Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

De, der har evnen, har også pligten

Alternativet er, at velfærdssamfundet smuldrer.

Min seneste blog tog afsæt i, at man ikke kan forvente, at børn af kontanthjælpsmodtagere automatisk tager en uddannelse på universitetet og bliver astrofysikere, eller at de bliver håndværkere. Vi har i Danmark bygget velfærdsstaten op omkring tillid, men der er nu begyndt at komme det ene kontrolapparat efter det andet for at forhindre snyderi. Se blot på eksemplet fra Odense kommune, hvor en afrikansk familie var flyttet hjem til savannen med kr. 327.000 i socialhjælp, uden de havde fortalt Odense Kommune det. Men på trods af de kritiske punkter kan jeg stadig godt lide velfærdsstaten, til dels.   Per Stig Møller udtalte engang: ”Vi skal arbejde for, at staten skal være så stærk, at den rejser den svage, men for svag til at knække den stærke”.

Vi har velfærdsstaten, så den kan rejse de svage, men i den nuværende form gør den også de stærke svage. Et godt eksempel er den gensidige forsørgerpligt.

  • Forsørgerpligten blev vedtaget af S, R, SF, DF, K og V og havde virkning fra 1. januar 2014.
  • Den blev afskaffet igen 31. december 2015. (Imod afskaffelsen var V, K og størstedelen af LA's folketingsgruppe).

Tja, selv uden for regeringen kunne Liberal Alliance ikke være enige med sig selv. Den gensidige forsørgerpligt betyder i korte træk, at på trods af at man potentielt er fuldt ud økonomisk i stand til at forsørge sin samboende mandlige eller kvindelige kæreste, skal man ikke gøre det. Det klarer samfundet, det er kun hvis man er gift, at man skal hjælpe hinanden. Det gør det på sin vis bedre for par at bo på polsk end som ægtefolk. Det giver ingen mening i min bog, at vi ikke engang vil hjælpe vores kæreste, moderen til vores børn, når hun oplever modgang. Og for mig at se, så udhuler vi faktisk derigennem hele fundamentet for ægteskabet. Hvad der før var en dyb forbindelse af kærlighed og omsorg bliver skiftet ud med en hurtig omgang underholdning. Lidt som på Tinder. Hvis det ikke er sjovt længere, så er alting uforpligtende – hurtigt videre. 

Jeg ser gerne, at Danmark er baseret på, at vi har et samfund, hvor vi ikke kun skal tale til egoisten i os selv og nasse på fællesskabet, men at vi tager ansvar for os selv og vores nærmeste. Det bør ikke ustandseligt være velfærdssamfundet, som løfter den opgave, for så får vi ikke gjort bugt med, at så mange fra tredje generation er på offentlig forsørgelse.

Ægteskabet og samboende er selvfølgelig ikke det eneste eksempel på, at vi skal løfte individet ud af velfærdsstatens klamme klør. Jeg kan hurtigt nævne, at vi rask væk sender vores ældre på offentlige plejehjem, de hjemmeboende teenagebørn får lommepenge fra staten, de voksne får hjælp til huslejen via boligsikring, på trods af at de måske kan finde en mere passende bolig. Og inden familierne kommer så langt med teenagebørn eller plejehjem, supporterer staten også med børnechecks, således at selv velstående familier har ekstra penge at bruge på de årlige ferier. 

Dette skal selvfølgelig ikke ses som et angreb på alle ydelserne, men det skal ses som et opgør med det for mig ubegribelige i, at vi har alle disse ydelser til folk og familier, som sagtens kan klare sig selv. Staten skal nemlig løfte de svage, så de til sidst kan klare sig selv, men den nuværende stat knækker de stærke. De bliver umyndiggjort med alle disse ydelser, og som jeg skrev i en tidligere blog: ”Man kan måske sammenligne bistandshjælp og dagpenge lidt med en ambulance. For hvornår ville du egentlig ringe 112?” 

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens Kindberg (f. 1982) er iværksætter, selvstændig erhvervsmand. Han er cand.merc i Finansiering og Regnskab og har siden teenagealderen oprettet og udviklet flere forskellige forretninger og driver nu flere firmaer i ind- og udland. Dette er bl.a. inden for bygge- og finansieringssektoren. Derudover har han en baggrund i finanssektoren i London, Stockholm samt København. Han ser med stor skepsis på offentligt bureaukrati og karrierepolitikere, og har en grundholdning om, at de stærke skal have frihed til at gøre Danmark rigere - uden at vi mister fokus på de svageste. Jens Kindberg er førstesuppleant til Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti.
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.07.19, 13:30
Vi skal ikke fordømme folk, der forsøger at begå selvmord. De skal have hjælp, og så skal vi tale om det med hinanden og vores børn, for det eneste, der ikke virker, er tavshed og tabuisering. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.07.19, 11:29
Det yderste højres sande ansigt viser sig, når det russiske flag bliver luftet Læs mere
Af Signe Munk
11.07.19, 16:00
Skønhedsindustrien, samfundet og vi selv har et fælles ansvar for de skønhedsidealer, som lægger et enormt præstationspres på især unge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.19, 10:18
Min ringe person har netop fået tre dages karantæne. Læs mere
Af Jens Kindberg
10.07.19, 00:02
De fleste af os har vel været i berøring med hospitalsvæsnet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.19, 22:14
Af hjertet tak, Harun Demirtas, du fremskynder det tidspunkt, hvor omfattende hjemsendelser på grundlovens og retsstatens grund vil finde sted. Læs mere
Af Harun Demirtas
08.07.19, 15:14
Når et menneske får en invitation til indirekte at takke af og skride fra dette land, kan man ikke længere argumentere for, hvorfor det skulle kunne betale sig at integrere sig i dette land, når landet pisser på en. Læs mere