Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Regeringen skal ikke give hverken Venstre eller EU skylden for sin egen elendige forhandlingstaktik

Venstre gav ikke mandat til EU's nye budget - det er der en god grund til.

Det er så dejligt, når man kan give andre skylden for ens egne fejl – og her er Mette Frederiksen en sand mester.

Tag nu bare EU-budgettet. Her har Danmark gennem længere tid stædigt holdt fast i, at det danske bidrag ikke måtte vokse med så meget som en euro. På den anden side var det så måske alligevel ikke så vigtigt, hvis bare Danmark fik noget rabat.

Den nærige nordjyde behøver vel ikke lade sig snyde

Den tilgang havde vi svært ved at forstå i Venstre. Selvom man er en nærig nordjyde, som Mette Frederiksen karakteriserer sig selv, så behøver man jo ikke lade sig snyde ved at stirre sig blind på en rabat. Det vigtige må være, hvad der står nederst på regningen, og ikke hvor mange procent, man har fået i rabat.

Nu har Mette Frederiksen langt om længe indset, at hun nok ikke kommer igennem med et EU-budget, der ikke vokser. Briterne er ude, og da de historisk har betalt mere ind, end de har fået ud i direkte tilskud, så mangler der nogle penge. Dertil kommer Corona-krisen, som er en gigantisk økonomisk krise, der også kommer til at kræve en fælles europæisk indsats – og så er de gammelkendte udfordringer med klimaet og illegal migration jo ikke forsvundet, bare fordi vi ikke har talt så meget om det i den sidste tid.

Regningen skal selvfølgelig holdes så lille som overhovedet muligt – det er vi helt enige med regeringen i – men den kommer til at stige. Det har vi længe vidst, og nu er regeringen officielt kommet til den samme erkendelse. Og hvem havde egentlig forestillet sig, at regeringen skulle bede om mandat til en så høj regning som muligt?

Et nyt mandat i elastik

Derfor har regeringen bedt Folketingets Europaudvalg om et såkaldt fornyet mandat. Populært sagt, så har regeringen sagt følgende – jeg har brug for, at I giver mig lidt længere snor, så jeg kan sige ja til et højere budget. Hun har i virkeligheden ikke bedt om en snor, men om en elastik, for hun har bare bedt os sige ja til, at regningen skal vokse så lidt som muligt. Med andre ord, så kan regningen blive på et hvilket som helst beløb, og regeringen kan forklare, at det ikke var muligt at komme hjem med et bedre forhandlingsresultat.

Når Rossen ringer til Macron og Merkel - så virker det ikke

En regning skal imidlertid betales, og nu bliver det for alvor absurd. For her mener Mette Frederiksen simpelthen, at resten af Folketinget skal fortælle regeringen og befolkningen, hvordan den regning skal betales. Altså – den regning som regeringen beder om lov til at gøre større. Den regning, som hun tidligere har stemplet som fuldstændig gak, hvilket næppe har fået de andre EU-lande til at blive mere venligt stemt over for Danmarks ønsker. Den regning, som hun ikke har formået at få forhandlet ned – tværtimod er den kun blevet større og større, som tiden er gået.

Det må have været et grimt chok at finde ud af, at et truende telefonopkald fra Martin Rossen ikke har nogen effekt på Macron og Merkel.

Det er alle andres skyld

Det er lige pludselig alle andre end regeringen, der skal svare på, hvordan vi dog skal betale den regning. Hør her, hvordan statsministeren krydsforhørte folketinget for få dage siden: ”Spørgsmålet er jo så bare: Hvordan? Skal vi sætte skatten op og bede danskerne om at betale mere i skat for at betale den her regning? Skal vi skære på velfærden? Skal vi med en af Europas allerhøjeste pensionsaldre bede danskerne om at arbejde endnu mere? ”

Og hun fortsatte beskydningerne: ”Hvis vi skal bruge mange flere milliarder kroner om året på EU, er der jo tilsvarende færre milliarder kroner til velfærd eller til klima eller til genopretning af vores egen økonomi efter corona. Derfor synes jeg, kritikerne skylder et svar: Hvor skal der spares på den danske finanslov? ”

Det er jo uhørt, at alle andre end regeringen skal svare på dette spørgsmål. Det plejer at være sådan, at vi forhandler EU-budget for sig og finanslov for sig, men nu fik statsministeren blandet tingene sammen og skudt ansvaret fra sig. Når der senere på året skal forhandles finanslov, så vil Mette kunne stå med bedrøvet mine og forklare, at hun desværre er nødt til at hæve skatterne, hæve pensionsalderen og skære i velfærden, fordi resten af Folketinget synes, at man skal sende en masse milliarder til EU.

Den spin-fortælling ønskede Venstre ikke at være med til. Vi kunne have sagtens have støttet et mandat til regeringen – det plejer vi at gøre – men når statsministeren valgte at gøre EU-stof til indenrigspolitik, så var det vigtigt for os at få slået fast med syvtommersøm, at regeringen ikke skulle slippe godt af sted med at give hverken os eller EU skylden for en dyr og dårlig finanslov.

Venstre havde mange ønsker til EU's budget

Derfor stemte vi nej. Vi havde mange ønsker til budgettet – og til genopretningspakken.

Vi kæmpede for, at lande som Polen og Ungarn ikke skulle kunne få penge fra genopretningspakken, med mindre de levede op til retsstatsprincipperne. At klimaet fik en mere fremtrædende plads. At indsatsen mod illegal migration blev styrket endnu mere. At hjælp til Sydeuropa blev givet som lån og ikke som tilskud.

Alt dette var vi dog villige til at frafalde, hvis regeringen blot ville komme med en lille indrømmelse. De skulle tilkendegive, at de kunne finde pengene til et stigende budget i EU – ikke ved at hæve pensionsalderen, øge skatter og afgifter eller skære i velfærden – men ganske enkelt ved at tage pengene fra det økonomiske råderum. For helt ærligt – vi ville da glæde os sammen med de italienske skatteborgere, hvis Italien valgte at bruge nogle af de penge, som de får fra hjælpepakkerne, til at sænke skatten i Italien. Det kan godt være, at det ville kunne sætte gang i økonomien.

Men hvis italienske skattelettelser skal betales af danske skattestigninger – så stopper festen!

Derfor sendte jeg et tweet ud midt under forhandlingerne: BREAKING: Venstre er med på at give regeringen mandat med et lille, men vigtigt forbehold: pengene til stigende EU-bidrag skal tages af råderummet. På den måde vil der være sikkerhed for at finansieringen ikke sker gennem stigende skatter og afgifter.

Desværre var der flere, der misforstod mit tweet og troede, at regeringen havde bøjet sig, så vi nu kunne stemme ja til mandatet. Det gjorde regeringen ikke. Den stod stejlt på sit – og den kunne gøre det, fordi De Konservative og Venstre desværre blev splittet på dette vigtige spørgsmål.

De Konservative fik ingenting

Den konservative formand Søren Pape havde nemlig på forhånd givet regeringen mandat til gengæld for en garanti for, at regeringen ville stemme imod, hvis EU brød sin egen traktat og udskrev direkte skatter hos borgere og virksomheder. Det er ganske vist ikke en del af forhandlingerne. Det ville være traktatstridigt, så det kan ikke lade sig gøre. Ja - det er faktisk lidt af en gåde, hvorfor dette krav pludselig blev hevet op af Papes hat, men Mette Frederiksen fik det, som hun ville, og De Konservative fik i realiteten ingenting.

De fleste af kommentatorerne har travlt med at rose Socialdemokratiet og håne Venstre i denne sag. Det tager vi ikke så tungt. Vi vil nemlig ikke have skylden for statsministerens dårlige forhandlingsresultater i Bruxelles. Vi vil ikke have skylden for skattestigninger. Og vi vil ikke lade statsministeren tørre ansvaret for en dårlig finanslov af på EU.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jan E. Jørgensen (f. 1965) er medlem af Folketinget for Venstre og er partiets EU-ordfører, kommunalordfører samt menneskerettighedsordfører. Han er desuden rådmand og første viceborgmester på Frederiksberg, hvor han også bor sammen med sin kone og deres to børn. Jan E. Jørgensen er uddannet advokat, men har haft orlov siden 2012, da han blev valgt ind i Folketinget ved valget i 2011.
Seneste blogs
Af Gitte Seeberg
12.07.20, 09:28
Når en regering griber til så omfattende og indgribende foranstaltninger som forsamlingsforbud, mulighed for at tvangsvaccinere borgere, tvangslukning af store dele af erhvervslivet, lukning af domstolene og neddrosling af medier som TV 2 og DR og grænselukninger, så skal beslutningerne kunne retfærdiggøres og forsvares. Lad os komme tilbage til normale retstilstande nu. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.20, 16:35
Den totalitære techgigant tåler ikke ytringsfrihed. Læs mere
Af Mikael Jalving
11.07.20, 11:00
Biologi betyder også noget, og tak for det. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
11.07.20, 10:21
Vi bliver nødt til at forholde os til, om udlændinge skal bestemme, hvem der må være i Danmark. Læs mere
Af Marie Høgh
10.07.20, 16:30
Det er bekymrende, at det eneste, der kan samle borgerligheden, er kampen mod islam. For hvis der er noget, vores egen kultur har brug for, er det et selvopgør. Læs mere
Af Martin Ågerup
09.07.20, 16:51
Sidste blog i sommerserien: Sådan kan de borgerlige trække Danmark i en blå retning Læs mere
Af Peter Kofod
09.07.20, 15:20
Angela Merkel risikerer at ødelægge Europa med sin planlagte reform af EU´s asylpolitik. Hendes "wir schaffen das"-politik spøger stadig. Læs mere
Af Isabella Arendt
09.07.20, 11:42
Del 2 i mine tanker her hen over sommeren. Tanker om borgerligheden i fremtiden og de borgerlige partiers mulighed for at finde noget at være fælles om. I dag skal det handle lidt om, at vi har glemt at sætte borgerens magt i centrum. Vi skal kæmpe for folkestyret helt lokalt og sikre, at der ikke er længere i skole, end at børnene kan cykle dertil. Læs mere
Af Utku H. Güzel
08.07.20, 19:10
For mig forekommer det vildt hyklerisk, at man kan støtte en diktator som Erdogan samtidig med, at man brokker sig over frihedsrettigheder herhjemme i Danmark. Læs mere