Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Gitte Seeberg har fået solstik

Desværre, engang konservativ, og nu har hun fået solstik.
Gitte Seeberg er d. 5/7 på denne avis’ blogunivers ude med, hvad der på overfladen fremstår som et sympatisk forslag: nemlig at øge graden af omfordeling mellem mellemste og øverste indkomstgruppe for at give den laveste gruppe flere midler. Seeberg mener, at det virker underligt, at når man vil motivere folk, der betaler topskat, da skal man give dem flere penge, hvorimod at vi ”straffer” fattige med færre penge for at motivere dem til at finde et arbejde. Normalt skal vi et stykke ud mellem SF og Enhedslisten for at høre dette ræsonnement frembragt.

Solstikket
Venstrefløjen og Gitte Seeberg overser dog en ret åbenlys ting: Der er forskel på indkomst, som selv er skabt gennem arbejde (løn) og indkomst, der er overdraget gennem beskatning af andres penge (overførsler). Jeg havde forventet mere af et tidligere medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti.

Hvis man er vant til at få overført penge kontinuerligt og ikke har været i stand til at finde et arbejde – uagtet at virksomheder råber efter arbejde – er det næppe sandsynligt, at man kommer i arbejde ved at få endnu flere penge. Gitte Seeberg argumenterer for, at det hele handler om at redde den universelle velfærdsstat gennem endnu mere omfordeling. Dette mål er jeg 100 pct. enig i og har selv skrevet om det ved tidligere lejligheder: Bistandshjælp må ikke være en karrierevej! og De, der har evnen, har også pligten. Vi har derfor brug for et opgør med universelle ydelser til folk, der kan klare sig selv. Desværre er det ikke noget, man vælges på – slet ikke i disse overbudstider, hvor S og DF flirter med tanken om en endnu større offentlig sektor.

Hvis vi virkelig vil finansiere velfærdsstaten, bør vi kigge på at afvikle de skatter, som er mest hæmmende for væksten – uagtet om uligheden stiger. Det er altså et helt fair mål at stræbe efter økonomisk lighed, ligesom det er at stræbe efter økonomisk vækst. Problemet ved at stræbe efter lighed er, at det hæmmer væksten. Et tænkt eksempel: Hvis en gruppe på tre personer hver får udbetalt hhv. 20.000, 30.000 og 60.000 kr. efter skat om måneden, og vi letter skatten med 1.000 kr. om måneden pr. 10.000 kr., så er de nye tal hhv. 22.000, 33.000 og 66.000 kr. Nuvel, det er et meget forsimplet regnestykke, men forskellen mellem bund og top er i det tænkte eksempel øget med 4.000 kr., og det er, hvad de røde altid vil harcelere over – hvorfor har jeg endnu ikke forstået. De røde vil åbenbart hellere have, at de med lave indkomster fortsætter med at tjene mindre, så længe de med høje indkomster ikke får mere.

Så længe vi nægter at indføre tiltag, der vil gøre en virkelig positiv forskel for Danmark, gør vi et middelmådigt land dårligere og dårligere. Og hvem vil gerne bo i et middelmådigt land?

Vi har ikke brug for mere omfordeling, men vi har bl.a. brug for at få den gruppe af immigranter, der årligt koster 34 mia. kroner, i arbejde, det gælder også helt almindelige danskere, som er jobparate, men alligevel foretrækker at ligge på divanen og se ”Glamour” og ”Paradise Hotel”. Den omfordeling bør blandt andet ske gennem at sætte krav til, at man ikke har det specielt fedt på støtten, da værdien i at tage et arbejde skal være markant mere værd, og det skal være mere end 2.000 kr. om måneden. Desværre er der folk, som er uenige og skjuler denne uenighed bag sympatiske udmeldinger, men konsekvensen af denne politik, som Gitte Seeberg og hendes meningsfæller på venstrefløjen agiterer for, er et fattigere samfund.

For mig at se er et af de største problemer i Danmark, at vi lader tilnærmelsesvis alle gå i gang med en uddannelse, uagtet at deres potentiale måske ikke er til det. Vi bliver nødt til at have en mere grundlæggende diskussion om, hvad der er en kerneopgave, og hvor lave krav vi er villige til at acceptere i jagten på større social mobilitet. Vi skaber rammerne om et samfund, hvor vi på papiret opnår denne sociale mobilitet, men ude i virkeligheden skaber rammer om en større privat sektor inden for uddannelse, da vi i jagten på inklusion taber niveau i uddannelsessystemet.

I USA, som vi i Danmark ellers elsker at hade, har man netop skabt rammerne for, at talentfulde unge uagtet deres sociale baggrund har mulighed for at få deres uddannelse betalt gennem scholarships. Vi skal tilbage til min indledende pointe – nemlig at forældre, der får deres indkomst gennem overførsler, er det, som er mest hæmmende for en fremtid med social mobilitet for deres børn. Børn spejler sig i deres forældre og medbringer den kultur og de værdier, som forældrene lever efter. Derfor er det så essentielt at få forældrene aktiveret – hvad enten det er danskere eller immigranter på kontanthjælp.

Afslutningsvis er det vigtigt at huske på, at hvis ikke vi skaber rammer om et samfund med vækst, har vi ikke råd til at opretholde vores universelle velfærdstat med, hvad der dertil kommer af fordele og ulemper. Derfor er øget omfordeling ikke noget, vi skal stræbe efter, men vi skal i stedet gå efter at fjerne de skatter, som er mest hæmmende for væksten. På den måde skaber vi de optimale rammer for finansieringen af vores fælles goder.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens Kindberg (f. 1982) er iværksætter, selvstændig og erhvervsmand. Han er cand.merc i Finansiering og Regnskab og har siden teenagealderen oprettet og udviklet flere forskellige forretninger og driver nu flere firmaer i ind- og udland. Dette er bl.a. inden for bygge- og finansieringssektoren. Derudover har han en baggrund i finanssektoren i London, Stockholm samt København. Han ser med stor skepsis på offentligt bureaukrati og karrierepolitikere, og har en grundholdning om, at de stærke skal have frihed til at gøre Danmark rigere - uden at vi mister fokus på de svageste. Jens Kindberg er førstesuppleant til Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti
Seneste blogs
Af Rune Lund
15.02.19, 22:02
Lønningerne for de store virksomheders topchefer fortsætter med at stikke helt af, mens arbejdsgiverne kræver løntilbageholdenhed for folk med almindelige lønninger. Der er brug for en millionærskat, der gør uhæmmet høje lønninger for landets erhvervselite mindre attraktive. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.02.19, 10:37
Sprogkravet kan dog ikke stå alene – heller ikke for danske læger. Men hvad med evnen til kommunikation og til at stille diagnose? Læs mere
Af Harun Demirtas
14.02.19, 14:49
Selv om bekymringer er vigtige, er vejen frem ikke at imødekomme uvidenheden med industrialisering af rekonstruktionen af mødomme. Det er ikke med blod, men med viden, vi skal vaske fordommene væk. Og et forbud er første skridt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.02.19, 13:24
Denne gang var det et alternativt venstrefløjsmedie, der viderebragte vildledende oplysninger. Læs mere
Af Anders Vistisen
14.02.19, 10:32
Medier lader sig bruge i propaganda for at fremhæve EU's lyksaligheder Læs mere
Af Naser Khader
14.02.19, 10:20
Til Abaz vil jeg sige: Find ud af, om du vil være politiker hos Det Radikale Venstre eller politiassistent. Ellers skaber du tvivl om politiets integritet. Læs mere
Af Casper Hedegaard
13.02.19, 14:31
I Danmark er blot 16 ud af 98 kommunaldirektører kvinder. Er det godt nok? Læs mere
Af Rune Lund
13.02.19, 13:11
Kan man forhindre klimaforandringerne? Kan det finansieres? Og kan det gøres socialt retfærdigt? Ja. Ja. Ja. Læs mere
Af Nauja Lynge
13.02.19, 10:53
Som vælger i Danmark vil jeg vide, hvor mange midler vi fortsat skal hoste op med for at holde fast i en opfundet konflikt. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her