Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvor dumme tror Socialdemokratiet egentlig, at vi er?

Vælgerne husker.

D. 4/6 2018 fremlagde lagde Mette Frederiksen endelig en konkret plan: Radikale Venstre er ude af regeringssamarbejdet, hvis rød blok ved næste valg får de nødvendige 90 mandater. Under Mette Frederiksens ledelse har man i Socialdemokratiet rykket sig en hel del. Jeg tror nok, at det primære forsvar er, at man er blevet klogere – men hvor meget klogere kan man blive og stadigvæk være troværdig?

I øjeblikket kan vi ikke sparke os frem for udlændingestramninger. Nogle af dem er nødvendige, og andre fremstår for mig en smule mindre nødvendige – det essentielle er ikke antallet, men blot at vi i fællesskab med EU får sat et system op med flygtningelejre i Nordafrika og Mellemøsten, da dette ville løse vores problemer med unge, mandlige lykkeriddere fra Mellemøsten og Afrika, der søger en fremtid i Danmark og resten af EU.

Dog er det efterhånden ikke et særsyn at se en socialdemokrat blive sendt i byen med et eller andet forslag, der ”går højre” om regeringen og Inger Støjbergs linje på udlændingeområdet. Der er altså efterhånden ret langt fra det ståsted, som man kendte Socialdemokratiet for i historisk kontekst, til hvor man står i dag. Egentlig har DF vel i ret stor grad rollen med at ”gå højre om” regeringen, og netop DF har fået sine tæsk af – Socialdemokratiet.

Jeg ved ikke, om der lagt op til en fusion mellem de to socialdemokratier, men argumentet om, at man er blevet klogere, virker letkøbt, for hvor mange bastioner kan man forlade uden konsekvenser. Sandheden er vel et eller andet sted, at ønsker man et socialdemokrati med en hård udlændingepolitik, har man allerede DF.

Jeg har svært ved at kunne erindre, at et parti i Danmark er blevet så meget klogere på så kort tid. Hvis dette virkelig er tilfældet, rejser det et ret ildevarslende spørgsmål: Hvor kloge var Socialdemokratiet og dets folkevalgte for hhv. 5 og 10 år siden? Jeg har en hypotese om, at en del af baglandet er det samme. Hvis dette er tilfældet, hvor mange andre politiske tiltag har Socialdemokratiet så taget fejl af i disse år?

Der er også et par andre muligheder: Enten mener man grundlæggende, at tiderne er skiftet. Altså, vi lever i dag i en helt anden virkelighed end før det arabiske forår, og dette er vel egentlig et endnu dummere argument for Socialdemokratiet, for hvis det er tilfældet, så tror de folkevalgte politikere jo ikke længere på deres egen politik og lader sig nu styre 100 pct. af populisme, hvor man ikke længere har visioner, men sender nogle udsagn ud gennem et meningsmålingsinstitut til en fokusgruppe, udelukkende for efterfølgende at agere efter, hvad de responderer. Dette ville være hovedrystende dumt, da det netop understreger, at man ikke selv vil sin politik, og at taburetklæberiet næppe bliver tydeligere.

Der er selvfølgelig også den sidste mulighed, som desværre er udbredt i politik: Man siger et før et valg for herefter at gøre det stik modsatte efter valget. Helt ærligt, så virker udsigten til, at man som et-parti mindretalsregering skulle kunne lande en finanslov til den ene side for herefter at lave aftaler om forlig til den anden, mildt sagt opportunistisk. Jeg har gennemskuet Mette Frederiksen – har du?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens Kindberg (f. 1982) er iværksætter, selvstændig og erhvervsmand. Han er cand.merc i Finansiering og Regnskab og har siden teenagealderen oprettet og udviklet flere forskellige forretninger og driver nu flere firmaer i ind- og udland. Dette er bl.a. inden for bygge- og finansieringssektoren. Derudover har han en baggrund i finanssektoren i London, Stockholm samt København. Han ser med stor skepsis på offentligt bureaukrati og karrierepolitikere, og har en grundholdning om, at de stærke skal have frihed til at gøre Danmark rigere - uden at vi mister fokus på de svageste. Jens Kindberg er førstesuppleant til Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti
Seneste blogs
Af Louis Jacobsen
21.02.19, 15:16
Vi bør alle bakke op om Helga Mathiassen. Læs mere
Af Jan E Jørgensen
21.02.19, 14:41
Lad os give ordet til Pet Shop Boys og Barack Obama Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.19, 10:31
Skraldespandsmodellen er et af nyere tids værste eksperimenter, hvor man gambler med skrøbelige mennesker i et kollektivt narrespil, som udspiller sig helt ind i hjertet af Folketinget. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
21.02.19, 00:21
Når Naser Khader siger, vi ikke skal hente syrienkrigere hjem til retsforfølgelse, fordi de er til fare for os, glemmer han, at de uanset hvad vil være til fare for menneskene omkring dem. Om de så er i Danmark eller Syrien. Det udgør et problem, fordi han dermed også glemmer, at menneskeliv er lige meget værd – i Danmark og i Syrien. Læs mere
Af Jens Kindberg
20.02.19, 14:17
Din bankrådgiver ved det bare ikke endnu. Læs mere
Af Sonja Mikkelsen
20.02.19, 11:43
Dansk Folkeparti kan igen få sin vilje med Lars Løkke og regeringen, uanset hvor uklogt det er. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
19.02.19, 13:32
Hvor mange gange skal en imam have lov til at snyde os, før det officielle Danmark skærer alle bånd til vedkommende? Læs mere
Af Nauja Lynge
19.02.19, 11:04
Eksperimentets vigtigste redskab er offerkortet, som trækkes efter forgodtbefindende. Typisk sker det (som nu) i en valgkamp, eller når man vil opnå noget fra dansk side. Læs mere
Af Jesper Guldbrandsen
19.02.19, 10:56
Det er ikke dem, som rejser på de største strækninger, der kommer til at mærke konsekvenserne. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her