Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Bare rolig - revolutionen er aflyst

Socialdemokraternes opgør med arbejdskraftens fri bevægelighed er tom snak - heldigvis. Selv om masser af socialdemokrater bedyrer, at der skal ske noget, så bliver det ved ordene.

Den ene socialdemokratiske partisoldat efter den anden har slået fast, at partiet vil tage et opgør med arbejdskraftens fri bevægelighed i EU.

Men hvad mener Socialdemokratiet egentlig, når de fortæller vælgerne, at de vil tage et opgør med arbejdskraftens fri bevægelighed? For noget tid siden havde jeg og resten af Venstres medlemmer i Folketingets Europaudvalg indkaldt til et samråd for at spørge beskæftigelsesministeren om, hvad der ligger i den socialdemokratiske drøm om at spænde ben for en helt centralt del af det europæiske samarbejde.

Svaret fra ministeren var overraskende opløftende. Man har faktisk ikke tænkt sig at gøre ret meget.

Regeringen planlægger en række justeringer samt at bakke op om det arbejde, som allerede er i fuld gang i EU. Oveni måtte man forstå, at vælgerne godt kan skyde en hvid pil efter den sociale protokol (som de færreste ved hvad er eller indeholder – end ikke regeringen selv). For den kræver en ændring af EU-traktaten, og det har hverken statsministeren, resten af regeringen eller Socialdemokratiet tænkt sig at arbejde for.

Så de mest indædte EU-modstandere måtte derfor gå skuffet fra samrådet, mens Venstres gruppe nærmest var lettede. Revolutionen er aflyst. Linjen fra den forrige regering fortsætter nogenlunde uændret.

Og det kan man jo godt forstå. For den frie bevægelighed og dermed EU’s indre marked gør Danmark friere og rigere. Det behøver man ikke tage mit ord for. Både Dansk Metals formand og FH’s næstformand har slået det faktum fast, at EU’s indre marked er en kæmpe gevinst. Danske virksomheder leverer seks ud af ti varer til andre EU-lande. De 122.000 EU-borgere, som arbejder i Danmark, holder hjulene i gang og gør Danmark 70 milliarder kr. rigere hvert år. Hvis regeringen og Socialdemokratiet bremser den fri bevægelighed og dermed spænder ben for det indre marked, vil det altså få store og negative konsekvenser for dansk økonomi.

Men der er naturligvis også udfordringer. For den fri bevægelighed skal ikke misbruges af omrejsende kriminelle eller kyniske virksomheder, som hyrer udenlandsk arbejdskraft på slavelignede forhold. Og når EU-borgere rejser til Danmark for at arbejde, skal de naturligvis overholde danske regler og arbejde på danske løn- og arbejdsvilkår. De udfordringer, der er, skal vi løse. Nogle ting kan gøres gennem national lovgivning, andre kræver samarbejde i EU.

Men det er jo ikke det samme som at ændre hele forudsætningen for EU-samarbejdet. Og heldigvis har vi nu fået regeringens ord for, at når den og socialdemokratiet hævder, at de vil tage et grundlæggende opgør med den fri bevægelighed, så er det bare ord og ikke handling. 

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jan E. Jørgensen (f. 1965) er medlem af Folketinget for Venstre og er partiets EU-ordfører, kommunalordfører samt menneskerettighedsordfører. Han er desuden rådmand og første viceborgmester på Frederiksberg, hvor han også bor sammen med sin kone og deres to børn. Jan E. Jørgensen er uddannet advokat, men har haft orlov siden 2012, da han blev valgt ind i Folketinget ved valget i 2011.
Seneste blogs
Af Louis Jacobsen
12.07.20, 20:53
Til efteråret planlægges det at hæve pensionsalderen yderligere, det går ikke. Læs mere
Af Gitte Seeberg
12.07.20, 09:28
Når en regering griber til så omfattende og indgribende foranstaltninger som forsamlingsforbud, mulighed for at tvangsvaccinere borgere, tvangslukning af store dele af erhvervslivet, lukning af domstolene og neddrosling af medier som TV 2 og DR og grænselukninger, så skal beslutningerne kunne retfærdiggøres og forsvares. Lad os komme tilbage til normale retstilstande nu. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.20, 16:35
Den totalitære techgigant tåler ikke ytringsfrihed. Læs mere
Af Mikael Jalving
11.07.20, 11:00
Biologi betyder også noget, og tak for det. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
11.07.20, 10:21
Vi bliver nødt til at forholde os til, om udlændinge skal bestemme, hvem der må være i Danmark. Læs mere
Af Marie Høgh
10.07.20, 16:30
Det er bekymrende, at det eneste, der kan samle borgerligheden, er kampen mod islam. For hvis der er noget, vores egen kultur har brug for, er det et selvopgør. Læs mere
Af Martin Ågerup
09.07.20, 16:51
Sidste blog i sommerserien: Sådan kan de borgerlige trække Danmark i en blå retning Læs mere
Af Peter Kofod
09.07.20, 15:20
Angela Merkel risikerer at ødelægge Europa med sin planlagte reform af EU´s asylpolitik. Hendes "wir schaffen das"-politik spøger stadig. Læs mere
Af Isabella Arendt
09.07.20, 11:42
Del 2 i mine tanker her hen over sommeren. Tanker om borgerligheden i fremtiden og de borgerlige partiers mulighed for at finde noget at være fælles om. I dag skal det handle lidt om, at vi har glemt at sætte borgerens magt i centrum. Vi skal kæmpe for folkestyret helt lokalt og sikre, at der ikke er længere i skole, end at børnene kan cykle dertil. Læs mere