<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Fantastisk nyt til Ninna, Freja, Jonas, Jesper og alle de andre danskere, som snart kan blive genforenet med deres udenlandske kærester

Utroligt, at regeringen har været så tunge at danse med, når det gælder om at få åbnet for, at dansk-udenlandske par kan mødes igen.

Så lykkedes det - endelig. Fra den 27. juni kan danske borgere igen få besøg af deres udenlandske kærester. Og jeg er jublende lykkelig på de her pars vegne.

Der er mange mennesker, der på den ene eller anden måde er kommet i klemme i coronarestriktionerne, og jeg har sympati for dem alle. Men jeg må indrømme, at historierne om de adskilte kærestepar virkelig har rørt mig dybt. Tilbage i marts faldt de fleste af verdens grænsebomme i fra den ene dag til den anden som følge af corona.

Det var både trist og surrealistisk. Jeg kan huske, at jeg især tænkte på alle dem, der fik afbrudt deres længe ventede og hårdt optjente ferie, samt på alle de unge mennesker, der var i gang med at suge til sig af viden, kultur og oplevelser rundt om i verden.

Det var synd, at de skulle hjem før tid, og vores primære fokus dengang var at få alle de danskere hjem, der pludselig sad strandet i udlandet. Særfly blev derfor sendt på vingerne, så de mange rejselystne danskere kunne blive genforenet med deres familie og venner herhjemme. Men efter lidt tid stod det klart, at der var nogle, vi manglede at få genforenet. Det var alle dem med udenlandske kærester.

Frustrerede, desperate og bønfaldende mails begyndte at tikke ind i min indbakke. Besøg af udenlandske kærester gik nemlig ikke ind under regeringens definition af anerkendelsesværdige formål, og parrenes udsigt til at blive genforenet var på ingen måde inden for en overskuelig fremtid, eftersom regeringen stod stejlt på, at den først ville åbne de danske grænser for andre lande end Tyskland, Norge og Island den 31. august.

Hvilket formål er mere anerkendelsesværdigt end at være sammen med den, man elsker? Tanken om ikke at kunne se sin kæreste eller forlovede i seks måneder, var selvfølgelig helt uudholdelig for mange af dem, som skrev til mig. Der var flere par, der skulle have holdt sommerbryllup i Danmark, og så var der Ninna, som venter barn med sin amerikanske forlovede. Ninnas forlovede måtte ikke komme til Danmark før tre uger før parrets termin. De kunne altså ikke få lov til at dele graviditeten, spændingen og glæden sammen, selvom restauranter, fitnesscentre og svømmehaller allerede var begyndt at åbne igen herhjemme.

De fleste ved, at man sjældent kan sætte uret efter en fødsel. Ninna ville altså sagtens kunne gå i fødsel før de tre uger før terminen, og så ville hendes forlovede både gå glip af fødslen og deres barns første levetid. Et scenarie, som var helt ubærlig for mig som far til to.

Reglerne var jo komplet hjerteløse. Og der var absolut intet sundhedsfagligt belæg for, at kæresterne ikke måtte komme hertil. Derfor begyndte jeg, ligesom blandet andet et par af mine kolleger fra Radikale Venstre, at presse regeringen for at få ændret restriktionerne. De udenlandske kærester var mere end villige til at gå i karantæne eller lade sig teste for corona. 

Presset på regeringen virkede heldigvis, og der blev åbnet for, at kærester fra EU-lande kunne komme til Danmark fra den 15. juni. Det var en sejr for mange, men stadig ikke nok. Kærligheden kender som bekendt ingen grænser, og derfor var der naturligvis også udenlandske kærester fra lande uden for EU. Kampen fortsatte og til sidst gav regeringen sig. Udenlandske kærester fra hele verden kan komme til Danmark (ved fremvisning af en negativ coronatest) fra den 27. juni.

Selvom jeg er glad og lettet på de her pars vegne, bekymrer regeringens rigide tilgang til tingene mig stadig.

Her tænker jeg selvfølgelig på den helt ubeskriveligt triste historie om den unge kræftsyge kvinde, Ida og hendes amerikanske forlovede, Cornell. Ida fik konstateret kræft kort tid efter forlovelsen og ligger i denne tid på sit dødsleje. Cornell har været ved Idas side under det meste af sygdomsforløbet, men da coronaen indtraf, måtte Cornell ikke komme tilbage til Danmark for at være hos sin Ida i hendes sidste tid, da de ikke var gift. Han fik dog lov til at komme til begravelsen.

At en så ung kvinde skal dø af kræft er i sig selv hjerteskærende, men at hun på grund af regeringens restriktioner skulle dø uden sin forlovede hos sig er decideret umenneskeligt. Jeg tør næsten ikke tænke på, om regeringen havde gjort en undtagelse og ændret retningslinjerne, som den endte med at gøre, hvis det ikke havde været for sagens store mediebevågenhed og pres fra politikere og pårørende.  

Heldigvis bøjede regeringen sig i tide, så Ninna ikke skal bringe et nyt liv til verden alene, og Ida ikke skal forlade den uden sin forlovede ved sin side.

Kærligheden sejrede til sidst. Hvad den Gudskelov gør for det meste. 

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jan E. Jørgensen (f. 1965) er medlem af Folketinget for Venstre og er partiets EU-ordfører, kommunalordfører samt menneskerettighedsordfører. Han er desuden rådmand og første viceborgmester på Frederiksberg, hvor han også bor sammen med sin kone og deres to børn. Jan E. Jørgensen er uddannet advokat, men har haft orlov siden 2012, da han blev valgt ind i Folketinget ved valget i 2011.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
29.11.20, 10:00
Den socialdemokratiske regering sniksnakker om Muhammed og overlader problemerne til næste generation. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
28.11.20, 01:48
At forlade trygge velfærdsdanmark for at tilslutte sig ISIS gør det svært at tro på, at selvsamme mennesker vil dele værdier med det velfærdssamfund, de vendte ryggen. Læs mere
Af Utku H. Güzel
27.11.20, 21:03
Hvor stiller det så os helt almindelig dødelige? Ja, vi ser vel bare pænt på, imens politikerne - altså de mennesker, som vi ikke stoler på, men som styrer landet og sætter reglerne for, hvad vi må og ikke må m.m., endnu engang udstiller deres hykleri. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
27.11.20, 20:17
Man bør gøre sig endog meget store anstrengelser for at lade være, fordi man ellers er uden selvkontrol. Læs mere
Af Nauja Lynge
27.11.20, 19:48
Jeg vil have demokratiet tilbage, og kampen om corona skal foregå på befolkningen præmisser. Læs mere
Af Mikael Jalving
27.11.20, 14:53
Det sværeste af alt på en sort fredag: At komme arvesynden i hu. Læs mere
Af Marie Høgh
27.11.20, 14:00
Det uhyggelige​ er ikke Mette Frederiksen, men den socialistiske tyrkertrostat som ”den gode hyrde”. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
27.11.20, 10:33
Hver gang man gradbøjer grundloven, så har det utilsigtede konsekvenser. Læs mere
Af Henrik Højlund
26.11.20, 17:38
I den hylende morsomme film ”Retfærdighedens ryttere” er der en underliggende, klog tråd om forskellen på vores udregninger af al tings sammenhæng og den dybere mening med alt. Læs mere
Af Signe Munk
26.11.20, 13:30
De midler, som regeringen lovede til øget rengøring i daginstitutioner, er ikke dukket op. Det sætter personale under yderligere pres – og det går ud over børnene. Læs mere