Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det store problem i Danmark er tredje generation

Lad os få styr på tredje generation, inden vi får fjerde generation.

Danmark er dejligst, for her hjælper vi hinanden. Vi har skabt et system, hvor du, når uheldet er ude, kan gå på jobcenteret og melde dig ledig og modtage hjælp, der er opkrævet fra alle andre. Dette har jeg som udgangspunkt ikke et problem med. Jeg mener, at kontanthjælpen er udmærket som en midlertidig ordning. Problemet er, at det for en gruppe mennesker ikke længere er midlertidigt, men er blevet en levevej, og bistandshjælp skal aldrig blive en karrierevej, som jeg har skrevet om før.

Der er noget romantisk i, at børnene ofte går i forældrenes erhvervsmæssige fodspor. Jeg kender i hvert fald flere, som har samme profession, som deres forældre, og sågar som deres bedsteforældre. Ja, blandt mine barndomsvenner er de fleste vokset op med landbruget, og deres børn ligeså. Jeg har også selv til dels gået i mine forældres fodspor som selvstændig. Men jeg mener grundlæggende, at det er et kæmpestort problem, når børn overtager deres forældres ”arbejde” som værende offentlig forsørgede, og vi er nu ude i tredje generation på dette område. Det skal ikke forstås sådan, at jeg ikke kan have forståelse for de familier, hvor tre generationer er på offentlig forsørgelse, for jeg tror, at de fleste mennesker tager ved lære af forældrene, og hvis forældrene har det som levevej, falder æblet nok ikke så langt fra stammen. Derfor skal æblerne samles op, inden de bliver rådne.

Bidragssatsen for en enlig forsørger med to børn er kr. 17.900 (tal fra Radio24syv, der har dem fra Beskæftigelsesministeriet, beløbet er inklusive fuld boligstøtte, børnetilskud og børnebidrag).

Spørgsmålet, der er relevant at stille i forhold til dette, er, hvilke kompetencer den enlige forsørger har. Hvis man er ufaglært, er det en relativ høj indkomst, men hvis man er uddannet jurist, er det en lav indkomst. Heri opstår der åbenlyst nogle forskellige incitamenter til at komme ud af systemet.

For at modvirke, at personer lader sig parkere på offentlig forsørgelse, ser jeg tre muligheder:

Den første er en procentuel ydelse, der er sat ud fra et maksimalt beløb, som har udgangspunkt i den indkomst, man havde før, man fik kontanthjælp. Dette ville bevirke, at man ikke har nogen gevinst ved at være på kontanthjælp. På denne måde vil ydelsen have baggrund i den tidligere indtægt, hvilket jeg ser som positivt.

Den anden mulighed er et differentieret system, der er en lille variation af ovenstående. Dog er forskellen uddannelsesbaggrund, og ikke indtægt. Hvor man lægger snittet, er for mig underordnet.

Den sidste mulighed er en årlig procentvis degradering af ydelsen, hvor man falder eksempelvis 15 pct. om året i to år. Vi ved fra dagpengesystemet, at når tiden er ved at løbe ud, bliver folk mindre kritiske med, hvilke jobs, de søger. Denne model ville give tid til at rette forbruget til.

Jeg mener, at en af disse løsninger ville skabe et stærkere incitament til at tage et job. Uagtet, at der ikke er prestige i det. Det er vigtigt, at man i langt højere grad tager et opgør med den underliggende kultur, som er konsekvensen af velfærdssamfundet – nemlig, at valg har konsekvenser. Vi har de sidste 40 år gjort op med konsekvenser, for nu kan man jo have en karriere ved ikke at lave noget. Nuvel, som konservativ kan jeg også godt lide velfærdsstaten, for der har været fordele ved det, men vi risikerer at opbakningen i befolkningen ryger, når vi oplever, at vores skattekroner går til forsørgelse af flere generationer. Jeg vil ikke nægte, at problemet er større i immigrantkredse, end det er i resten af Danmark, men kulturen er udbredt.

Tidligere har Lisbeth Zornig været fremme med beskrivelsen af, hvordan tildeling af førtidspension blev fejret i hendes familie. Reglerne er siden blevet ændret, så det er ikke relevant at bruge som et konkret eksempel på det nuværende system, men skal ses som udtryk for at denne kultur er til stede – også hos etniske danskere.

Det gode ved at skære mere igennem og sige fra over for det, man med et lidt groft, men egentlig også meget sigende ord sommetider kalder nasseri, er, at vi som samfund så kan gøre noget af det, vi har en lang tradition for. Nemlig at hjælpe. Personligt er jeg for eksempel stor tilhænger af, at vi fremover skal hjælpe meget mere, end tilfældet er i dag. Men hjælpen skal gå til langt færre mennesker. Den skal gå til dem, der ikke har en chance for at klare sig selv.

Alle de, der stadig har en chance, har også en pligt til at gribe den. Det er det, alle vi andre har gjort, og som vi i øvrigt hele tiden gør.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens Kindberg (f. 1982) er iværksætter, selvstændig og erhvervsmand. Han er cand.merc i Finansiering og Regnskab og har siden teenagealderen oprettet og udviklet flere forskellige forretninger og driver nu flere firmaer i ind- og udland. Dette er bl.a. inden for bygge- og finansieringssektoren. Derudover har han en baggrund i finanssektoren i London, Stockholm samt København. Han ser med stor skepsis på offentligt bureaukrati og karrierepolitikere, og har en grundholdning om, at de stærke skal have frihed til at gøre Danmark rigere - uden at vi mister fokus på de svageste. Jens Kindberg er førstesuppleant til Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti
Seneste blogs
Af Holger K Nielsen
21.02.18, 14:46
Partierne i blå blok er ikke enige om ret meget, men én ting synes at kunne samle dem: Danmarks Radio skal rundbarberes. Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
21.02.18, 12:03
Når man vælger at bosætte sig i Danmark, har man en pligt til at lære sproget og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De, der ikke gør, svigter dem selv, deres børn og samfundet. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
21.02.18, 11:58
Åbne grænser, tolerance og frihed er privilegier, som vi skal passe på. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.02.18, 09:35
EU-tilhængere forsøger at miskreditere Europol-aftale og råber endnu engang ”Ulven kommer” Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.02.18, 16:34
Men globalisterne har en interesse i at påstå det modsatte. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
19.02.18, 14:57
Vægtede målinger som Berlingske Barometret er måske ikke så retvisende, som man lige skulle tro ved første øjekast. Læs mere
Af Mikael Jalving
18.02.18, 12:34
Storbritannien er en nation med fødselsveer. Pludselig diskuteres der politisk indhold i stedet for positioner, markeringer og taktiske krumspring. Læs mere
Af Signe Munk
16.02.18, 08:39
Kald dog en spade for en spade. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her