Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Stort tillykke til H.K.H. Kronprins Frederik

Lad os tale om Kongehuset

I Danmark nyder et sted mellem 75-80 pct. af befolkningen, at vi har et monarki. Jeg har selv en tendens til arrighed, hvis jeg kører i bil og rammer ind i en større trafikprop i indre København, men hvis den skyldes Livgarden, er det o.k. med mig at bruge lidt ekstra tid på transporten. For netop Kongehuset, og så sandelig også Livgarden, er det dejlige Danmark, jeg elsker. Vi hylder de kongelige på mærkedage og samles om de begivenheder, der indtræffer i deres liv. Uagtet om der er tale om en fødsel, en rund mærkedag, et bryllup eller sågar en begravelse, følger vi de kongelige i tykt og tyndt.

Monarkiet er samlende for vores nation på en unik måde, og et politisk overhoved ville næppe kunne mønstre så stor en opbakning, bare se på, hvor udskældte vores statsministre er og har været under deres embede. Den 26. maj fylder vores kommende konge, H.K.H. Kronprins Frederik, 50 år, og i den forbindelse skal der herfra sendes et stort tillykke og en tak for den indsats, Kronprinsen og hans familie lægger i at repræsentere Danmark på bedste vis. 

Danske virksomheder udtrykker begejstring over, at Kongehuset deltager i forskellige eksportfremstød. Navnlig i fremmede lande har den symbolske værdi enorm betydning. Dette er selvsagt svært at gøre op i penge, og det økonomiske aspekt må aldrig blive det bærende argument for opbakningen til vores værdifulde monarki, da dette ville være åndeligt fattigt. For Kongehusets sande værdi skal ses i den opbakning, det nyder på tværs af regionale og sågar sociale skel. I en global verden, hvor det individuelle har mere plads, og folk generelt har en større følelse af ensomhed, har vi i vores land noget, der samler os. Det er vigtigt med nogle holdepunkter, og her er Kongehuset netop så fantastisk.

Jeg kan dog undre mig. Nu har jeg haft min gang blandt andre politikere i et par år, og når folk fortæller, at det er svært at kende forskel på partierne, kan jeg ikke rigtigt følge dem – og så alligevel, for når snakken falder på Kongehuset, er der en bred ensretning.

I Socialdemokratiet har man en politik om, at man ikke må modtage ordner for sit politiske arbejde. Dette princip gør, at de socialdemokrater, der bærer et ridderkors, har opnået dette ad andre veje. Derfor kan det undre mig, at der ikke er en større kritik af institutionen eller af den førte praksis internt hos socialdemokraterne.

Ligeledes kan det undre mig, at et parti som Det Radikale Venstre, hvis traditioner går tilbage til Georg Brandes, kun har Zenia Stampe som repræsentant for denne trang til republikanske tilstande. Det undrer det mig også, at der ikke er nogen protester fra ellers selverklærede liberale i Venstre eller i Liberal Alliance.

Sandheden skal nok findes i, at det er upopulært at pille ved en grundsten i mange danskeres forståelse af sig selv, og at det er ubekvemt at skulle tage aktivt stilling til et for de fleste politikeres meget lille realpolitisk problem i forhold til det principielle og ideologiske udgangspunkt. Jeg savner, at flere politiske partier toner rent flag. At et parti som SF ikke laver samme protester som Enhedslisten under Folketingets åbning, udstiller netop denne tendens.

Der sker et eller andet med politikere, når de tager springet fra et ungdomsparti til ”rigtig” politik, for lige pludselig er det ikke så sjovt at skulle stå på mål for sit ønske  afskaffelse af monarkiet eller sågar foreslå det – det kan jo koste karrieren, da befolkningen sætter markant større pris på Kongehuset end på de ellers så ”idealistiske” politikere.

I skrivende stund er der kun to ungdomspartier, nemlig Konservativ Ungdom og Dansk Folkepartis Ungdom, der bakker op om Kongehuset i Danmark.

Det ville være en overraskelse for mig, hvis de repræsentanter, der bliver valgt for alle de andre ungdomsforeninger, ikke abonnerer på deres eget partis holdning. Men når noget er upopulært eller svært at forsvare, afholder politikere sig som regel fra at gøre det, og det er nok derfor, at så mange mennesker i grunden ikke mener, at der er særlig stor forskel på partierne.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens Kindberg (f. 1982) er iværksætter, selvstændig og erhvervsmand. Han er cand.merc i Finansiering og Regnskab og har siden teenagealderen oprettet og udviklet flere forskellige forretninger og driver nu flere firmaer i ind- og udland. Dette er bl.a. inden for bygge- og finansieringssektoren. Derudover har han en baggrund i finanssektoren i London, Stockholm samt København. Han ser med stor skepsis på offentligt bureaukrati og karrierepolitikere, og har en grundholdning om, at de stærke skal have frihed til at gøre Danmark rigere - uden at vi mister fokus på de svageste. Jens Kindberg er førstesuppleant til Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti
Seneste blogs
Af Christel Schaldemose
16.02.19, 10:03
Social dumping er en kæmpe udfordring i EU, derfor skal den også løses i EU. Der er gode tiltag på vej, men i Socialdemokratiet har vi flere svar på, hvordan vi bekæmper social dumping. Læs mere
Af Rune Lund
15.02.19, 22:02
Lønningerne for de store virksomheders topchefer fortsætter med at stikke helt af, mens arbejdsgiverne kræver løntilbageholdenhed for folk med almindelige lønninger. Der er brug for en millionærskat, der gør uhæmmet høje lønninger for landets erhvervselite mindre attraktive. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.02.19, 10:37
Sprogkravet kan dog ikke stå alene – heller ikke for danske læger. Men hvad med evnen til kommunikation og til at stille diagnose? Læs mere
Af Harun Demirtas
14.02.19, 14:49
Selv om bekymringer er vigtige, er vejen frem ikke at imødekomme uvidenheden med industrialisering af rekonstruktionen af mødomme. Det er ikke med blod, men med viden, vi skal vaske fordommene væk. Og et forbud er første skridt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.02.19, 13:24
Denne gang var det et alternativt venstrefløjsmedie, der viderebragte vildledende oplysninger. Læs mere
Af Anders Vistisen
14.02.19, 10:32
Medier lader sig bruge i propaganda for at fremhæve EU's lyksaligheder Læs mere
Af Naser Khader
14.02.19, 10:20
Til Abaz vil jeg sige: Find ud af, om du vil være politiker hos Det Radikale Venstre eller politiassistent. Ellers skaber du tvivl om politiets integritet. Læs mere
Af Casper Hedegaard
13.02.19, 14:31
I Danmark er blot 16 ud af 98 kommunaldirektører kvinder. Er det godt nok? Læs mere
Af Rune Lund
13.02.19, 13:11
Kan man forhindre klimaforandringerne? Kan det finansieres? Og kan det gøres socialt retfærdigt? Ja. Ja. Ja. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her