Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Gitte Seeberg har fået solstik

Desværre, engang konservativ, og nu har hun fået solstik.
Gitte Seeberg er d. 5/7 på denne avis’ blogunivers ude med, hvad der på overfladen fremstår som et sympatisk forslag: nemlig at øge graden af omfordeling mellem mellemste og øverste indkomstgruppe for at give den laveste gruppe flere midler. Seeberg mener, at det virker underligt, at når man vil motivere folk, der betaler topskat, da skal man give dem flere penge, hvorimod at vi ”straffer” fattige med færre penge for at motivere dem til at finde et arbejde. Normalt skal vi et stykke ud mellem SF og Enhedslisten for at høre dette ræsonnement frembragt.

Solstikket
Venstrefløjen og Gitte Seeberg overser dog en ret åbenlys ting: Der er forskel på indkomst, som selv er skabt gennem arbejde (løn) og indkomst, der er overdraget gennem beskatning af andres penge (overførsler). Jeg havde forventet mere af et tidligere medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti.

Hvis man er vant til at få overført penge kontinuerligt og ikke har været i stand til at finde et arbejde – uagtet at virksomheder råber efter arbejde – er det næppe sandsynligt, at man kommer i arbejde ved at få endnu flere penge. Gitte Seeberg argumenterer for, at det hele handler om at redde den universelle velfærdsstat gennem endnu mere omfordeling. Dette mål er jeg 100 pct. enig i og har selv skrevet om det ved tidligere lejligheder: Bistandshjælp må ikke være en karrierevej! og De, der har evnen, har også pligten. Vi har derfor brug for et opgør med universelle ydelser til folk, der kan klare sig selv. Desværre er det ikke noget, man vælges på – slet ikke i disse overbudstider, hvor S og DF flirter med tanken om en endnu større offentlig sektor.

Hvis vi virkelig vil finansiere velfærdsstaten, bør vi kigge på at afvikle de skatter, som er mest hæmmende for væksten – uagtet om uligheden stiger. Det er altså et helt fair mål at stræbe efter økonomisk lighed, ligesom det er at stræbe efter økonomisk vækst. Problemet ved at stræbe efter lighed er, at det hæmmer væksten. Et tænkt eksempel: Hvis en gruppe på tre personer hver får udbetalt hhv. 20.000, 30.000 og 60.000 kr. efter skat om måneden, og vi letter skatten med 1.000 kr. om måneden pr. 10.000 kr., så er de nye tal hhv. 22.000, 33.000 og 66.000 kr. Nuvel, det er et meget forsimplet regnestykke, men forskellen mellem bund og top er i det tænkte eksempel øget med 4.000 kr., og det er, hvad de røde altid vil harcelere over – hvorfor har jeg endnu ikke forstået. De røde vil åbenbart hellere have, at de med lave indkomster fortsætter med at tjene mindre, så længe de med høje indkomster ikke får mere.

Så længe vi nægter at indføre tiltag, der vil gøre en virkelig positiv forskel for Danmark, gør vi et middelmådigt land dårligere og dårligere. Og hvem vil gerne bo i et middelmådigt land?

Vi har ikke brug for mere omfordeling, men vi har bl.a. brug for at få den gruppe af immigranter, der årligt koster 34 mia. kroner, i arbejde, det gælder også helt almindelige danskere, som er jobparate, men alligevel foretrækker at ligge på divanen og se ”Glamour” og ”Paradise Hotel”. Den omfordeling bør blandt andet ske gennem at sætte krav til, at man ikke har det specielt fedt på støtten, da værdien i at tage et arbejde skal være markant mere værd, og det skal være mere end 2.000 kr. om måneden. Desværre er der folk, som er uenige og skjuler denne uenighed bag sympatiske udmeldinger, men konsekvensen af denne politik, som Gitte Seeberg og hendes meningsfæller på venstrefløjen agiterer for, er et fattigere samfund.

For mig at se er et af de største problemer i Danmark, at vi lader tilnærmelsesvis alle gå i gang med en uddannelse, uagtet at deres potentiale måske ikke er til det. Vi bliver nødt til at have en mere grundlæggende diskussion om, hvad der er en kerneopgave, og hvor lave krav vi er villige til at acceptere i jagten på større social mobilitet. Vi skaber rammerne om et samfund, hvor vi på papiret opnår denne sociale mobilitet, men ude i virkeligheden skaber rammer om en større privat sektor inden for uddannelse, da vi i jagten på inklusion taber niveau i uddannelsessystemet.

I USA, som vi i Danmark ellers elsker at hade, har man netop skabt rammerne for, at talentfulde unge uagtet deres sociale baggrund har mulighed for at få deres uddannelse betalt gennem scholarships. Vi skal tilbage til min indledende pointe – nemlig at forældre, der får deres indkomst gennem overførsler, er det, som er mest hæmmende for en fremtid med social mobilitet for deres børn. Børn spejler sig i deres forældre og medbringer den kultur og de værdier, som forældrene lever efter. Derfor er det så essentielt at få forældrene aktiveret – hvad enten det er danskere eller immigranter på kontanthjælp.

Afslutningsvis er det vigtigt at huske på, at hvis ikke vi skaber rammer om et samfund med vækst, har vi ikke råd til at opretholde vores universelle velfærdstat med, hvad der dertil kommer af fordele og ulemper. Derfor er øget omfordeling ikke noget, vi skal stræbe efter, men vi skal i stedet gå efter at fjerne de skatter, som er mest hæmmende for væksten. På den måde skaber vi de optimale rammer for finansieringen af vores fælles goder.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Jens Kindberg (f. 1982) er iværksætter, selvstændig og erhvervsmand. Han er cand.merc i Finansiering og Regnskab og har siden teenagealderen oprettet og udviklet flere forskellige forretninger og driver nu flere firmaer i ind- og udland. Dette er bl.a. inden for bygge- og finansieringssektoren. Derudover har han en baggrund i finanssektoren i London, Stockholm samt København. Han ser med stor skepsis på offentligt bureaukrati og karrierepolitikere, og har en grundholdning om, at de stærke skal have frihed til at gøre Danmark rigere - uden at vi mister fokus på de svageste. Jens Kindberg er førstesuppleant til Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
23.09.18, 08:30
Krænkelsesideologien fører os mod amerikanske og kinesiske tilstande. Læs mere
Af Harun Demirtas
21.09.18, 17:25
Efter 9. klasse er der mange unge over 16 år, der falder mellem to stole og først bliver opdaget, når det er for sent. Nu bør vi handle! Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.09.18, 17:15
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.s besparelser. Læs mere
Af Gitte Seeberg
21.09.18, 15:24
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger inden for leasing eller inden for eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
21.09.18, 09:23
Slut med lappeløsninger og symbolpolitik. Det er det klare budskab til de andre partier fra Nye Borgerlige. Læs mere
Af Anna Thygesen
21.09.18, 09:14
Normalt gider jeg ikke beskæftige mig med emnet, men en folketingskandidat fra Randers har nogle holdninger til kvinder, som jeg ikke kan lade stå uimodsagte. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
20.09.18, 16:29
Et menneske må være dydig og have ære. Et menneske lever for sin dyd/ære. Kvinder med dårligt blod [af familier der lever uden ære] skal holde sig væk. Kvinder som dig. Læs mere
Af Signe Munk
20.09.18, 13:17
Får vi ikke stækket bankernes magt i samfundsøkonomien, så bliver det fællesskabet, som holder for, når det går galt. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
20.09.18, 09:53
Socialdemokratiet har sammen med fagbevægelsen i årevis pustet til myten om, at østeuropæere, der arbejder i Danmark, dumper lønnen og forringer vilkårene for danskere. Problemet med den fortælling er bare, at den er forkert. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.09.18, 08:01
Alligevel ønsker man nu debat om placeringen af Center for Cybersikkerhed, som blev oprettet som en del af Forsvarets Efterretningstjeneste. Dermed er man så omsider åben overfor både kritik og løsningsforslag. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her