alle dem, som landmændene skylder penge. Det er immervæk sjældent, man ser en lykkelig konkurs, uanset branche.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens Kindberg (f. 1982) er iværksætter, selvstændig og erhvervsmand. Han er cand.merc i Finansiering og Regnskab og har siden teenagealderen oprettet og udviklet flere forskellige forretninger og driver nu flere firmaer i ind- og udland. Dette er bl.a. inden for bygge- og finansieringssektoren. Derudover har han en baggrund i finanssektoren i London, Stockholm samt København. Han ser med stor skepsis på offentligt bureaukrati og karrierepolitikere, og har en grundholdning om, at de stærke skal have frihed til at gøre Danmark rigere - uden at vi mister fokus på de svageste. Jens Kindberg er førstesuppleant til Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti
Seneste blogs
Af Lars Boje Mathiesen
22.02.19, 16:32
Når justitsministeren ikke er villig til at beskytte befolkningen, så burde han gå. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.02.19, 14:00
Partiet mener tilsyneladende, at Danmark er et stykke hvidt papir, en blank tavle, et hotel, som alle kan tjekke ud og ind på. Læs mere
Af Anna Thygesen
22.02.19, 11:12
Skal vi ikke bare lade være med at overdrive omfanget af alle de penge, vi kan tjene på det her cykelløb. Det lyder både dumt og naivt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.02.19, 08:48
Ja, fordi kaos er vejen frem. Læs mere
Af Louis Jacobsen
21.02.19, 15:16
Vi bør alle bakke op om Helga Mathiassen. Læs mere
Af Jan E Jørgensen
21.02.19, 14:41
Lad os give ordet til Pet Shop Boys og Barack Obama. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.19, 10:31
Skraldespandsmodellen er et af nyere tids værste eksperimenter, hvor man gambler med skrøbelige mennesker i et kollektivt narrespil, som udspiller sig helt ind i hjertet af Folketinget. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
21.02.19, 00:21
Når Naser Khader siger, vi ikke skal hente syrienkrigere hjem til retsforfølgelse, fordi de er til fare for os, glemmer han, at de uanset hvad vil være til fare for menneskene omkring dem. Om de så er i Danmark eller Syrien. Det udgør et problem, fordi han dermed også glemmer, at menneskeliv er lige meget værd – i Danmark og i Syrien. Læs mere
Af Jens Kindberg
20.02.19, 14:17
Din bankrådgiver ved det bare ikke endnu. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her